Genopdragelse med mere

Lammet blev akkurat så godt, som jeg havde forestillet mig. Det smagte pragtfuldt og blev indtaget med stor fornøjelse af hele familien.

Bagefter faldt vi (mor og jeg) i DR2’s temaaften om uægte børn. Sikke sår nogle mennesker skal bære med sig gennem livet. En barndom med kærlighed er vigtig. Ikke at det overrasker mig, men det er godt at blive mindet om ind imellem.

En del af aftenen var en fortælling om unge irske kvinder, som enten fik børn udenfor ægteskabet eller alene var mistænkt for at være “faldne” kvinder. De blev af deres forældre indsat i klostre, hvor nonner gjorde deres ypperste, for at “genopdrage” dem. Metoden var hårdt arbejde, rigeligt med korporlig afstraffelse og for en stor dels vedkommende katolske præsters seksuelle overgreb. Det var hårrejsende historier de kunne fortælle.

En kvinde fortalte en grusom historie om en fødsel og efterfølgende deportation til et kloster hvor hun levede i 4 år, inden det endelig lykkedes hende at flygte. I alle årene havde hun stædigt holdt fast i, at nonnerne lovede hende, at hun måtte se sin søn, inden han bortadopteredes. Det skete aldrig og det blev drivkraften bag den flugt, som siden sikrede hende et liv udenfor murene.

Hun blev efterfølgende gift og stiftede familie, men hun levede i mere end halvtreds år med hemmeligheden om en søn født i dølgsmål. Hun fortalte ingen om fødslen for så mange år siden. Hun nåede at blive genforenet med sønnen, inden hun døde i 1997. Et helt liv igennem havde hun levet med en hemmelighed, som kun hun og hendes forældre kendte, for den skamfølelse nonnerne lykkedes med at indprente hende, sad så dybt i hjertet, at end ikke hendes egen familie kendte hemmeligheden før godt halvtreds år senere.

Nonneklostrene indrettet til genopdragelse af “faldne” kvinder lukkede først i 1997.

Mens vi blev klogere, glødede strikkepindene. Jeg er næsten færdig med første ærme på Cobblestone og er halvvejs med endnu en Mini, så der sker lidt også på den front, men skiftene mellem de to strikketøj er nødvendige. Cobblestone er hårdt arbejde og en pind 3 er en ren lise, når jeg ind imellem skifter.

Der er tid til meget mere varm te, chokolade og en pind eller to, så jeg vil strikke lørdagen lang, vil jeg.