Havens gaver

Udenfor er det fugtigt, en anelse blæsende og ikke rigtigt godt vejr, som vi havde i går. Solen kigger frem i korte, drillende sekunder, for så at forsvinde igen. Det rusker i trætoppene og bladene drysser stille til jorden. Græsset er fortsat fugtigt og i de lange strå ligger begyndelsen på efteråret.

Det er i orden, at efteråret kommer nu. September har været mere end fantastisk og jeg har endnu ikke andet end sandaler på fødderne, så jeg klager ikke.

Om morgenen, når duggen stadig ligger på alting, får jeg våde tæer. Det hader jeg, men jeg lever med det, for der går kun ganske få timer, før alting er tørt og jeg nyder fornemmelsen af bare tæer lidt endnu, om vejret vil.

Nede ved fars bænk og resterne af væksthuset står stokroserne. De trives og vokser. Der er kun et af frøene, som ikke har været spirevillig, så det er et godt og tilfredsstillende resultat jeg har fået. Nu skal de bare “glemmes” for vinteren og så kan de plantes næste forår, når de igen viser sig på jordoverfladen.

Jeg glæder mig, selvom jeg ved, at disse blomster kræver tålmodighed. Der går endnu et år, inden de giver blomster, men det lykkedes. Det var det vigtigste for mig. Jeg glædes dagligt over, at der findes mennesker i Blogland, som så villigt deler med og glæder andre.

Pelargonierne skal snart indenfor, men de får lov at stå ude lidt endnu. De skal overvintre inde, men så længe temperaturen er venligsindet, får de lov til at pynte på terrassen, som hurtigt nok skal blive tom.

De er så forskellige. Jeg har ikke meget forstand på dem, men køber med hjertet, når jeg handler den slags. Jeg køber dem, som jeg finder smukke. Oftest er de lyserøde eller hvide, men i år har en pink sneget sig indenfor på matriklen og det ender vel med, at jeg begynder at holde af den.

Tiden til oprydning på terrassen og i haven nærmer sig. Krukker skal pakkes væk, blomster sættes til overvintring og møbler stables. Siddeghynderne burde jeg forlængst have taget ind, men fordi de stadig ligger derude, sker det faktisk, at jeg fortsat sætter mig derude med en kop kaffe og et strikketøj. Sensommeren skal nydes og trækkes i ørerne, så det gør jeg.