Vidunderlige forårsaftener

Det er så svært at få fundet indenfor, når vejret er så vidunderligt, som det er i dag…

Jeg er heldigvis ikke den eneste, som synes det er svært, så bevæbnet med kamera og ham jeg elsker, snuppede jeg en rundtur i haven. Æbletræerne skulle da lige rundes også i dag…

Jeg havde godt nok én gang i dag plaget livet af et menneske, som blev tvangsindlagt, men den slags gør ingen forskel. Kenneth skulle også beundre og han måtte give mig ret…

Selvom kvikgræsset er en plage, der breder sig med lynets hast, kan det slet ikke tage glæden fra mig ved et syn, som dette her. Blomstrende æbletræer, som står i et lidt undselig hjørne af haven, hvor vi ikke kommer meget for øjeblikket, gør mig altså glad helt ned i storetåen.

Jeg har haft en ualmindelig dejlig dag, så der er ikke meget, som kan vælte mig af pinden.

Selv nede i skyggen er der stadig lunt. Temperaturen har været godt deroppe i dag og den slags skal nydes, så det gjorde vi, mens vi snakkede lidt om det nye væksthus, som formentlig snart begynder at tage form.

Jeg glæder mig. Faktisk kan jeg slet ikke vente. Jeg ved godt, at det ikke bliver i år, jeg får hjemmedyrkede tomater, men alle min drømme kan alligevel vise sig, at gå i opfyldelse og det er rigeligt for mig. Jeg luftede tanken om et betongulv med indstøbte strandsten. Kenneth syntes, at det var en vidunderlig idé.

Jeg forklarede, at jeg godt kunne tænke mig, at det fik mere karakter af et væksthus end et drivhus. Sprosser, masser af hvid maling og træ indvendigt. Masser af hylder, mistbænk, plantebord og enkelte plantekasser til de tomater, som med sikkerhed skal derind. En brændeovn til de kølige efterårsmåneder står også højt på ønskelisten og egentlig havde jeg frygtet, at han ville synes, at jeg er tosset, men det allerbedste ved Kenneth er, at han altid forstår min begejstring og gider prøve at opfylde mine ønsker.

Bagefter blev det lidt mere håndgribeligt, for efterhånden har vi så mange af de smukke, røde kæmpevalmuer, at de skal deles og spredes ud over haven. Vi aftalte hvor og det bliver garanteret helt fantastisk til næste forår, når der dukker valmuer op i kanten af skoven også.

Nu er vi indenfor igen. Jeg har lige kigget i spejlet. Jeg har fået temmelig meget sol i dag, men fotograferne ville gerne, at jeg sad i den konstant. Det kan ses, men det er vel min egen skyld, for jeg var til gengæld temmelig stram omkring forbudet mod fotografering indenfor. Udenfor er (næsten) neutral grund. Indenfor er Kenneths og Olines hjem og de har ikke selv valgt, at de skal være en del af det her, så jeg er blevet branket i dag, er jeg… bare fordi jeg er lidt stram i betrækket – også af mere end for meget sol :-)