Dagene finder hurtigt ben at gå på for øjeblikket. De er fyldt af pligter og uopsættelige gøremål, som gør tiden knap og mig forpustet. I dag var undtagelsen.
Jeg blev aflyst allerede klokken 10 i formiddags og har stort set intet foretaget mig siden, andet end at hygge med den sygdomsramte unge dame, som stadig er plaget af en massiv forkølelse og en hoste, som kan holde huset vågen det meste af natten.
Det har været dejligt og det er alt for sjældent, at vi får så mange timer sammen, som kun skal fyldes med ingenting. Vi har snakket, drukket varm kakao og jeg har været sendt på mission popcorn, da det pludselig var det absolut eneste der duede.
Nu har vi pause, “… for man kan altså godt få for meget af hinanden mor”. Den slags meldinger skal tages alvorligt, så jeg puster ud ved computeren og det samme gør hun. Måske vi gider snakke sammen senere, men ikke lige nu, hvor jeg i stedet vil overveje at brygge en kop frygtelig sen kaffe. Jeg har jo fri i morgen :-)
10 kommentarer
Liselotte
25. januar 2006 at 13:11Åh hvor hyggeligt :-)
Therese
25. januar 2006 at 12:39Hi hi, jo du har ret.
De har lige sagt i nyhederne at busserne ikke kører før i morgen, så medmindre jeg hopper op på jernhesten, har jeg ikke andre valg end at blive hjemme med te og lys :-)
I aften står den vist på risengrød !
Liselotte
25. januar 2006 at 11:13Du skal vist bare nyde, at det ender med en hjemmedag, så gang i teen, den gode musik og sterainlysene – det er jo ligesom appelsinen i turbanen :-)
Therese
25. januar 2006 at 11:02Her i kbh sner det noget så voldsomt. Samtidig strejker alle de busse jeg kan bruge for at komme afsted i skole. Så det kører ;-) Prøver at nyde at jeg nok har fri, men er ramt af rastløshed.
Sneen vil først dampe af i eftermiddag, men om det får busserne til at køre vides ikke.
Liselotte
25. januar 2006 at 10:58Tak for ønsket Donald – vi er allerede i gang med at forvandle to-do til done ;-)
Therese – hvad er det med vejret? Her er der tøvejr og trist…
Therese
25. januar 2006 at 08:45Lyder skønt med en fridag. Hvis vejret fortsætter sådan, er jeg den der har fået en tvunget fridag – busserne kører ikke, og cykel?!! i det her vejr?!! nix.
Rigtig god bedring til Oline. Mod hoste er damp med timian godt – på den gammeldags måde med håndklæde over hovedet :-)
Donald
25. januar 2006 at 01:49Fra en natteravn til en aften-kaffe-brygger: Det ville jo ikke være underligt at patienten får trang til at hvile sig lidt, sådan har jeg haft det. Hvis hun hoster så meget at hun holder dig vågen, så prøv med god, klassisk musik. Uden at nedvurdere Schubert vil jeg hævde, at en del af hans musik egner sig udmærket til at sove ved (undtaget den ufuldendte symfoni samt en del andre store værker:-)
Jeg tror også at det virker på unge mennesker, som ligger i sengen (det er i hvert fald min erfaring) når blot man undgår musik, som bryder ud i voldsomme, overraskende brag (som fx. Tchaikovsky’s symfoni nr. 6.) Kommer nu pludselig i tanke om en plade med “tordenvejr fra Grand Canyon” som heller ikke vil virke beroligende!
Jeg har en fornemmelse af at din travlhed også omfatter alle de andre ting, som ikke bliver gjort når man har et sygt barn eller to, men forhåbentlig er det ikke så slemt. Held og lykke med alt muligt og ingenting.
Sofie
24. januar 2006 at 23:31Man kan få for meget af hinanden..det er sikkert og vist..men sikken en indsigt at ha’ som 11 årig. Hun er vist en kloge pige hende, din datter :-)
Liselotte
24. januar 2006 at 23:10Jeg sover ikke de første mange timer Ella, så det… ;-)
Ella
24. januar 2006 at 22:48God bedring med Oline :-)
Kaffe – det var da en god ide, jeg har ikke fået en dråbe hele dagen, men nu… :-)