0

Fridag med friluftsmadder

Fridag med friluftsmadder er overskriften for Kristi himmelfartsdag for mit vedkommende. En frokostaftale klokken 13 fik mig til at gå i gemmerne og finde picnic-kurven frem. Jeg smurte at par (gode) madder, pakkede lidt frugt og sødt og så skyndte jeg mig at brygge kaffe.

Klokken 13 var jeg klar til eventyr og det kom vi på …

Udbyhøj Lystbådehavn

Frokosten blev indtaget på havnen i Udbyhøj. Vi havde kig til havnen liv og kabelfærgens utrættelige sejlads på tværs af fjorden.

Vejret var blandet og med en småhidsig vind, men vi nød alligevel at sidde på kanten af vandet og kigge på alle de aktiviteter sådan en fridag kunne afstedkomme. Store og små var på havnen for at fiske, rigge til og mange også bare for at hygge og sludre.

Efter en times tid i den friske vind enedes vi om, at bilens varme nu alligevel kunne være lidt rar at opleve igen, så vi trak op i bilen og lagde en meget løs plan for resten af eftermiddagen. Tag enhver mulig omvej, var planen, så det gjorde vi.

Fridag med friluftsmadder

Gadekæret i Råby

Vi kørte ind over Råby Kær og videre ind i Råby, hvor vi stødte på et gadekær, der sendte mig direkte tilbage til Nordby på Samsø. De er begge etableret på samme måde, men hvor utroligt det end forekommer, så er lille Råbys gadekær faktisk nordeuropas største og stort, det ER det!

Her fra gik turen videre. Vi kørte ad de mindste veje, vi kunne finde og da vi mødte en stor flok køer, måtte jeg stoppe og ud at snakke lidt med dem.

Fridag med friluftsmadder

Køer er nysgerrige

Der gik ikke lang tid, så var der trængsel ved hegnet. Alle ville de se, hvem der stod der midt på vejen og snakkede med dem. De trængtes tæt sammen og nogle af de sidste, der kom til, skubbede til de første for at komme frem i første parket. Sådan er de så sjove.

Fridag med friluftsmadder

Vi passerede også Lyshøj Mølle

På turen rundt ad småveje passerede vi pludselig en smuk mølle. Det viste sig at være Lyshøj Mølle, som desværre havde lukket, men en pause fik vi da, mens vi gik rundt og beundrede møllen udefra.

Fridag med friluftsmadder

Overgaard Gods

Efter nogle kilometer ad små, smalle landeveje, befandt vi os pludselig på en meget smuk allé og da vi drejede om hjørnet, kunne vi se hvorfor den var anlagt. Den var en storslået velkomst til Overgaard Gods, som ligger smukt og velholdt ikke langt fra indløbet til Mariager Fjord.

Desværre så det ikke ud til, at der var adgang til park og skov, så vi undlod at stoppe og kørte bare forbi fulde af beundring for det smukke sted.

Fridag med friluftsmadder

Vi fortsatte omtrent over i modsatte ende af fjorden, for vi kørte til Mariager. Her handlede jeg ind til aftensmaden og så var det ellers bare hjem og nyde de sidste rester af banankagen, inden aftensmad. På vejen snuppede jeg en håndfuld lupiner og så var det ellers siden film i sofaen. Vi havde nemlig kun den fridag at gøre godt med, så det er først nu, jeg for alvor fløjter til weekend.

Det er fint med mig. Med en foræring som dagen i går, klager jeg ikke det mindste over en fredag i Garnudsalg. Nu er det jo så weekend og jeg har en aftale om søndagsbrunch på daVinci med hele min skønne familie.

Jeg er et heldigt rad :-)

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Du vil sikkert også kunne lide