Mens jeg venter på delegationen fra lufthavnen, finder jeg elastik frem og tråder en nål. Olines armbånd var gået i stykker. Det var vigtigt, at det blev lavet med det samme.
Hun havde sikret sig, at alle perler var der. Hun var meget insisterende, da hun kom hjem med dem. “Det skal være med stærk elastik denne gang. Måske dobbelt!”, sagde hun, mens hun forsigtigt afleverede de sørgelige rester.
Det er hermed gjort – med dobbelt elastik – og så kan de ellers godt indfinde sig, for min mave skriger på mad og lammegryden dufter så frygteligt godt… *suk*
Jeg synes også det, skal være på sin plads at sige tilykke. Det skal han ikke snydes for eller I andre.. Et tilykke i alt stilhed. :)
Solen skinner og varme. Han spreder glæde selvom han ikke er her.
Jeg er sikker på at i vil få en god dag – en dag behøver ikke være nem for at være god – men det er altid godt at mindes en man holder af – og endnu bedre at gøre det i fællesskab. Mange tanker herfra, imens jeg arbejder videre og nyder en kop fødselsdagscacao for Alexander..
Godmorgen Kirsten. Ja, det måtte laves til i dag. Vi sidder stille og nyder en kop kaffe sammen. Det bliver en dag, hvor Alexander fylder ekstra meget, men sådan må det vist bare være.
Han ville være fyldt sytten i dag. Vi ville have fejret det fra morgenstunden, så her er en smule tomt og stille, men vi er okay. Tak fordi du huskede det :-)
Go´morgen Liselotte.
Fint at du fik lavet armbåndet i går – det kunne ikke undværes, slet ikke i dag! Håber I alle får en ok dag i familiens skød; Jeg er sikker på at I får rig mulighed til at mindes Alexander, der mindes bør… Og måske også fejre hans fødselsdag på jeres egen måde. Det bli´r en svær dag, men forhåbentlig også en god én af slagsen!
Varme tanker fra Kirsten
Det sidder på armen i morgen. Det sidder der faktisk allerede. Det kom på i samme sekund, som jeg viste hende, at det var repareret :-)
Lammegryden smagte dejligt. Nu slår vi mave og nyder hinandens selskab. Om lidt vil de have kaffe. Jeg skal sove. Nogle af os skal arbejde i morgen… :-)
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
19 kommentarer
Nadia
5. februar 2007 at 14:03Jeg synes også det, skal være på sin plads at sige tilykke. Det skal han ikke snydes for eller I andre.. Et tilykke i alt stilhed. :)
Solen skinner og varme. Han spreder glæde selvom han ikke er her.
Liselotte
5. februar 2007 at 11:42Claus, du har ret. En dag behøver ikke være nem, for at være god. Jeg er sikker på, at Aleander ville finde det passende med cacaoen ;-)
Claus
5. februar 2007 at 09:34Jeg er sikker på at i vil få en god dag – en dag behøver ikke være nem for at være god – men det er altid godt at mindes en man holder af – og endnu bedre at gøre det i fællesskab. Mange tanker herfra, imens jeg arbejder videre og nyder en kop fødselsdagscacao for Alexander..
Liselotte
5. februar 2007 at 08:58Godmorgen Kirsten. Ja, det måtte laves til i dag. Vi sidder stille og nyder en kop kaffe sammen. Det bliver en dag, hvor Alexander fylder ekstra meget, men sådan må det vist bare være.
Han ville være fyldt sytten i dag. Vi ville have fejret det fra morgenstunden, så her er en smule tomt og stille, men vi er okay. Tak fordi du huskede det :-)
Kirsten
5. februar 2007 at 08:52Go´morgen Liselotte.
Fint at du fik lavet armbåndet i går – det kunne ikke undværes, slet ikke i dag! Håber I alle får en ok dag i familiens skød; Jeg er sikker på at I får rig mulighed til at mindes Alexander, der mindes bør… Og måske også fejre hans fødselsdag på jeres egen måde. Det bli´r en svær dag, men forhåbentlig også en god én af slagsen!
Varme tanker fra Kirsten
Liselotte
5. februar 2007 at 08:51Det skal nok holde, er jeg sikker på. Det er monteret i dag :-)
Susan
5. februar 2007 at 08:25Godt du kunne reparere det. Jeg haaber det holder rigtig laenge – ellers maa du have fat i tandtraaden.
anita n
5. februar 2007 at 06:32Åhh, det var godt det blev reddet! knus fra mig
Liselotte
4. februar 2007 at 23:06Der er ting, som ikke kan udsættes og ja, det var godt, at det kunne reddes :-)
Hvor er det en god idé med tandtråd, Jane. Tak for tippet :-)
Tina
4. februar 2007 at 22:53Årh, det var godt at det kunne laves.
Jane
4. februar 2007 at 22:36Jeg forstår at det er et elastik armbånd,
men noget af det stærkeste jeg har syet
med er altså tandtråd. Venlige tanker ..
capac
4. februar 2007 at 22:34Der er TING, som ikke kan udsættes… :-)
Liselotte
4. februar 2007 at 22:27Det sidder på armen i morgen. Det sidder der faktisk allerede. Det kom på i samme sekund, som jeg viste hende, at det var repareret :-)
Lammegryden smagte dejligt. Nu slår vi mave og nyder hinandens selskab. Om lidt vil de have kaffe. Jeg skal sove. Nogle af os skal arbejde i morgen… :-)
Lene
4. februar 2007 at 22:25pyha, og god aften med lammegryden.
Ella
4. februar 2007 at 22:08I morgen er det på sin plads på Olines arm – siger jeg med en klump i halsen.
Liselotte
4. februar 2007 at 22:03Vi passer godt på det. Selvfølgelig gør vi det :-)
Krebsinden
4. februar 2007 at 21:45Hvor var det godt hun havde alle perlene til det og godt du kunne komme hende til hjælp!
Claus
4. februar 2007 at 21:37Med den historie det har må det aldrig gå tabt…
Anne Lindholt Ottosen
4. februar 2007 at 21:34Hvor er det dog et fint armbånd. Godt, at hun fandt alle perler. :-)