Aalborg og retur

Inde i Cortes Gyde ligger den hemmelige løngang. En nat, for mange år siden, er jeg tumlet ud af den gang, efter en meget våd eftermiddag og aften nede i Duus Vinkælder. Siden har jeg aldrig sat mine ben derinde, for den er jo hemmelig. Nemlig.

Beretningen om den særprægede forsamling begynder i 1942. På det tidspunkt var Danmark besat af tyske tropper, og for soldaterne blev vinkælderen med de middelalderlige hvælvinger hurtigt et populært mødested. Det passede ikke stamgæsterne, at tyskerne også “erobrede” et af de få steder, hvor der kunne købes øl og “nonneblod”, som var navnet på krigsårenes danskfremstillede vin.

En kreds af “lysseende medborgere” fik sammen med vinkælderens indehaver dannet en klub, hvorefter kun medlemmer havde adgang, og hverken de fremmede soldater eller deres lokale medløbere kunne optages i klubben.

I dag rummer lauget alt fra Dronning Margrethe og amerikanske præsidenter til russiske astronauter. Når laugets medlemmer samles til officielle begivenheder, er de smukt klædt med kapper og farvestrålende dragter. Man føler sig hurtigt hensat til en hel anden tid, når man en sjælden gang er heldig, at møde dem i bybilledet. Læs mere her.

På den anden side af gyden ligger endnu en gammel købmandsgård. Den er smuk med sit røde bindingsværk.

Cortes Gyde er etableret og siden brugt som forbindelsesled, når man skulle fragte varer til og fra de store købmandsgårde, som lå lige omkring og bagved Vesterå, hvor skibene lagde til med deres eksotiske varer. Her har for hundreder af år siden været en livlig trafik af sild i tønder, salt, vævede tekstiler og spegeskinker.

I dag er der tilsyneladende også trafik og det endda med stop ind imellem, for købmandsgården er dekoreret med graffitti i forskellig udformning.

Jeg kan se, at det første er blomster – de kan genfindes en del steder i byen – men nummer to grinede jeg nu lidt af, for det er vist et forsøg på at gøre graffittien til en parodi på det officielle bybillede, som nærmest oversvømmes af Aalborgs byvåben. Her er det så til gengæld det lille rigsvåbens 3 løver, som er kommet til ære og værdighed.

Jeg smuttede gennem Cortes Gyde, da jeg skulle ned på et af hovedstrøgene, for at forkæle mig selv (og Kenneth) med lidt luksus i form af cremer og make-up. Et gavekort var faldet i min lomme, så der blev provianteret godt og grundigt og med lidt held kan jeg, på søndag, sidde afslappet og tilbagelænet og ligne en kvinde, som ikke er én dag over 43!

Tilbageturen gik over Gammel Torv, som snart åbner for vinterens fornøjelige skøjteløb.

Forberedelserne er i fuld gang og der skal nok blive et leben derinde, for stedet er utroligt velbesøgt og mange nyder, at der er mulighed for at stå på skøjter i en atmosfære, som er rigtig hyggelig, når først de har fået monteret lygter og bænke omkring skøjtebanen.

Omkring torvet er der masser af caféer, som med sikkerhed er glade for at de, også i vintermånederne, får mulighed for, at skabe udendørs caféstemning, når de serverer varme drikke i en lind og konstant strøm til de varmehungrende løbere.

Der er skøjteudlejning derinde, når tiden kommer, så der er vist ingen undskyldninger for ikke at få afprøvet teorien om, at har man først lært det én gang, glemmer man det aldrig. Det kunne blive rigtigt sjovt. Om ikke andet, så for tilskuerne.