- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
15 kommentarer
Dace
19. september 2006 at 13:06det er i Lettland…
Kirstine
4. januar 2006 at 17:59Majed.
Liselotte
4. januar 2006 at 17:41Nej, den bog kender jeg ikke… men den er garanteret smuk :-)
Kirstine
4. januar 2006 at 17:29Okay, okay :-) Hvis alt andet svigter, så har jeg heldigvis mine Gudrun-sokker, røde og uldne og med roser på. Fik dem i julegave af min mor, som er lige så stor Gudrun Sjöden-fan som dig, og jeg har stort set ikke haft dem af siden (altså, i overført betydning).
Hun har tidligere givet mig en smuk lille idé- og skitsebog fra samme dame. Kender du den?
Liselotte
4. januar 2006 at 15:55Det er bare på med den vante du endnu ikke har Kirstine – øvelse gør mester :-)
Kirstine
4. januar 2006 at 15:49Åh, hvor er de bare flotte! Gid jeg dog kunne strikke andet end lige ud og frem og tilbage. Har dog gemt linket, hvem ved, måske en dag :-)
… hmmm. Monstro en lille håndledsvarmer med en fin bort? Som opvarmningsøvelse til mit livs første par sokker? Har været trofast gæst hos Yarn Harlot den sidste måneds tid (kan ikke huske om det link også kom fra dig), og jeg kan slet ikke holde ud, ikke at kunne strikke en eneste af de fine sokker som hun viser frem.
Liselotte
4. januar 2006 at 09:43Nick – jeg får sådan en lyst til en tur til Litauen nu. Dejlig beskrivelse :-)
Anne Stange
4. januar 2006 at 07:39Super godt link, tusin tak for det, har allerede været i garn-gemmerne og kigge på alle de små farvestrålende rester, der skal transformeres til litauiske luffer.
Pøj-pøj hos lægen!
Hilsner Anne.
Nick
4. januar 2006 at 07:37I Litauen forstår de sig på mange ting. Eksempelvis er det et rigtig godt Jazz-land. I Vilnius står det eneste eksisterende monument over Frank Zappa, og i Kaunas afholdes en årlig Jazzfestival som skulle være værd at rejse efter.
Og kirkerne – de gamle, smukke kirker.
Det er i det hele taget et spændende land – billigt at rejse til og i. Og siden landet er inde i en rivende udvilking, kan man stadig opleve både storbystemning med sportsvogne og moderne arkitektur, samt livet for 100 år siden med hesteplov og æselkærre.
Til de unge er der Palanga, som skulle være østeuropas Ibiza.
Donald
4. januar 2006 at 00:48Der er noget med de geometriske mønstre, de udfordrer fantasien på en dejlig måde. Har du overvejet at importere bolivianske tæpper? De er nok ikke til at skaffe mere.
Jeg er nødt til at lave stræk-øvelser og bruge venstre hånd til computer-pointer-devicen (musen), men ved ihærdigt at forsøge mig frem tror jeg at min klik-finger og andre skader er ved at stabilisere. Det er skader som virkelig generer klaverspillet. Alt bliver prøvet. Jeg tænker på Helle Gotved og “lytter til kroppen” og når jeg rammer en eller anden stilling, hvor nogle ubrugte sener pludselig giver “lyd” og følelse fra sig, så kan jeg (som regel) strax mærke en forbedring.
God bedring med arme og hænder.
Therese
3. januar 2006 at 22:06Hvor er de fine. Kan godt forstå det kribler i dig!
Liselotte
3. januar 2006 at 21:49Ja for pokker Ella – det ville jeg bestemt. Jeg har været turbo-strikker i mange år og elsker, når der er lidt udfordringer i strikkeriet, men… mine arme og hænder tillader slet ikke den slags udskejelser længere, så det forbliver ved drømmene :-)
Liselotte
3. januar 2006 at 21:47Ha ha ha… nej, deller sidder forfærdeligt godt fast, men jeg håber for dig, at blodansamlingen forsvinder.
I morgen håber jeg på en tid hos lægen. Det her er uholdbart… *øv*
Ella
3. januar 2006 at 21:47Ville du så virkelig strikke de mønstre? Aldrig om jeg ville kunne styre det. -Har prøvet mange gange. Og det går hvergang ligesom Signe, – jeg strammer garnet… ;-)
Mette
3. januar 2006 at 21:46Det ene mønster smukkere end det andet… Det er altså noget skidt med de hænder og arme. Jeg fik “dommen” over min ryg. En blodansamlig som gerne skulle være forsvundet sidst i januar, ellers ville lægen gerne se mig igen. Det er en ganske ufiks gevækst at have på sin ryg. Mine deller sidder ellers foran….. De forsvinder næppe sidst i januar.