Udeliv

Vi er trukket udenfor, for vejret er helt fantastisk og skal nydes til sidste solstråle. I morgen skulle vi vist få noget lignende, men der er jeg på arbejde hele dagen, så jeg suger kraften af solen i dag.

På terrassen er der pottet om til den store guldmedalje. Der var både nye og gamle sommerblomster, som trængte, men nu er det hele i skønneste orden og kan begynde at vokse sig stort og frodigt, hvis det gider. Det skorter i hvert fald ikke på hverken plads eller næring længere.

Når varmen er blevet for påtrængende, er jeg trukket i skyggen, for der er virkelig varmt derude og maj kunne lige så godt hedde juli i disse dage, hvor temperaturen på terrassen med nemhed sniger sig over de tredive grader.

Mens jeg har pottet om, har Kenneth kæmpet med riveskafter. Det er ikke helt nemt at skifte skaft på sådan en fætter og med to, som trængte, har han været travlt beskæftiget.

Så travl har han været, at jeg har nået at få gjort lidt ved idéen med et smalt bed på bagsiden af terrassen.

Jeg havde otte hortensia, som trængte til plads og fandt så også lige seks roser, som passende kunne komme i jorden ved samme lejlighed.

Nu er der anlagt bed og drømmene om et lille vandhul i haven er taget til, for mens jeg gik i gang med at rive, grave og plante, gik det op for os, at der sagtens kan blive plads til en lille mudderpøl i forlængelse af det ene bed.

Sådan bliver det sikkert. I den forbindelse er en elefantgræs flyttet og det er ikke det bare sjov, at skulle have sådan et dyr fravristet jorden, så der er bandet en del i haven i dag, men vist ikke mere end jeg plejer at kunne præstere.

En hængepil har fået ny plads, sommerblomsterne er på plads og nu er der ikke flere af de større projekter i vente for mig. Jeg tror, at jeg vil finde en bog og en af dækstolene, for en morfar er fristende og jeg sover så godt med en solid roman over hovedet.