7

Sneflokke kommer vrimlende…

De bedste aftener var dem efter aftensmaden, når mor havde bespist familien og vi sad og lyttede til de andre unger nede i gården. Længselsfuldt lyttende, kiggede vi bedende på mor, som overgav sig og råbte efter os: ???Husk nu vanter og hue???, men vi var allerede i bevægelse i fuld fart ned af bagtrappen med de røde træskostøvler og forventningens glade sug i maven.
Nede i gården var de i gang. Snefnuggene væltede ned fra en natsort himmel og verden var helt stille bortset fra vores glædehyl, når vi gled ned af cykelskurets tag på de plastikposer vores mødre havde udstyret os med.
???Bump???… og vi landede nede i snebunken, nedenfor skuret.
???Av???… for det gjorde lidt ondt i bagdelen, men ikke mere end vi kravlede op igen, for endnu en gang at mærke suget, når vi gled nedad hånd i hånd. Kildren i maven, når vi gled udover kanten og vidste, at nu landede vi snart nede i snebunken, hvor Leif stod klar med en ???vasker???…

Når klokken blev 7, åbnede vinduerne i baggården sig på magisk vis og mødrene stak hovedet ud, for at kalde os allesammen op. Det var sengetid. Jeg husker endnu hvordan det brændte og stak i kinderne lige inden jeg faldt i søvn.

Du vil sikkert også kunne lide