Efter besøget på gården i går, kan jeg mærke, at jeg virkelig savner hønsene. Jeg orker ikke etablere hønsegård nu, men efter vinteren og et kig på den famøse fugleinfluenza, tager jeg en beslutning til foråret.
Der er noget vældig hyggeligt ved at have høns. Deres lyde er skønne, deres pikken efter mad er morsom at iagttage og så supplerer de husholdningen med friske æg, som har blommer så gule som solen. Jeg savner dem.
Havde jeg haft en bunke friske æg nu, var fristelsen sikkert stor og jeg havde været i gang med en portion gode muffins, men sådan bliver det ikke. Der skal stryges, ryddes op og ellers forberedes til ugen der kommer, så jeg må hellere komme i gang.
23 kommentarer
rui_amaral
1. august 2007 at 14:40Your photos are very, very good!
Congratulations.
Liselotte
31. juli 2007 at 06:17Jeg bor faktisk således, at mine høns ikke på nogen måde kan genere én eneste nabo, så det går nok, anjoe :-)
anjoe
31. juli 2007 at 01:28Ja hyggeligt, men ikke fra tidlig morgen og til ved 18-20-tiden dag ind og dag ud, ihvertfald ikke hvis man har en såkaldt superhørelse, og tilmed har sin arbejdsplads hjemme, og så naboens høns knævner løs. Ligeså lidt som at det er ønskværdigt, at tætboende naboer lader deres hund(e) ene udendøre i timevis, baw-wow. Men da du ikke bor tæt ved mig, så pøj-pøj med et nyt hønsehold :-D
Tina - omme i London
31. juli 2007 at 00:36Husker jeg helt forkert, eller var der en sang der hed “Aaah, at vaere en hoene”? Evt. af den gode Hr Larsen?
Liselotte
30. juli 2007 at 15:37anjoe, jeg kan nu så vældig godt lide lyden af dem også :-)
anjoe
30. juli 2007 at 13:11Høns skal spises, ikke høres ;-)
Liselotte
29. juli 2007 at 16:06Sikke en skøn historie, Nina. Jeg synes også de er meget hyggelige at have i haven :-)
Nina
29. juli 2007 at 15:18Minder mig om min barndom, hvor min far syntes, at jeg skulle have alternative kæledyr ud over undulaten og marsvinet. Så han kom anstigende med en dværghane og en dværghøne samt et hønsehus. Det gik faktisk fint, der kom æg hver dag, og huskede man at lukke for dem om aftenen, fik man ikke naboerne på nakken, når hanen ellers begyndte at gale ved fem-tiden næste morgen. Utroligt som villakvartersnaboerne i øvrigt bar over med os. Det var under villakvartersetableringen, at vores høns holdt deres indtog, og alle anlagde græsplæner. Det syntes vores høns var paradis, så de turnerede rundt i hele kvarteret og spiste rup og stup af græsfrøene. Naboerne syntes faltisk, det så sødt ud, da først hanen, så høne nr.1, høne nr. 2 der kom til siden, og til sidst den lille ny kylling spankulerede over veje og stier i kvarteret. Det var i øvrigt da høne nr. 2 kom til, at det gik galt. Et jalousidrama af dimensioner udspillede sig for vores øjne, og en juleaften i sne og frost, måtte hele familien ud og lede efter høne nr. 1, der var pist væk. Vi fandt hende næste morgen oppe i morreltræet, frysende og ganske forkommen. Da høne nr. 2 så blev syg og måtte aflives, skilte vi os også af med de øvrige og freden sænkede sig atter over kvarteret. Men hyggeligt? Ja!
Fr. Møller
29. juli 2007 at 14:24Jeg tror desværre ikke omtanken gør det alene. Jeg er jo udrundet af et bette husmandsbrug, hvor man var selvforsynende med alt – til 15 personer. Og hvor dyr bestemt blev behandlet godt. Men høns får jeg aldrig noget til overs før, før de ligger i gryden, garneret med asparges eller andre formildende omstændigheder.
(sagde hun og skyndte sig i køkkenet for at hive en portion høne i asparges ud af fryseren).
Liselotte
29. juli 2007 at 14:05Nu er det ikke første gang vi skal holde høns, så er der er en portion erfaring bag, når jeg ønsker dem igen. Det var kvindekollektiver, som fungerede upåklageligt og jeg er meget enig med Johanne – plads nok, frisk og god foder og så er der ikke meget hyggeligere end en flok høns i baghaven, som samtidig kan få lov til at løbe i haven og snuppe snegle med mellemrum.
Jeg har ikke oplevet hverken mus eller rotter, når jeg har haft høns i haven, men jeg tror det handler om, at man sørger for at holde foder i moderate mængder, så der ikke ligger rester, som frister mus og rotter.
Hønsene har aldrig – og der har været et par hold eller tre – opførst sig ondskabsfuldt overfor hinanden. Efter nogle dage er hirakiet på plads og så er der såmænd kun fred og fordragelighed.
Fru Møller, jeg tror det handler om omtanke. Ikke så meget andet.
Gitte
29. juli 2007 at 13:55Og så er der bare een eneste stor fordel ved høns: De ELSKER snegle!! Så lad dem gå frit nogle dage i baghaven – og du er sneglefri… tror jeg! :-)
Og god søndag, jeg vil bruge eftermiddagen på at plante rosa og lille ‘krysantemums’ i krukker – hvis der ellers kan blive plads til det mellem bygerne…
Donald
29. juli 2007 at 13:54Johanne, det var en god beskrivelse af hvad man skal passe på med hønsehold. Jeg har ikke forstand på at dekaptivere en høne, men jeg tror nu også at have forstået, at der er flere måder.
