Iransk-amerikanske Anousheh har en mission. Hun har også mange penge, tilsyneladende – og et godt helbred, entusiasme og lyst til at vække hele verden.
Anousheh er taget på en lille ferietur i rummet, for bl.a. at henlede verdens opmærksomhed på rumforskningen i håb om, at der er løse millioner i lommerne på nogle af de, som læser hendes historie.
Anousheh er verdens fjerde rumturist og forøvrigt den første kvindelige af slagsen. Hun er lige nu på vej mod The International Space Station (ISS), hvor fra hun påregner at vende tilbage til jorden den 28. september.
Jeg tror der er kedeligt derude og så er feriens pris, 120 millioner, jo også en slags penge…
Læs Anoushehs weblog lige her.
20 kommentarer
Maltesen
23. september 2006 at 10:10@Kimporator: Det er altid nemmere at skyde skylden på andre i stedet for selv at gøre noget ved “problemet” – drop klynkeriet og skab det liv, som du selv vil leve…
Liselotte
22. september 2006 at 23:41Mænd er altså kun staffage?
Sådan er det ikke hos mig og sådan er det formentlig ikke i langt de fleste af de forhold, som inkluderer en af slagsen. Vi kan sagtens enes om at fordele sol og vind lige, men ikke om jeg vil bukke nakken og tage skylden for mænds nyfundne mindreværd på mine skuldre.
Jeg har den dybeste respekt for mine kønsfæller, men sandelig også for de, som ikke er af samme kromosomfordeling som jeg. Jeg kan lide begge modeller, men synes i grunden det er kedeligt, som mænd føler sig truet på deres køn, så snart kvinder vil det samme, som det de traditionelt har haft fri og uhindret adgang til gennem århundreder.
Jeg ved, at vi to er enige på nogle punkter, andre er vi dybt uenige om, men det mindreværd som bemægtiger dele af de danske mænd viser sig ofte at have bund i det faktum, at kvinder nu får lige adgang – og så er det nogle gange på betingelser, som nødvendigvis må favorisere os, fordi vi biologisk set fungerer temmelig meget anderledes end mænd. Det her er ikke skyttegravskrig, men forhåbentlig en fælles sag. Jeg ser ingen grund til, at det skal udvikle sig til en sådan, for ingen behøver føle sig truet medmindre de er begavet med alt for lidt og det kunne vi jo så også gøre til en fælles sag. Ingen mand/kvinde er en ø… det er vel også virkeligheden… eller?
Kimporator
22. september 2006 at 22:50til LL
Kunstig befrugtning, støtte til enforældre-familier, diverse støtte til børnefamilier som generelt er penge kvinder administrerer, løn under barsel og lign. positiv særbehandling.
Stort set hele DR, det kulturelle område, uddannelsesinstitutionerne er til for kvinder, og de er dyre. Mænd betaler prisen for noget de ikke nyder godt af.
Hvis man ikke orker de kønsspecifikke detaljer kan man bare nøjes med det faktum at medier, kultur og uddannelse er røde, og det er kvinder også.
Indikationerne er ekstremt tydelige.
En far
22. september 2006 at 22:31HAhAHhaahAHAhahAHAH ….. *skål*
Liselotte
22. september 2006 at 22:19Hvad indebærer danske kvinders trang til bekvem livsudfoldelse? Ligeløn, ligestilling og adgang til det samme, som de født med blod som sjældent løber til hjernen i øjeblikke af ophidselse, eller?
Kimporator
22. september 2006 at 22:08Når man tænker på hvor mange penge der bruges på at realisere danske kvinders trang til bekvem livsudfoldelse. Mon ikke vi taler misbrug af flere milliarder?
Liselotte
22. september 2006 at 21:12Jamen sådan er vi heldigvis så forskellige :-)
Maltesen
22. september 2006 at 19:28Jeg vil hellere til Bruxelles, Seattle eller New York – har været i de to første, men har den sidste tilgode…
Liselotte
19. september 2006 at 23:42Hvis man altså drømmer om en tur i rummet…
Jeg drømmer om en tur til Amsterdam – og jeg ville ikke bytte ;-)
Maltesen
19. september 2006 at 23:10Selvfølgelig kan vi være enige om, at hun sagtens kunne have brugt pengene på noget mere fornuftigt. Men, sådan en change er svær at forbigå :-)
Liselotte
19. september 2006 at 17:22Nej, misundelse ligger fjernt for mig, men jeg syntes sørensjaskemig det var mange penge at brænde af på en tur ud i rummet, når jeg sidder her midt i nedskærings- og sparehelvedet og kan mærke hvordan alting bliver sværere og sværere.
Nej, det er hende vel undt. Hun har råd til en ferie til 120 millioner. Jeg filosoferede vist bare over hvor langt de ville række blandt vores socialt udfordrede. Det var det hele :-)
Maltesen
19. september 2006 at 16:52He, he. Er det antydningen af en lille smugle misundelse, vi kan høre :-)
Liselotte
19. september 2006 at 11:11Ja, det gør det da garanteret, Maltesen, men for pokker hvor kunne jeg være nået langt med de 120 millioner i baglommen :-)
Maltesen
19. september 2006 at 10:40Ro på de damer og den herre. På et eller andet tidspunkt bliver det vel hverdagskost at sende folk ud i rummet til en pris af, hvad en busbillet koster ;-)
Liselotte
19. september 2006 at 09:55Jamen ligestilling er fint med mig, men 120 millioner danske kroner for et smut ud i rummet. Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, at de ville have strakt langt, placeret andre steder…
En far
19. september 2006 at 09:49Da jeg var lille drømte jeg, som så mange andre drenge, om at blive astronaut. Det gad jeg så alligevel ikke, så jeg valgte i stedet at blive computernørd. Og jeg har slet ikke fortrudt, slet ikke. Slet ikke.
Men lige nu tænker jeg på, hvad 120 millioner kr. kunne være brugt til, hvis de ikke skulle bruges til at sende en dame i kredsløb. Det’ helt skørt.
På den anden side, lad os få ligestilling på det område også, nu har mændende fjollet rundt i rummet siden ’69.
Liselotte
19. september 2006 at 09:09Ja, selvfølgelig må det da være en kæmpestor oplevelse, men efter et par timer har man sikkert set, det man ville… eller… ;-)
Maltesen
19. september 2006 at 07:56Helt ærligt, det må da næsten være tæt på verdens største oplevelse at komme en tur i rummet. Jeg misunder hende ;-)
Liselotte
18. september 2006 at 17:06Ja, hun er smuk, men jeg tror stadig, at der er ret kedeligt efter et par timer – derude i rummet ;-)
Helle Læsø
18. september 2006 at 16:18Smuk det er hun. Jeg tror heller ikke, at der er det helt vilde at komme efter.
Helle