Eller den uendelige historie om man vil…
I dag er desværre, og meget uhensigtsmæssigt i forhold til vores planer, anvendt på endnu en gang at tale med forsikringsselskaber og ikke mindst Leo, som stadig ikke forstår, at man skal være forsikret for at være berettiget til en kontant udbetaling.
Det er stadig stormskaden, som spøger herhjemme. Leo bankede tidligere i dag på døren med en hjemmestrikket seddel med en opgørelse over det tilgodehavende han mente at have hos vores forsikringsselskab. Han havde angiveligt snakket med en kvindelig assurandør på københavnerkontoret. Hun havde lovet ham fuld dækning, så nu bad han os om at indsende hans krav til vores forsikring.
Vi opgav at forklare ham, at vi 2 gange tidligere havde talt med denne kvindelige assurandør, som begge gange havde forklaret os, at det er Leos egen forsikring, som skal dække de ting han fik ødelagt i stormen medmindre han kan påvise forsætslig forsømmelse fra vores side. Altså at vi bevidst har undladt af fælde et gammelt, råddent træ, som derfor var faldet ind i hans have og havde smadret hans drivhus med indhold.
Da vi for 3. gang talte med hende i dag, sagde hun, at han havde ringet og postuleret, at det VAR forsætslig forsømmelse fra vores side, der var årsag til poplens og drivhusets endeligt i orkanen tidligere på året.
Av den sved. Ikke fordi vi har noget i klemme. Vi har oven i købet en forstmands ord for, at træet ikke fejlede det mindste, da det væltede, så Leos postulat er allerede manet i jorden inden han overhovedet har rejst det.
Den sved fordi jeg blev ked af at opdage, at Leo har forsøgt sig med så “billige tricks” uden efterfølgende at informere os om, at det var hvad han havde sagt derovre og fordi jeg også ved, at uanset hvad forsikringsselskabet ender med at forklare ham, så bliver det aldrig godt nok.
Han vil føle sig forurettet og snydt resten af sit liv og det vil aldrig nogensinde gå op for ham, at det udelukkende er fordi han var for dårligt forsikret fra starten af.
Satans, sgu og helvede – hvor er det dog surt :-(
4 kommentarer
Liselotte
5. april 2005 at 19:58Min nabo har masser af tr?er, som i en storm ville kunne v?lte ind til mig. De vil til geng?ld aldrig komme i n?rheden af at ramme noget vitalt. Vi har en forholdsvis stor grund (2400 kvm) og vores hus er ikke n?rheden af skellet over mod ham, men… det handler jo netop ikke om ansvar.
Vi snakker stormskade, som ikke er omfattet af ansvar medmindre vi eksempelvis havde fors?mt at f?lde et r?ddent, gammelt d?dt tr?, som sandsynligt ville v?lte i en storm. S? ville der v?re tale om ansvar… det er ikke tilf?ldet nu.
Jeg er nu mest ked af, at det her formentlig vil g?re naboskabet en smule ansp?ndt. De er et par elskelige mennesker, som jeg holder meget af :-(
Anja
5. april 2005 at 17:18Jeg har ikke rigtig andet at sige, end at det er skidehamrende ?rgerligt!!! ?v alts?.. for det vil helt klart s?tte en beskidt plet p? naboskabet.. ?v jeg kender godt den slags. Jeg har lidt af samme problem, en veninde er blevet gal p? mig – jf en kommentar hos mig i dag *suk* Jeg er lidt ked ad det og ?rgerlig nu. ?V s? jeg kender godt den f?lelse du har!
Claus
5. april 2005 at 15:07Pr?v at vende den 180 grader.. Har din k?re nabo noget p? hans matrikel der under ekstreme tilf?lde – f.eks en storm kunne v?lte ind til dig ?? Det m? gerne v?re et langt ude t?nkt eksempel.. – Har han mon en ansvarsforsikring der ville v?kke det ?
Thea
5. april 2005 at 09:06Enig, og samtidig trist, da det jo ogs? i en eller anden grad nok vil s?tte et pr?g p? naboskabet.
Men s?dan er verden desv?rre ogs? indrettet til tider.