11

Vakkelvorn

Vi snakkede traditioner, dette med at markere livets store øjeblikke med en eller anden form for højtidelighed. Om at gøre det, eller ikke gøre det. Om at vælge barnedåben, brylluppet i kirken, kobberbryllupsfesten og konfirmationen af børnene eller måske vælge det fra.

Vi er så forskellige. Herhjemme vælges det fra. Vi holdt ikke kobberbryllup, barnedåb eller for den sags skyld konfirmation for 2 år siden, da det kunne have været aktuelt første gang. Vi holder sikkert heller ikke sølvbryllup, hvis vi når der til engang med tidens fylde.

Jeg tænker først, at det måske gør livet lidt fattigere. At minderne andre sidder tilbage med er anderledes end mine. Alligevel ender jeg med at tænke, at mine minder måske ikke er hængt op på kulturelt bestemte begivenheder, men mere specifikt på de betydningsfulde øjeblikke, vi heldigvis alle sammen begaves med i et eller andet omfang og det er vel i grunden godt, når jeg sådan mærker efter.

Det er godt at tænke og mærke efter og dernæst vide, at man i grunden er tilfreds med valgene. Det er for øvrigt også godt, at vakle ind imellem…

Du vil sikkert også kunne lide