Brolæggerlære

Med til at bo på en gammel gård hører fornøjelsen af en gårdsplads. Da vi overtog, stod der en enorm elm midt på pladsen. Smuk var den og grenene strakte sig helt ind over tagryggen, så ungt var træet ikke, men allerede efter nogle år, var det tydeligt, at det var angrebet af elmesygen.

Gode råd var dyre. I hvert fald var træfælderen det og bagefter var der et gabende tomt hul, der midt på gårdspladsen. I tiden efter tænkte vi, så det knagede, og huskede pludselig, at der står unge kastanjeskud nederst i haven, som kunne gøre fin fyldest, som arvtager til elmens fine placering. Som sagt, så gjort og bagefter blev der efterplantet med buksbom omkring bedet.

Det vokser smukt, det hele. I dag skinnede solen ned gennem kastanjens nøgne grene og indhyllede buksbommen i varmt lys, som fik grønt til at være endnu mere grønt.

Den omkringliggende gårdsplads er belagt med toppede brosten af den gammeldags slags, altså marksten i varierende størrelse, som gør en smuk trædeflade.

Efter elmens endeligt, går rødderne langsomt i forfald og det ses på sådan en gårdsplads. Pludselig opstår hulninger, hvor jorden falder sammen omkring rødderne. Vandet samles og der dannes upraktisk pytter i regnvejr og risiko for unødige styrt.

Vi skal have gjort noget ved det. Stenen skal pilles op og lægges om i ny grus og sand. Buler skal elimineres og hulninger jævnes. Knæene kommer på en opgave, men det gør jeg sandelig også, for jeg er ikke brolægger, men jeg glæder mig, for den slags puslespil er noget jeg godt kan lide.

Måske denne sommer…