Nogen gange bider livet rigeligt fra sig…
For 45 minutter siden stod jeg med mit døende barn i armene. Han kunne ikke trække vejret og havde ganske enkelt ikke kræfter til selv at hoste den slim op, som forhindrede ham i det. Jeg kunne, trods gentagne forsøg, ikke hjælpe ham, så hans vejrtrækning stoppede.
Ambulancen var her i løbet af få minutter – de længste i mit liv, kan jeg lige tilføje – og med 3 reddere gik det stærkt. Luftvejene var spærret og ekstra ilt gav ikke tilstrækkeligt med luft, så turen gik i ekspres-fart til hospitalet, hvor det til sidst lykkedes lægerne at fjerne slim, så han igen kan trække vejret.
Han har det nu okay, men turen hjem var kort. Nu bliver han derinde sammen med far, så de har kvalificeret hjælp indenfor rækkevidde og jeg venter utålmodigt på mormor skal komme hjem, så hun kan passe yngste og hund. Jeg vil nemlig derind og det kan ikke gå stærkt nok.
En drama-pause ville være på sin plads, hvis mit blodtryk fortsat skal arte sig fornuftigt…
UPDATE – tak for jeres hilsner allesammen. Jeg kommer direkte fra sygehuset, hvor Alexander er lagt i ilt igen. Hans vejrtrækning er påvirket af de enorme sekretdannelser han åbenbart skal døje med lige nu, men efter omstændighederne har han det godt. Han er dog så træt, så han end ikke orkede at åbne øjnene, men holde i hånd ville han gerne :-)
Mit blodtryk skal vist lige bruge et par timer endnu til at nå normalt leje, men vi er fortrøstningsfulde og tror på, at det kun bli’r bedre nu :-)
23 kommentarer
Yrsa
13. januar 2005 at 10:11Hold da op! jeg fik vist ikke chekket din side i g?r. Glad for at h?re at Alexander har det bedre – sikke en forskr?kkelse dem kan man nu godt undv?re.
ekaterina
13. januar 2005 at 09:46Puhaa, sikker en forskr?kkelse! Godt han har det bedre nu! God bedring med ham.
K?rlig hilsen
Thea
13. januar 2005 at 06:47Smukt skrevet Liselotte, men m? give dig ret den reminder var lige en tand for skrap!
Jeg h?ber, at Alexander snart er frisk igen.
Uffe
13. januar 2005 at 06:43Det var meget smukt udtrykt. Tak for en horisontudvidende blog i det hele taget.
Sherry
12. januar 2005 at 23:00?v. Liselotte :o(
Sikken en grum dag. Jeg under dig bestemt at du f? blodtryk, puls, frygt, angst og virkeligheden ned i et leje som er til at have med at g?re for almindelige mennesker.
Jeg h?ber i snart f?r Alexander hjem igen, i en mere slimfriudgave. God bedring med ham.
Line
12. januar 2005 at 22:27Jeg sender dig ogs? mange varme tanker herfra….. God, god bedring til ham! :o)
Liselotte
12. januar 2005 at 22:20Det tror jeg s?m?nd ikke jeg er Uffe. Til geng?ld er jeg vant til livets allerst?rste dramaer. Dem der handler om liv og d?d. Ikke frivilligt, men s?dan er det blevet…
Jeg er ikke sej. Jeg gr?der ogs?, s? Lambi’s den bedste ikke ville r?kke, men jeg er blevet givet en af de fineste gaver man kan f?, nemlig et barn, som er s? skr?beligt og fint, at han kr?ver af mig, at jeg husker at v?re taknemmelig for hvert eneste sekund jeg har ham.
Jeg ?ver mig p? at huske det hver eneste dag… og helt ?rligt, s? kunne jeg alts? godt have undv?ret denne her lille “reminder” ;-)
Uffe
12. januar 2005 at 22:14S?dan m? du aldrig skrive igen. Men du er godt nok sejere end de fleste…
Thea
12. januar 2005 at 21:07Sikke en forskr?kkelse, godt det ikke gik galt.
De bedste tanker og ?nsker herfra med god bedring til Alexander.
Anja
12. januar 2005 at 19:32Gudsketak og lov, jeg er ikke s?rlig religi?s – men bliver det sgu nu! Puha… sikken forskr?kkelse, jeg fik lige t?rer i ?jnene ;;/ – det er bare helt sikkert det v?rste.. en mors v?rste mareridt. Rigtig god bedring til Alexander!!!!
Liselotte
12. januar 2005 at 17:45Ja, det var dejligt at se ham med r?de kinder i stedet for de gr?, som var det sidste jeg n?ede at se. Jeg skal gerne indr?mme, at jeg vist dryppede lidt p? hans pude, da jeg s? ham ;-)
Jie
12. januar 2005 at 17:43Pyha! Gudskelov fik i ham tilbage igen – sikke en grim omgang :( – H?ber og krydser fingre for de snart f?r bugt med den lungebet?ndelse.
lucie
12. januar 2005 at 16:29jeg h?per at det g?r bedre nu. H?per inderlig i snart f?r slappe av igjen.
Pernille
12. januar 2005 at 15:48Ogs? herfra skal lyde alle de bedste ?nsker for Alexanders helbred – h?ber han snart kan komme hjem og blive hjemme.
AnnePanne
12. januar 2005 at 15:44Puha.. mange tanker herfra, h?ber at han snart f?r det bedre…
Randi
12. januar 2005 at 15:06Det var da grimt. H?ber at det ikke kommer til gentage sig og at hele familien har det godt nu.
Esther
12. januar 2005 at 15:02Fy for fae’n for en oplevelse!
God bedring med ham.
T?nker p? jer.
Fr. M?ller
12. januar 2005 at 14:26For pokker da, Liselotte… God bedring med ham – og med dine nerver.
Grith
12. januar 2005 at 14:24Det var da godt nok noget af en barsk oplevelse I har v?ret igennem der! NU m? der bare snart v?re bedre tider p? vej til jer – se du nu at komme ind til de andre, s? sender jeg bedre tider p? vej herfra Valby – de er der straks, de er sendt med ekspres:-) De varmeste tanker herfra.
visitsen
12. januar 2005 at 14:18I guder Liselotte – tanker og knus i jeres retning…….
Puk
12. januar 2005 at 13:50Puha – sikke en k?mpe forskr?kkelse!
Gode ?nsker for hurtig helbredelse af Alexander sendes jeres vej.
erlando
12. januar 2005 at 13:41Uhyggeligt.. :o( Jeg krydser fingre og sender varme tanker din vej.
morits
12. januar 2005 at 13:38f?j for den, der var sgu da en grim oplevelse ! … de bedste ?nsker og held og lykke herfra …