Dahlia, Oh Dahlia

Hjem fra arbejde og direkte ud i haven. Havesaksen lige ved hånden, for det er nu! Det bugner, bedet, og der er ikke noget så trist som det øjeblik, hvor den første frost indfinder sig, så skidt med at være sparsommelig og sirlig med pynt i haven. Ind med skidtet!

Kurven er stor, så det er ikke få blomster, der er hentet indenfor for et øjeblik siden. Der blev blomster til 5 vaser og en enkelt af smukkeste slags, som står lige her ved siden af mig og pynter.

Farverne er fantastiske og der er en variation i blomsterne, som er studerbar mere end én gang. Jeg betages i hvert fald gang på gang.

I dag afsløredes endnu en Dahlia. Den overvældende pink og gule ovenfor er ny og jeg ved ikke, om jeg er fantastisk vild med den, men den er et imponerende skue og kan alene dekorere et hjørne hvor som helst, så det får den lov til.

Jeg mangler lidt flere af pompomtypen, men de kan vel komme næste år. Man bliver jo klogere for hver sæson, man smider knoldene i jorden. Jeg synes også, at der mangler lidt gule, pink og orange farver, men så er der heldigvis en undskyldning, for at købe yderligere forsyninger.

Yndlingene er og bliver de sarte hvide og lyserøde, som er så smukke, når man samler dem i en vase. Snerten af limegrøn er jeg vild med og jeg bliver aldrig træt af disse her, som jeg køber gang på gang. De er altid at finde i bedet – også de år, hvor jeg på grund af glemsomhed, har måttet starte forfra med samlingen af Dahlia.

I virkeligheden er der ikke plads til flere Dahlia nede i bedet og jeg har, realistisk som jeg ind imellem er, kun ét staudebed. Jeg ved med mig selv, at nok elsker jeg haven og tiden jeg tilbringer derude, men jeg får aldrig tålmodigheden til konstant at skulle luge mellem staudebede allevegne, så nu skal der tænkes kreativt og måske afgives plads i køkkenhaven, hvis jeg vil have flere.

Gulerødder eller Dahlia…?

Jeg tænker endnu.