17

Endelig hjemme…

Så tror jeg vist lige, at den unge dame er ekviperet for en tid. Tøj i bunkevis og to par forårs- og sommersko. Faderen fandt sig også en pram, så der er ikke et øje tørt på matriklen nu. Til gengæld er der mavepiner.

Torvet

Der var sommerstemning i byen og det fristede, så vi endte med at indtage årets første udendørs middag og det var slet ikke det værste vi har gjort i år. Der var virkelig lunt og dejligt, men vi fik så meget mad indenbords, at vi nær aldrig var nået ned til bilen.

Udsigten lod ikke meget tilbage at ønske, for vi sad udenfor Brix’s Gaard fra 1585. En velbevaret firlænget bindingsværksgård, som jeg i grunden ved alt for lidt om.

Brix's Gaard

Smuk er den i hvert fald og den bidrager kun til følelsen af, at sidde midt i en historie, når man indtager aftensmåltidet, selvom vi måtte vente mere end én time på det. De glemte os, de stakler. De rendte så stærkt, så vi ikke gjorde andet end at grine, da de endelig kom i tanke om, at vi vist forlængst skulle have haft mad.

Hvidtjørnen

Da vi kom hjem, opdagede jeg, at hvidtjørnen et træ, jeg ikke aner hvad er, har valgt i dag til at folde alle blomsterne ud og strække sig mod himlen. Den slags kan sagtens kompensere for, at det ikke lykkedes mig at overbevise datteren om, at de 50 kroner jeg betalte for de hjemløses blad var givet godt ud. Der ville være plads til en øl og en godbid til hunden senere, når aftenen faldt på og der ikke var flere at sælge aviser til nede på Nytorv, hvilket formentlig ville gøre både herre og hund ekstra glade. Hun synes bare, at jeg mangler forretningssans og jeg får ondt i maven, når hun siger sådan, men måske er det derfor hun siger det… *suk*

Nu er vi endelig landet igen og yngste ligger inde i stuen og ser sin nyindkøbte “Jackass”. Jeg strejker. Jeg synes de drenge er så dumme, at det ikke er særlig sjovt. Barnet er desværre også begavet med en mor uden sans for ekstremgøgl. Den stakkel.

Du vil sikkert også kunne lide