Glansen gik af Gertrud

Træet er plyndret og glansen gået af Gertrud. Nu er her gjort rent bord og det føles skønt. Der er ikke flere julerester og vi er klar til at tage hul på det nye år med et hjem, som er støvsuget for julekugler, klokker og det der ligner.

Det eneste levn indenfor er mine røde kugler, som er fremme året rundt, fordi jeg er vild med dem. Lige nu pynter de på et fad med lys og sten fra sommerens strandudflugter. Der er sten fra Rødhus og sten fra Henne. De minder mig om, at der venter lysere tider forude. Det er dejligt at lade øjnene hvile der ind imellem.

Jeg elsker dem!

Udenfor falder sneen med skiftende tæthed og der er så absolut ingen generende varme. Oline er lige kommet hjem fra skole med snefnug i håret og kolde hænder, som trænger til varme, men vanter er ikke noget der duer, når man er tretten.

De sidste udendørs rester af julen er en kasse af de gode clementiner, lidt mos og klokken her, som lå og pyntede midt på terrassen.

Rester

Her er luftet ud, rystet puder og støvsuget. Her er underligt tomt, men sådan er det altid de første dage efter pynten er taget ned og pakket væk. Snart har vi vænnet os og vi har allerede taget hul på hverdagen. Det er i orden med mig.

Relaterede skriv

10 kommentarer

  • Svar
    Liselotte
    2. januar 2008 at 18:57

    Jeg er faktisk enig, Ella. Mindre kan bestemt gøre det. Jeg husker stadig den dag jeg tilbragte på loftet, for at skovle fygesne ud :-(

    LIDT sne… :-)

  • Svar
    Ella
    2. januar 2008 at 18:51

    Jeg kan godt forstå, at Oline synes det var træls, at julen var væk da hun kom hjem. Hun er vild med jul og pynt :-)

    Apropós – jeg husker sidst, da du ønskede sne, Liselotte – det var sidst i uge 8, 2007 – Det nordlige Danmark sneede inde!

    Bare for at sige, at vi sagten kan nøjes med mindre, hvis det var ….. ;-)

  • Svar
    Liselotte
    2. januar 2008 at 18:26

    Ja, der er vist mange, der valgt i dag til at eliminere julen. Jeg er nu tilfreds med, at det er overstået, selvom her er tomt.

    Det er rart at starte på en frisk – og jo, vel har det sneet her i dag. Ikke meget, men det har! ;-)

  • Svar
    Anni
    2. januar 2008 at 18:17

    Godt Nytår, Liselotte.
    Altså, her er julen først forbi den 6. januar, og så bliver der pyntet op til
    fastelavn (det gør jeg nu ikke så meget i). Men det er rigtigt, at der bliver
    så underligt tomt, når al julepynten er væk!
    PS. hvor er dine strikkede ting altså dejlige Liselotte.
    Kh fra Anni i Wien

  • Svar
    et cetera
    2. januar 2008 at 17:21

    Der har åbenbart været gang i samme aktiviteter mange steder i dag. Huset ser pludselig alt for rummeligt ud – men masser af friske lys i stagerne – og godt med hyacinter fyldte nu lidt “ud” igen … – og så har jeg været så optaget af “at plyndre” julestadsen, at jeg ikke en gang opdagede at det har sneet her på vores kanter – så det var da godt jeg kiggede forbi dig, Liselotte – så jeg kunne blive oplyst om det :-D

  • Svar
    Anette
    2. januar 2008 at 16:54

    Min julepynt er også så godt som væk nu, lige bortset fra et par lysestager med røde bloklys i :-)

    Det var godt at tage julepynten frem for lidt over en måned siden – men det er også godt at pakke det ned igen. Nu er julen slut.

  • Svar
    Anette
    2. januar 2008 at 16:54

    Min julepynt er også så godt som væk nu, lige bortset fra et par lysestager med røde bloklys i :-)

    Det godt at tage julepynten frem for lidt over en måned siden – men det er også godt at pakke det ned igen. Nu er julen slut.

  • Svar
    Liselotte
    2. januar 2008 at 16:20

    Oline så også en anelse skuffet ud, da hun kom hjem, men det kan jo ikke være fremme året rundt. Så er der ikke noget at glæde sig til ;-)

  • Svar
    Kirsten
    2. januar 2008 at 16:14

    Hmm… Det er nu alligevel så hyggeligt med al den pynt, men herhjemme ryger det på fredag. Så er ungerne sendt afsted i hhv. skole og børnehave, og jeg har fri – det er altså nemmere uden “hjælpere” på knap syv og fire år…

    Jeg er pænt sikker på at de ville frede det hele, og kun en lillebitte smule måtte komme i kasserne igen til næste år! :-)

  • Svar
    therese
    2. januar 2008 at 15:57

    Åh, når jeg kommer hjem, skal jeg til det samme. Træet skal plyndres, der skal støvsuges og ordnes. Jeg ved at jeg nyder det i aften, når jeg sidder med benene oppe.
    Stjernen får dog lov til at hænge i vinduet til den 7. Måske længere….jeg elsker den.

  • Tak for at du gør det endnu sjovere at læse med herinde :-)