36

Ufrivillig, men velkommen pause. Tak.

Denne junimorgen har plads til morgenhavevandring og efterfølgende kaffe på terrassen, hvor jeg touperer hår på en Geranium eller to, studser en Marguerite og beslutter mig for, at jeg har det bedre. Ondt har jeg, men jeg er sikker på, at kaffen udvirker mirakler og gør den ikke, kan Kenneth sikkert, når han står op.

Det er muskler, som er gået i hårknude. Jeg finder mig ikke i det. Der arbejdes på sagen, men alting sættes i bero, når man er ramt på bevægeapparatet. Jeg motionerer, medicinerer og masserer. Lige nu løber jeg kapløb med et hold i nakken. Jeg VIL vinde!

Imens jeg venter på sejren, er gaven, at jeg er nødt til at holde fri i dag. Der er dømt pause. Og juni viser sig fra sin bedste side.

Jamen, jeg skal ikke klage.

Du vil sikkert også kunne lide