Formiddag

Morgenkaffen smager mig. Den er rigelig, varm og god, så den indtages her ved siden af computeren, mens jeg lytter til radioen. En national indsats mod den famøse dræbersnegl er på trapperne. Det er sådan set i orden med mig.

Sneglene har fundet min have. De æder sig igennem det meste, men det var egentlig først da jeg hørte, at den udgør en national trussel mod vores økobalance, at det blev forvandlet til fornuft i mine ører. Der er så meget andet, som trænger til en hjælpende økonomisk hånd her i Danmark, men sådan fungerer tingene ikke. Der er kasser og så er der kasser. Nogle kasser er til den iberiske skovsnegl. Andre er til trængende børn, ældre og dem derimellem.

Så kommer Sting med If you love somebody set them free. Det svinger og rykker i hele kroppen og han kan altid få vendt mit humør. Jeg lytter aldrig til ham. Jeg ved ikke hvorfor, for jeg kan nu så godt lide ham. Han smører min sjæl. Det må han hellere end gerne. Sammen med de første ærteblomster, som afslører farver så smukke, så hjertet synger.

Selvfølgelig har jeg været på havevandring. Som alle de andre morgener starter dagen med en smut udenfor. Denne morgen skinner solen og lover godt for resten af dagen. Måske bliver det ikke sommer, som i jeg ligger her og branker, men bare solen skinner og regnen holder sig på afstand er jeg tilfreds. Man bliver mindre krævende, som tiden går.

Haven er grøn og frodig. Vandet har ikke været skidt for det meste, men der er ting derude, som efterhånden længes lige så meget efter sol og tørke, som jeg. Det lyder som lidt på vej, når man lytter til de kloge vejrfolk, men kun lidt. Træer vokser ikke ind i himlen, selvom det kan se sådan ud.

I næste uge venter Krakow. Dernede er der sommer. Rigtig sommer og jeg fik en afspadseringsdag næste mandag, så der er bestilt hotel midt i byen. Det kunne lade sig gøre, hvis vi først skulle returnere til den danske sommer i løbet af søndagen. Jeg var heldig, at de syntes på arbejde, at det var i orden. Nu glæder jeg mig bare. Både til turen derned, sommeren, som er på vej for et par dage og så selvfølgelig svogers 50 års fødselsdag. Forstå det, hvem der kan. Jeg fatter ingenting. Han var kun en knøs, da jeg mødte ham første gang. Nogle siger, at det må betyde, at jeg er blevet ældre. Jeg synes det ikke, men det er nok sandheden.