Forår og rejselyst…

Foråret er over os og jeg drømmer om haven fyldt med blomster. Haven der dufter og varme sommeraftener med grill, udendørs madrasser, puder og tæpper. Aftener fyldt med lyden af glade mennesker i nabolaget, som også elsker at leve udendørs, når vejret tillader det.

Der er lang vej endnu, men der er nu ikke lang tid til foråret i Amsterdam, hvis det ellers lykkes. Jeg har lagt billet ind på at få flyttet mine fridage, som normalt skal ligge om onsdagen. Det ville give mig muligheden for at tage den forlængede weekend, som skal forsøde foråret.

Det er første gang vi ikke skal rejse alene derned. Det plejer at være en kærestetur, hvor vi dyrker hinanden og ikke andet. Det plejer at være skønt og at genoplive den første forelskelse mindst én gang om året, er ikke nogen skidt ide. At være uden andre forpligtelser end hinanden, er livgivende og vi nyder det begge to.

Denne gang skal vennerne med. Det glæder vi os frygteligt meget til, for de er de skønneste mennesker på jorden og begge ligner os, når det kommer til forståelsen af det at have det rart og dejligt. Vi er enige om, hvad der giver glæde og overskud. Vi er alle sammen livsnydere, som gerne investerer i os selv, så der skal ikke tælles på knapper, men forkæles. Jeg kan næsten ikke vente.

Inden da skal sommerferien gerne være afklaret. Den har desværre vist sig at være temmelig problematisk denne gang. Ikke ferien som sådan, men bevillinger i forhold til den. Det er nemlig sådan, så vi normalt får dækket den økonomiske difference mellem en almindelig sommerferie og så den, som er en nødvendighed p.g.a. Alexanders handicap.

Der er flere udgifter forbundet med en ferie for os, end der er for andre mennesker. Der er specielle krav til boligen. Der er ekstra udgifter forbundet med transporten til og fra feriestedet o.s.v. Normalt er der ingen problemer med forståelsen for ovenstående og da vi i forvejen er meget omhyggelige med kun at ansøge om strengt nødvendig hjælp, går bevillingen normalt glat igennem.

Nu er der kommet ny souschef på området. Jeg behøver ikke den store realeksamen for at regne ud, at hans personlige holdninger er kommet temmelig meget på tværs af vores ansøgning i år. Han var så venlig selv at informere mig om, at det ikke er normalt at rejse sydpå om sommeren (han er vist fra Randers, som må være markant anderledes end resten af landet på det område) og desuden rejste hans familie maksimum 1 uge ad gangen, så det ville han synes var passende, hvis det endelig skulle være…

Han ser ud til at koste os vores sommerferie i år, fordi han glemmer, at objektivitet er altafgørende, når man forvalter lovens bogstav.

Klagesagen skal først behandles lokalt og dernæst i Det Sociale Ankenævn, hvis den ikke falder ud til vores fordel. Tiden går og med den går også muligheden for at finde en egnet feriebolig fløjten. Jeg kan ikke lide hans holdning til forvaltningsloven, men det fortæller jeg ham også.

I mellemtiden kan vi se, at vores mulighed for at få ???tanket??? Alexander op med sol, livsglæde, vitaminer, gode oplevelser og ikke mindst livskraft forsvinde mellem fingrene på os.

Skal Alexander have muligheden for at opleve en velfungerende familie med glæde og overskud, er det nødvendigt med denne bevilling. Vi har ikke muligheden for selv at bestille en ferie, uden den nødvendige hjælp. Så vil Alexander komme til at opleve sig selv som en belastning og begrænsning for resten af familien, hvilket ikke er optimalt, når vores ønske er, at give hele familien en oplevelse af at leve så normalt som muligt, på trods af hans funktionsnedsættelse.

Jeg hader ikke souschefen, men jeg kunne godt…