Så sidder hun der. Min yndige og livlige datter. Fortæller levende om sit liv, mens vi ruller op foran skolen, hvor hun skal sættes af. Hun griner og viser med fagter hvordan hun faldt i gymnastik i sidste uge.
Pludselig skifter hendes ansigtsudtryk. Hun bliver mut og indelukket. Hun smækker bildøren op, stiger ud og vender sig end ikke, da hun sender et halvsurt “Hej” bagud i min retning. Hun smækker bildøren og går.
Jeg undrer mig et øjeblik, indtil jeg får øje på drengene fra hendes klasse. Sådan må det nok være. Man må vist ikke kunne lide sine forældre lige nu. Det er ikke spor sejt. Det er tvære “Hej” og bildøre, som smækker til gengæld.
Væn dig til det Liselotte.
22 kommentarer
Lizelotte
3. maj 2006 at 08:59Jeg vil godt lige forsikre om, at drenge kan være lige så slemme!
Min ældste bliver snart 19, og han er from som et lam, men fra han var ca. 14 til han blev 17 var han lettere ULIDELIG… på mange måder!
Men nu ved jeg da, at det går over… :-)
Til gengæld gør min hormonraserede datter på næsten 13 ikke oprør mod mig (endnu) – til gengæld er hun hård ved sin far…
Liselotte
2. maj 2006 at 23:34Åh ja, det er trist som ingen elsker dem… med mellemrum… de stakler ;-)
Dana
2. maj 2006 at 22:10Nu er min kommet ud over rejekælling-fasen – ellers måtte Regitze da osse gerne ha lånt hende …
Eksempel:
Her i familien har vi altid brugt periodiske samtaler/familiemøder, hvor rammerne for acceptabel adfærd blev fastlagt i fællesskab. Rune (ældstemand) accepterede altid, og man vidste at når han så trådte ved siden af tog han skraldet med oprejst pande og uden nag.
Sisse hørte aldrig rigtig rammerne færdig – hun afbrød diskussionen ved at vræle “der er aldrig nogen der elsker mig” midtvejs, hvorpå hun for ud på værelset og smækkede med samtlige døre undervejs.
Yngstemand er 11 (snart 12) og stadig på Huck Finn-stadiet. Jeg glæder mig lidt til at se hvor han placerer sig i forhold til de to ældste.
Liselotte
2. maj 2006 at 20:08Orv… overså tidligere, at Regitze føler sig snydt. Den slags er der råd for. Hvornår holder du ferie, for så sender jeg en pakke direkte til hovedbanen, hvor den er til afhentning og ikke kan returneres før mindst 3 uger efter modtagelse ;-)
Dana – jeg morer mig også vældigt (i al hemmelighed)…
Susan – vi bli’r vel retro-moderne igen engang ;-)
Susan
2. maj 2006 at 19:46Min datter er 8 og hun synes allerede at det er totalt uncool med forældre. Det sjove er at hendes klassekammerater krammer og kysser deres forældre og holder i hånd i fuld offentlighed, men IKKE Cathrine -niks, nej.
Jeg må vist også vænne mig til at sådan er det bare når hun er i skolen/skoleregi :-)
Jeg glæder mig til om 10-12 år hvor jeg måske er ok offentligt igen :-)
Dana
2. maj 2006 at 19:44Tjah – som med alt det andet – det går over. Jeg har altid syntes det var lettere morsomt … det der ‘desperate cool’
Liselotte
2. maj 2006 at 17:34Akkeja, der kommer vel en dag, hvor man bliver moderne igen ;-)
Morfar
2. maj 2006 at 13:40Det er bare uncool at have forældre…sådan er det.
Johanna
2. maj 2006 at 13:30*lol* Been there.. twice…
Bare rolig, det går over, og til den tid undrer man sig pludselig igen… for hvor kom det knus fra.. foran alle veninderne!
conny
2. maj 2006 at 13:10He He, det lyder næsten som amerikansk film, men det er jo bare almindelig dansk hverdag for mange teenager-forældre.
Ella
2. maj 2006 at 12:52Drenge kan nu godt ha’ det sådan – ældste havde en periode omkring 14 – 15 år, hvor der ikke skulle vises noget offentligt. Men han var blid og blød trods det.
susling
2. maj 2006 at 12:07Bare sådan en strø-tanke: Drenge er vist anderledes. Min 12 års knægt er blid som et lam
regitze
2. maj 2006 at 11:55jeg føler at jeg er blevet lidt snydt med Louis 22 år.. drengen hverken smækkede eller muttede.
og ja, Liselotte – dejligt topbanner!
susling
2. maj 2006 at 11:41Hm ja, har ellers fra pålidelig kilde, at det først sku’ være fuldstændig overstået ved 17-18 års- alderen! Det er måske også en overdrivelse at påstå, at vi er helt troldepige/dæmon-furie-frie herhjemme. Men hun summer af lidt mere overskud, end for bare 1/2 år siden. Så vi krydser fingre! Krydser også lige for jer, nu jeg er i gang!
Liselotte
2. maj 2006 at 11:35Nå… så er der kun 3 år endnu ;-)
susling
2. maj 2006 at 11:33Jeg tror vi taler om simpel hormon-forskydning. En indre tvingende nødvendighed, der river, knager og flår i de små yndige væsner….Står med nogenlunde samme oplevelser, synes dog det er begyndt at aftage en anelse her på det seneste ( Skumfidusen bliver 15 sidst i maj)
Liselotte
2. maj 2006 at 11:05Ja, det er i grunden underligt Fru Green – men det handler sikkert om den frigørelsestrang, som de fleste teenagere rammes af. Hun gør det vist mest fordi “man skal” lige nu, men når sikkert også til det punkt, hvor hun synes vi er de mest pinlige forældre i hele verden ;-)
Fru Green
2. maj 2006 at 10:55Gad vide hvorfor det egentlig er nød til at være sådan? Det har altid undret mig – jeg undrede mig også over mine kammerater udfald mod deres forældre, da jeg selv var teenager … for jeg oplevede ikke at det var enten eller.
Men jeg måske heller ikke en helt normal teenager …
Jeg må hellere forberede mig på at mine piger bliver mere normale teenagere, så det ikke bliver et chok.
Liselotte
2. maj 2006 at 10:53Jeg nyder skam også vores stunder sammen, hvor hun jo er det elskeligste barn i verden – og griner så af de andre, hvor hun river i tøjret, men naturligvis ikke når hun ser det :-)
Tak Ella – der skulle forår til på toppen :-)
Ella
2. maj 2006 at 10:40Flot banner forresten :-)
Ella
2. maj 2006 at 10:40Ja du kan lige vove på at vise andet, når nogen ser det ;-)
Ane Mette
2. maj 2006 at 10:37Og nyd, at I har det dejligt sammen, når I bare er jer.