Jeg er tilfreds

Liselotte

Jo… det var nu mere ment som et statement. Jeg var glad den dag, men her kommer den s?…

Jeg skulle p? et nyt arbejdssted informere om tegnsprogstolke, det at v?re d?v og de evt. hensyn man kan tage, hvordan samarbejder vi bedst om at l?se opgaven o.s.v.

Jeg er ansat ved Center for D?ve. P? samme nye arbejdssted er der en person, som tolker for en anden d?v. Vi tolker alts? samtidigt, i samme rum. Hun er selvst?ndig og har v?ret det i mange ?r.

Hun er uuddannet, hendes etik er s? godt som ikke-eksisterende og alt hvad der hedder efter- og videreuddannelse er en by i Rusland for hende. Hun er alene, hvorfor hun sidder 8 timer i tr?k og tolker, for rugbr?d skal vi jo allesammen have o.s.v.

Det er klart, at jeg kommer som repr?sentant for det firma jeg er ansat ved. Jeg kommer samtidig uundg?eligt til at understrege den store kontrast der er mellem hendes m?de at arbejde p? og den m?de vi v?lger at l?se opgaver p? inde hos os.

Jeg vil altid ?nske at formidle det jeg tror p?, nemlig at efteruddannelse er essentielt for udvikling, at tolkeskift er n?dvendige i l?bet af en dag, fordi man ikke kan koncentrere sig s? mange timer i tr?k og derfor glipper enorme m?ngder information (alle unders?gelser viser, at efter 20 minutter daler vores koncentration markant).

Jeg vil understrege, at der er en grund til, at det kr?ver en uddannelse p? 3? ?r, at blive en god tegnsprogstolk. Jeg vil advokere for, at vi i mit firma garanterer en tolkeydelse som i kvalitet er helt i top o.s.v.

At skulle formidle alt det, uden samtidig at nedg?re hende, var en kunst. Hun sad nemlig lige foran mig og tolkede og jeg ?nsker ikke at slagte mennesker, men er alligevel overbevist om, at mit produkt er v?sentligt bedre end det hun s?lger – og det b?de ville og skulle jeg fort?lle den dag.

Jeg ved, at hun f?lte sig okay tilpas bagefter og det er jeg glad for, for jeg stod faktisk og miskrediterede hende – ikke fordi jeg kunne, men fordi det bare blev s?dan. S? skal man fare med lempe…

Liselotte

Nej, det mente jeg ikke, for det ville jo ikke v?re sandheden…

Jeg mente skam det , jeg skrev tidligere. At kunne fremh?ve fortr?ffeligheder uden at s?re eller nedg?re personer, som ikke rummer dem, kr?ver konduite… og jeg ?vede mig i g?r – med held :-)

Anita

Jeg har en formodning om, at kunsten vil v?re m?ske en anelse st?rre og m?ske sv?rere, hvis man kan fremh?ve fortr?ffeligheder hos en person, der egentlig ikke har dem… eller… ?

:o)