Jeg var voksen før jeg fik et kursus i hønse-psykologi af en rar skovløberkone.
Anne
29. juli 2007 at 13:51Måske kan jeg så overtale Eddie (:-) ( nå nej, lige nu bygger vi jo til )til at støbe gulv, for det er bare så hyggeligt med høns, dejligt beroligende. I Sorø er der intet haneregulativ (heldigvis)
Fr. Møller
29. juli 2007 at 13:41Hvis der ikke er hane, er det jo ikke et naturligt hønsehold :-). Kvindekollektiver duer ikke – kvinde er kvinde værst – det var da ikke uden grund, vi i mange år omtalte dværghønsene som “de grydeklare” – de pikkede i ondskab fjerene af hinanden. Måske fordi de var frustrerede over den manglende hane – hvem ved…
Min far bor langt ude på landet i et århundredgammelt, moderniseret hus. “Vi” slap i første omgang helt af med mus og rotter, da huet, der stod på syldsten, fik en slags kunstig sokkel.
Høns er ondskabsfulde kræ, fordi de har nøjagtig én hjernecelle mindre end kvinder. Grunden til, at vi har den ekstra, er, at så sk*der vi i det mindste ikke også på gulvet – adfærden er uden fornuftig indgriben skræmmende ens…
Mænd til gengæld har nøjagtig én hjernecelle mere end heste. Den har de fået, fordi de så i det mindste ikke drikker af spanden, mens de vasker bil….
Så begyndte de at holde høns igen – og så begyndte det forfra – med skadedyrene. Ikke kun mus, men også rotter
Johanne
29. juli 2007 at 13:35Hvis der er STØBT gulv i hønsehuset, og man fodrer indenfor og ikke smider nogle madrester udenfor, så kommer der ikke rotter.
Er dyrene sygdomsfri, når du køber dem som kyllinger, og de har god plads til at gå frit og rode, kommer der ikke samonella.
Det kommer, når dyrene bliver presset til at lægge alt for mange æg.
Desuden skal man heller ikke fodre med æg-lægningsfoder, men med naturligt korn…gerne økologisk byg og hvede. Desuden skal de have adgang til grønt og frisk og rent drikkevand.
Og som Liselotte siger, så behøver man jo ikke at have en hane gående.
Liselotte
29. juli 2007 at 13:25Anne, det var da ubehageligt med rotterne… :-(
Vi har aldrig haft problemer med vores hønsehold, så jeg satser på, at det kan genoptages uden nogen :-)
Liselotte
29. juli 2007 at 13:23Jeg er jo naturligvis ikke enig, Fru Møller :-)
Kyllingefostre kræver befrugtede æg. Befrugtede æg kræver en hane. En hane må ikke bo i mit villakvarter, ergo ingen fostre at sætte tænderne i… men til gengæld glæden ved hønseholdet og fornøjelsen ved at gå og passe dem :-)
Anne
29. juli 2007 at 13:22Har også haft høns i flere omgange, men desværre også tilløbende rotter Hrmfff. Nyder nu bagboens høns i fulde drag ( …og har sikkert stadig tilløbende …..) Lige nu en helt ung hane , der ikke kan finde ud af at gale endnu :-)
Fr. Møller
29. juli 2007 at 13:16Høns er dumme og ondskabsfulde. Smækfyldte med salmonella-bakterier. Holder mus til som ind i Helvede – så har vi pludselig en omvandrende tyfus-risiko også.
Hertil kommer, at når de skal gøre gavn – ædes – kræver det sin m/k at dekaptivere dem – de kan bene rundt uden hoved. Jeg ved godt, det er “nerver altsamment” – men det er fandeme klamt at se på.
Det er da rigtigt, at de “hjemmegjorte”æg er lækre. Til gengæld er de jo ikke kontrollerede – gennemlyste. Når man først tre gange har fundet et kyllingefoster i sit blødkogte, ryger også den attraktion. Åhjo – jeg har boet på landet…
Næh, måtte jeg anbefale “Coops” fritgående. De er ganske vist dyrere, end hvis man selv havde pyllegokkerne vadende rundt og pikke i jorden. Men man slipper altså for at sidde med et blodigt foster i kæften, når man egentlig bare troede, man spiste morgenmad… Så kan jeg godt leve med, at blommen har en anden nuance af gul.
Liselotte
29. juli 2007 at 12:32Ja, vi savner dem også. Måske bare et lille hønsehold… :-)
Johanne
29. juli 2007 at 12:09Da fugleinfluenzaen var på sit højeste i Danmark, og alle høns blev erklæret for indendørs-høns, da skaffede vi os af med 15 høns. Hønsehuset var for lille, og vi har ikke staldplads nok.
Men i går….da alle æg langs landevejen var udsolgt….og da vi måtte gå den tunge gang til Netto og give 25,- kr. for 15 små hvide æg fra BUR-høns….tja, der tog vi beslutningen om at bygge et større hønsehus. I formiddags har vi været ude og måle op.
Så jeg kan ikke være mere enig med dig.
Liselotte
29. juli 2007 at 11:34Tak Anne – jeg gør mit bedste, men er vist ikke god til at holde disciplinen ;-)
Anne Dyrholm Stange
29. juli 2007 at 11:16Åh ja, at være en høne, og så endda med fine hvide blomster på :-)
Jeg er faktisk lidt utryg ved høns, så de kommer ikke til at bo her hos os, gule æggeblommer eller ej…
Ha’ en dejlig søndag med huslige gøremål, Liselotte.