3

Julestemning så det basker…

Første gave er pakket ud og udløste glæde hos begge ungerne. Juletræet er monteret og lige nu ved at blive pyntet med en overdådighed af kugler og glimmer. Ikke et øje er tørt, for i år ærer vi morfar…

Morfar var kendt for at være ualmindelig nærig, når det kom til juletræ. Han insisterede på først at købe det den 24. om formiddagen, hvilket altid resulterede i skæve og uskønne juletræer, som tog sig bedst ud fra et hjørne af stuen. I år har vi valgt en lignende model…
Vores træ er skævt – der mangler en del grene på den ene side, for at vi med sindsro ville kunne kalde det harmonisk og hva’ så? Det bli’r smukt og der bli’r jul om lidt ;-)

Snart vil vi starte forsigtigt på whiskyen. Det må man gerne juleaften… Vi vil skåle med hinanden og ønske en glædelig jul. Vi vil hygge os med spil, sjov og ballade indtil de sidste gæster ankommer sidst på eftermiddagen. Så vil vi sætte os til bords og nyde den gode mad. Bagefter skal der hygges med knas og kaffe og måske en enkelt julesang om træet – man kan vel ofre sig for den gode julestemning og til sidst vil vi kaste os over julegaverne, som er det allerbedste af det hele – vi kan næsten ikke vente…

Rigtig glædelig jul til jer allesammen!

You Might Also Like

3 Comments

  • Avatar
    Reply
    Liselotte
    24. december 2003 at 13:27

    Jam’n vi er da i gang med Disney her p? matriklen… Er du ikke for sent ude, eller… f?lger vi i virkeligheden for d?rligt med herhjemme – uha, m? hellere tjekke ;-)

  • Avatar
    Reply
    Patricia
    24. december 2003 at 13:04

    Hov, har du ikke glemt en essentiel detalje for at det bliver rigtig jul??? Disney’s juleshow! Vi ses foran sk?rmen kl. 16. =o)

    Gl?delig jul til dig og dine ?nskes du herfra.

  • Avatar
    Reply
    Ole L.
    24. december 2003 at 11:05

    ILM Liselotte, rigtig rigtig dejlig og sk?n jul til dig og din familie *<|:o)

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)