
Lørdag morgen i mit køkken. Annemette og jeg er stået op. Vi drikker kaffe, snakker og griner, så der er fare for at vække resten af huset. Det sidste er vi ikke rigtigt interesserede i, for der er noget næsten helligt over to søstre i et køkken en lørdag morgen. Vi véd jo, at dem, vi elsker, står op lige om lidt. Vi trækker tiden og nyder.
Det er omtrent det bedste jeg ved.

















Sidse - lørdag 21. november 2009 klokken 10:30
Ja Liselotte. Det er skønt med den ensomhed eller tosomhed, der findes i verden inden den igen går løs rundt, udenfor buret. God og dejlig dag til jer begge og alle 4.
kari - lørdag 21. november 2009 klokken 10:30
Jeg har alltid ønsket en søster, så vær du grei og legg den du har i kopimaskinen!
Da regner jeg med at det blir en til meg også :-)
God helg!
Anne Dyrholm Stange - lørdag 21. november 2009 klokken 10:48
Dejligt!!
Har AM fået lys i rumpetten, så hun kan findes i vinternatten?
Ha’ en vidunderlig weekend i selskab med gæsterne…
Lisbeth Bula - lørdag 21. november 2009 klokken 10:57
Jeg har EN søster selv, og jeg vet akkurat hvor fint det er med en søster-prat! Ha en god helg.
Kirsten - lørdag 21. november 2009 klokken 11:01
Heldiggrise :-)
Liselotte - lørdag 21. november 2009 klokken 11:34
Vi er nogen rigtige heldiggrise, er vi :-)
Annemette har monteret nefa’en, for hun er frygteligt bange for at blive væk i mit morgenmørke køkken ;-)
Megan - lørdag 21. november 2009 klokken 11:39
Det lyder bare så hyggeligt, balsam for sjælen, ro på … to søstre og evigheden (sådan omtrent). Håber at resten af weekenden bliver ligeså god som denne lørdag morgen.
Megan
Irene - lørdag 21. november 2009 klokken 15:45
Mmmmmh ja, man bliver helt andægtig i sådanne øjeblikke!
Polka - søndag 22. november 2009 klokken 13:45
Skønt! Det er sådan en morgen, man ønsker aldrig slutter.
Polka :-)
andemora - fredag 27. november 2009 klokken 01:12
Jeg har gjennom en tid fulgt din blogg med stor interesse. Dette er et innlegg jeg bare ikke kunne stå uten en kommentar.
Jeg har selv vært i ferd med å miste min eneste søster, men vi har heldigvis funnet hverandre tilbake. Jeg kan virkelig skrive under på dine betraktinger i dette innlegget.
Med beste hilsener fra en nysgjerrig bloggtitter som ennå ikke har sin egen fra nord