Radiserne

Smagen af sommer, det er hvad radiser er for mig. Jeg elsker det st?rke, som n?sten br?nder en lille smule, sammen med al den aroma, den lille rod gemmer.

Radiser skal spises helt friske, ligesom guler?dder. Trukket op af jorden, skyllet og spist sammen med en hjemmebagt rugbr?dsskive, s? tyk som en tommelfinger og med en skive god ost p?, smager de himmelsk.

Jeg har ingen radiser i ?r. Jeg har intet v?ksthus fyldt med gr?ntsager og jeg har ingen k?kkenhave. Jeg bliver en smule rastl?s og trist, n?r jeg skriver det, for jeg elsker fornemmelsen af selv at dyrke og rigdommen der er forbundet med at g? ned bagerst i haven og hente friske gr?ntsager til aftenens kulinariske oplevelse.

Man er altid n?dt til at prioritere. I ?r bliver kr?fterne lagt nogle andre steder og til geng?ld n?r jeg en del ting, som ellers ville have akkumuleret stress, fordi de ville ligge som tunge skyer over hele sommeren. De ville have givet mig d?rlig samvittighed og f?lelsen af at v?re utilstr?kkelig.

Den f?lelse slipper jeg forh?bentlig for, men til geng?ld m? jeg s? leve med, at sommerens gr?ntsager ikke bliver egen avl, men k?bt p? torvet inde i byen. Det er ikke noget katastrofalt d?rligt bytte og jeg kan med sindsro l?gge energien andetsteds. Efter?rets sylte-eftermiddage m? baseres p? indk?b, men ogs? det er til at leve med og n?r yngste siger, ??sikke en masse sjov vi skal have i stedet for at luge i den dumme k?kkenhave?, s? betyder det nok ogs?, at min fork?rlighed for at nusse rundt dernede, ikke bliver delt af alle i familien.

Herfra skynder jeg mig at beslutte, at familien hellere end gerne tager turen til torvet for at hente friske gr?ntsager, hvis og n?r jeg forlanger det. S?dan m? det da v?re. Ikke?