Søndag, søde søndag

Udenfor skinner solen. Dahlia står på spring allevegne og lover mig endnu en høst. Indenfor står æblegelé. Tre store glas blev det til i går.

Jeg har lige vinket farvel til det meste af familien fra Hadsten. Jeg sendte dem hjem med rigelige forsyninger til vinteren. Glas pakket tæt i en kasse, tøj, som Oline forlængst er vokset fra og hilsner til familiens moder, som for øjeblikket sidder i Grækenland og nyder de sidste solstrejf, inden hun i morgen vender hjem til hverdagen.

Der har været liv og glade dage på matriklen. Jeg havde allerede glemt, hvor meget børn i den størrelse fylder, men hvor er de dog lækre og hvor havde jeg dog savnet dem, da jeg endelig så dem igen. De forandres på kort tid. Der sker så meget på bare 3 måneder, at jeg slet ikke kan følge med, men jeg fik heldigvis chancen for at følge lidt op på dem både i går og i dag.

Øjeblikke i sofaen med en 2-årig, kan man leve længe på.

Nu er her igen stille og den sidste del af søndagen ligger udstrakt foran mig. Jeg kan bruge den, som jeg har lyst. Det ender med det rene ingenting, kan jeg mærke.