
Dagen startede spøjst med, at jeg ikke kunne tale og lød som en forkølet frø, når jeg prøvede. Jeg vidste godt, at den var gal, for det gjorde ondt at synke, hovedet gjorde ondt og jeg syntes i det hele taget ikke, at kroppen var specielt samarbejdsvillig, da jeg ville stå ud af sengen. I stedet fik jeg sendt en hurtig besked til kollega Lisbeth om, at jeg måtte kapitulere, snuppede et par Panodil og krøb så hurtigt sammen under dynen igen. Her blev jeg til langt op ad formiddagen, inden jeg endelig forsøgte mig endnu en gang med at tage del i verden.
Succes vil jeg ikke sige, at har haft, men jeg er nu alligevel så langt, at jeg er oppe. Jeg skal snart have en morfar igen, kan jeg mærke, men verden ser lysere ud og syg sådan for alvor… jamen, det er jeg altså ikke. Det er noget af det mest underlige, for jeg er både syg og ikke syg. Jeg har i hvert fald ikke influenza. Ikke tale om! Jeg har noget andet, som ikke rigtigt har lyst til at give sig til kende. Derfor er jeg kun halvsløj.
Kunne jeg da bare snart gøre noget helt. Blive frisk i en hulens fart for eksempel.
Del på Facebook




































Catarina - mandag 23. november 2009 klokken 15:16
STORT ØV rigtig god bedring til dig og et ønske om snarlig bedring. :)
Septemberliv - mandag 23. november 2009 klokken 15:26
Som vores børn ville sige, når man har noget der er næsten ens: Tillykke.
Jeg måtte også overgive mig med bihulebetændelse, uden at jeg tror jeg har det og kvalme uden nogen grund. Det er heller ikke influenza, der mangler to vigtige faktorer; feber og ondt over det hele.
Men rigtig god bedring og god morfar :)
Elisabeth - mandag 23. november 2009 klokken 15:34
God bedring til deg! Håper du kommer deg raskt!!
Gode klemmer fra Lønnetunet
Helle K. - mandag 23. november 2009 klokken 15:52
God bedring – det er surt sådan være hverken enten eller :) hjemme hos os ved vi i det mindste, hvad vi er oppe imod ;)
Anne Dyrholm Stange - mandag 23. november 2009 klokken 15:55
Øv da!
Håber. at noget hvile, sofatid og slumretæppe kan hjælpe dig i den rigtige retning igen…
Laila Beck - mandag 23. november 2009 klokken 15:56
God bedring Liselotte, det er surt, naar det er halvt.
Haaber du, trods alt, faar en god aften.
Louise - mandag 23. november 2009 klokken 16:13
Rigtig god bedring!
Man kan da kun blive glad af den svamp :)
Marina - mandag 23. november 2009 klokken 17:24
Å dit kære menneske jeg håber lige straks du finder både stemmen og helbredet igen.
et cetera - mandag 23. november 2009 klokken 17:42
Sådan har jeg faktisk også haft det et par gange på det sidste … jeg har bildt mig ind, at det var stærkt svækkede influenzavira, der huserede – men jeg har ikke hostet, så måske ikke alligevel …
Du har gjort det eneste rigtige for hurtig helbredelse, tror jeg: nemlig godt med hvile – det virkede også for mig :-)
Polka - mandag 23. november 2009 klokken 17:53
Rigtig god bedring!
Polka :-)
Lisbeth Bula - mandag 23. november 2009 klokken 17:55
Ikke festlig! (men om man orker å strikke litt, hjelpe det noe voldsomt!) God bedring mot HELT frisk.
Margrethe - mandag 23. november 2009 klokken 18:37
Om det er det ene eller det andet, så bliver man træt af at skulle prøve at hænge sammen.
Den positive: Det er overstået inden Jul ;0) – God bedring
Britta - mandag 23. november 2009 klokken 18:49
Rigtig god bedring, Liselotte! Tag den tid, du har brug for.
Pernille - mandag 23. november 2009 klokken 19:08
Sikke noget dog! – som min datter længe insisterede på at sige.
Håber det snart vender, eneten til den ene eller den anden side – forhåbentlig og helst den bedre :)
Ella - mandag 23. november 2009 klokken 19:20
God bedring Liselotte :-)
Lene - mandag 23. november 2009 klokken 19:57
God bedring og god hvile :-)
Lone - mandag 23. november 2009 klokken 21:41
Sådan har jeg haft det i en uge nu, sgu snart træt af at jeg ikke bare kan bli syg eller rask! God bedring Liselotte
Regitze - mandag 23. november 2009 klokken 22:07
åh, det er vist mig, der har smittet dig. rundstykke, Liselotte..
Liselotte - mandag 23. november 2009 klokken 22:09
Jamen hvad pokker er det for noget… for jeg er ikke rigtigt syg og jeg er ikke rigtigt rask. Jeg er sådan midt imellem… og rigtigt bange for at smitte, for søster lystig er efter sigende gået lige i dørken med en massiv influenza. Måske kunne hun bare ikke tåle den friske, jyske luft ;-)
Pia - tirsdag 24. november 2009 klokken 07:44
God bedring Liselotte,
Jeg ligger her under dynen med præcis de samme symptomer, og er ked af at skulle sige, at min læge var overbevist om at det var “the pig flue”. Da jeg undrede mig over den manglende høje feber, kunne han meddele at ca. 50% af de smittede ikke får høj feber, og at det er derfor den er så lumsk, man slæber sig jo videre så længe der ikke er varmt på panden.
Oink Oink herfra.
Liselotte - tirsdag 24. november 2009 klokken 11:36
Tak Pia og i lige måde :-)
Jeg tror ikke, at dette her er influenza. Jeg er slet ikke dårlig nok, men jeg er bare heller ikke frisk. I går hostede jeg, havde en frygtelig hovedpine og var slatten som få. I dag har jeg snerten af hovedpinen og en mave, som ikke er videre samarbejdsvillig… så det er vist bare sådan noget omgangs-et-eller-andet, tror jeg :-)