Hele dagen er gået med hvidt, hvidt og mere hvidt. Der er malet igennem. Det er helt utroligt, hvad der bliver nået på de her par dage.
Her sidst på dagen, er jeg ved at flytte ind igen. Nogle hjørner mangler den sidste finish, men det er vigtigt at kunne skabe rare steder til pauser også, så de skulle ikke mere end lige flytte malerbøtten, så stod jeg klar med stearinlys og servietter. En rugbrødsmad må gerne indtages stående ved køkkenbordet, fordi man har travlt, men den smager allerbedst, hvis man får lov til at sidde ned og nyde både den og den kærkomne pause.
Om et kvarter lyder fyraftensfløjten. Basta! Der skal også være en grænse på en lørdag.
Annemette og Kenneth er for seje! Jeg elsker dem!
7 kommentarer
Liselotte
28. februar 2010 at 07:03Det er simpelthen lykken at stå op til hvide, lyse rum – jeg elsker det og jeg er så glad for, at jeg har andre, som kan male igennem, når jeg ikke kan :-)
Donald
28. februar 2010 at 01:45Hvor er det flot gået, jeg forstår ikke hvorfor jeg går i stå – men jeg tager en uges afstresning og ser om det hjælper :-)
Gaia
27. februar 2010 at 23:12Hvor dejligt med familie, der sådan rykker!
Jeg er komme i gang med TØFFELCAPE – TAK for inspiration!
Den bliver overfed – strikker den i en skøn tyrkis
jette nielsen
27. februar 2010 at 20:25Er du ikke bare glad,- vupti har du det flotteste samtalekøkken i hvidt hvidt,– men jeg er sikker på når du får gang i alle dine kreativiteter omkring hygge og indretning så bliver det helt kanont,–
frunielsen
Heidi
27. februar 2010 at 19:52Bliver NØDT til at tilmelde mig heppekoret vedrørende Annemette og Kennet – gu er de seje og i et svagt øjeblik, fristes jeg til også at indlemme resten af Jeres skøre familie i kategorien ;-) Der blir flot, men der kommer nu til at mangle noget, når din Søs drager øst på igen imorgen…..hvordan vil I kunne undvære billedet på nethinden af Søster Lystig i oldnordiske str EKSTRA LARGE hvide shorts, stående på det yderste af tæerne og prøve at nå loftet med penslen ( læste tidligere, der er højt til loftet hos Jer ;-) )
Ella
27. februar 2010 at 18:42Og jeg ekkoer Anne – det er vel nok smukt :-)
Og døren, hvid – jamen altså, Liselotte :-)
Anne Dyrholm Stange
27. februar 2010 at 17:51Det bliver helt vidunderligt for jer at nyde de næste dage, uger og nok måneder i jeres nye lyse rum.
Jeg kommer snart og nyder med…