Mandag med bobler

Der hersker søndagsstemning selvom dagen hedder mandag og vi er ved at varme op til hverdagen. Lektierne er flyttet ud til spisebordet, hvor jeg også sidder. Samlet omkring hyggelig og sjov snak om alt mellem himmel og jord, sidder vi og nyder, at vi stadig har tiden i vores hule hånd.

Jeg drømmer om noget, der kan minde om en opdateret version af den klassiske sømandstrøje. Isblå, taljekort cardigan så stram, at der ikke er plads til sommerens iskager, men plads til masser af Vesterhavsbobler. Jeg er godt tosset.

Sømandstrøjen er for mig uløseligt forbundet med Søren. Søren og jeg har lige fundet hinanden igen efter næsten tyve år. Facebook er godt for noget. Søren var elev på reklamebureauet, jeg var ansat i. Søren var også fra Rønne på Bornholm og havde den skønneste og tydeligste bornholmske intonation, som slet ikke lod sig skjule, selvom han gjorde sig ihærdige anstrengelser. Han havde masser af viltre krøller, briller og det sødeste, skønneste grin, som jeg kan høre endnu og så havde han altså klassikeren; sømandstrøjen. Den bar han simpelthen, lige indtil han var tæt på en besvimelse som følge af hedeslag. Så smed han den modvilligt og afslørede, at han også ejede t-shirts i forskellige former og farver, men ikke så snart havde vi den første regnvejrsdag med et nedfaldent blad eller to, før Søren igen var iført sømandstrøjen og sådan gik det altså til, at jeg tænker “Søren”, hver gang jeg støder ind i en.

For tiden sker det ret ofte. Jeg griber trenden og smider en boble eller to over.