5

Åh ja… det var rigtigt sensommer…

Eftersom jeg nu har været så ualmindelig heldig, at jeg har fået tidligt fri både i går og i dag, ville det være en skam at have noget at klage over. Det har jeg heller ikke. Tværtimod…

Jeg har til gengæld en hel masse at være glad for. Livet, til en begyndelse. Det er jo ikke givet, at man har det. Det blev jeg mindet om i går, da jeg kom hjem og fandt brev fra skifteretten omkring bodelingen efter min far. Den er endelig ved at gå ind i den afsluttende fase.

Der er så meget at være glad for. Vejret kunne være et godt eksempel. Det har været helt fantastisk heroppe i det nordjyske i dag. Så godt, så jeg endte med en udendørs frokostaftale med ham jeg er helt vild med.

imageAt han eksisterer er jo rigeligt til at gøre mig glad, men en frokostaftale i det dejligste sensommervejr er skøn. Oven i det gode ved at sidde midt på en af Ålborgs smukkeste pladser med lige præcis ham, gjorde gaven med nye ørenringe i hvert fald ikke dagen ringere. De er så smukke – og nej, min øreflip er ikke ved at falde af, den har bare fået tildelt al den blod, som egentlig skulle flyde nede i mine tæer…

Efter frokost blev det tid for den synstest jeg har udsat i al for lang tid. Jeg gider jo ligesom ikke erkende, at synet måske er blevet forringet og skjuler glad og gerne, at det med småt skal holdes i temmelig strakt arm, når jeg skal læse…
Jeg var forberedt på det værste. Jeg blev heldigvis glædeligt overrasket, for der kræves ikke de store tilretninger. Ikke at jeg ikke synes det er fedt med briller, for det synes jeg nemlig, men det er altså ikke nødvendigt at bære briller for at se. Det er ren indbildning og kald mig bare hysterisk hypokonder, for det er tilsyneladende bare en læsebrille der skal tilbydes og endda med friheden til selv at bestemme om jeg gider montere den eller ej.
Nåmenaltså hvorom alting er, så skulle der jo vælges stel og en akut forelskelse i et par fede briller gik lynsnart i sig selv igen, da jeg så prisen. Helt ærligt… man behøver vist ikke et stel til næsten 3 tusinde kroner, når det er en frivillig læsebrille, eller hvordan er det lige…
Jeg endte med en billigere, men ret sej brille, som vist er til afhentning midt i september. Sådan!

Nå ja… så kom jeg jo også til at købe 2 par berberbukser. Spørg mig ikke hvorfor, for det er ganske enkelt bare fordi jeg elsker dem. Spørg mig ikke om jeg bruger dem, for jeg har allerede monteret det ene par. Spørg mig slet ikke om de er klædelige, for det er de ganske givet ikke, men spørg mig gerne om jeg er vild med dem, for det er jeg altså…

PS – jeg syn’s ligesom også du ved selvsyn skulle kunne nikke i stille enighed med ham her…

Du vil sikkert også kunne lide