Hverdagseventyr

Hverdagseventyr er vi faktisk ret gode til, hvis jeg selv skal sige det.

Definér eventyr, Liselotte, siger du nok, men eventyr er for mig at opleve nyt med åbenhed og nysgerrighed og lyst til at udforske. Det er sådan, jeg prøver at leve hele mit liv. Jeg lykkes ikke altid, men jeg gør mit bedste og det er for det meste godt nok til mig.

I går startede eventyret med en tur til Løkken.

Ventetid er venlig tid

Kenneth skulle til møde og jeg valgte at tage med, så jeg kunne få en times tid i byen, jeg holder så meget af. Ventetid er for mig venlig tid. Tid, der smyger sig om min sjæl, som et lag af fløde. Pakker mig ind i bløde skyer. Giver mig pause fra alting. Jeg elsker ventetid.

I går tilbragte jeg den med små pauser på byens bænke kombineret med enkelte ose-ture i nogle af forretningerne deroppe.

Køb aldrig tøjet fra gadestativerne

Mest fik jeg dog ud af min ventetid nede på Sdr Strandvej. Jeg sad på en bænk måske ti minutter og jeg lærte, at man aldrig skal købe stangtøj, der har hængt ude foran butikkerne. Hvorfor? Det skal jeg fortælle dig.

Jeg tilbragte som sagt kun kort tid på bænken, men jeg nåede at se TRE hundeejere, som alle lod deres hunde lette ben op ad kjolerne, der hang på stativerne. Ikke bare op ad, men PÅ kjolerne, der sejlede af urin bagefter.

Alle tre hundeejere stod og iagttog hundene lette ben og ingen af dem gjorde mine til at afværge. De lod det bare ske. Det var så ulækkert og helt igennem ikke i orden. Sikke en ligegyldighed at udvise.

Da mit raseri over deres mangel på ansvarlighed var ved at nå usunde højder og jeg havde kommenteret overfor en af dem, at jeg synes, at han skulle overveje, om han var voksen nok til at have hund (nej, det faldt ikke i god jord), valgte jeg at flytte mig. Jeg orkede ærlig talt ikke at se flere ligeglade hundeejere have så lidt respekt for andres levebrød.

Vi er vist i gang med en ny tradition

Jeg blev hentet af Kenneth efter en god time. Mit blodtryk var på det tidspunkt landet i et tåleligt leje igen, så der var ingen drama, men bare ærgrelse over, at voksne mennesker kan finde på at opføre sig sådan.

Vi enedes hurtigt om, at vi trængte til en dejlig frokost og vi vidste begge, hvor den skulle indtages og endda, hvad det skulle være.

Sidste søndag havde vi fundet vej ind på Strandingskroen i Blokhus. Her spiste vi en udsøgt – nej, faktisk en FANTASTISK udgave af Moules à la poulette eller, som jeg kalder det, Moules frites. Den tålte sagtens en gentagelse, så sådan blev det.

Et dejligt glas hvidvin og en mere end rigelig portion muslinger senere, kørte vi hjem. Kenneth havde inviteret mig på en overraskelsestur om aftenen, så han havde lidt forberedelser at gøre inden. Imens så jeg Tour de France og strikkede, indtil jeg blev nødt til lige at tage en lille lur.

Årets foreløbig bedste date

Aftenen startede med en køretur.

Først endte vi langt fra destinationen, fordi Kenneth er en drillepind og elskede, at jeg troede, at vi skulle på date midt i et villakvarter.

Siden kørte han videre og returnerede til stranden lige nedenfor vores sommerhus. Vi kørte ud i et skønt og øde område af stranden. Sandsynligheden for andre er forsvindende lille derude og vi fik da også aftenen stort set uden selskab.

Bilen var blevet forvandlet til det dejligste sted at holde kæresteaften og -nat. Madrasser, puder og tæpper i massevis. Fantastisk udsigt. Lækker mad. Bobler. Frugt. Chokolade. Kys med ham, jeg elsker …

Jeg har sjældent hygget mig så meget, som jeg gjorde i den bil. Jeg elskede hvert eneste sekund.

Vi nød det hele. Havets brusen og en fjern brummen fra enkelte biler, der passerede, dannede lydtapet til vores aften for to. Jeg var vild med det. Vi lå blødt og dejligt. Vi drak vin og snakkede solen ned. Vi spiste sødt og salt og enedes om, at det ikke blev sidste gang, vi smed os bag i bilen på den måde.

Det var overraskende nemt at få læ i bilen. Det var bare et spørgsmål om at vende den en smule og så var der skønt indenfor, selvom blæsten gik frisk over Vesterhavet i går.

Lad os sove her

Jeg stemte for, at vi skulle snuppe en overnatning på stranden, men jeg er også ulydig anarkist og elsker hverdagseventyr, men min søde mand mente alligevel, at det var bedst at køre hjem i egen seng sidst på aftenen, så det gjorde vi. Måske min ryg er taknemmelig for det i dag. Jeg tænker det.

Jeg elsker den danske sommer!

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.