Alt er godt

Nye kartofler, hele hvidløg, sorte oliven,  kvarte løg, tomater og lidt andet godt fra lageret i et olieret fad og ind i ovnen. Mens det stod der og begyndte at dufte, forduftede vi… ned til havet…

Denne gang sneg vi os til et lille sted, som tilsyneladende ikke er specielt velbesøgt. Her er nemlig ingen isboder, mennesker eller andet, som kan tiltrække de, som foretrækker selskab. Her er stille…

Kun Vesterhavets brænding gav genlyd og den lyd elsker jeg.

Jeg iagttog havet en stund og konstaterede hurtigt, at jeg ikke vil være helt tryg ved at bade her. Jeg kender ikke havet her omkring og det virker umiddelbart dybere, end det jeg kender ved Løkken og Rødhus. Måske tager jeg fejl, men teorien blev ikke efterprøvet i dag, selvom vejret var skønt. Mildt og næsten vindstille var der og det er sjældent ved Vesterhavet.

Havet bevæger sig langt ind over stranden og efterlader spor. Det gør mennesket også, men de fleste af dem var knapt så charmerende, som dette stykke tang.

Vi travede sydover. Ikke langt, men tilstrækkeligt langt til, at vi fik vores sag for, da vi pludselig huskede grøntsagerne i ovnen herhjemme. Godt vi havde efterladt Oline til at klare ærterne, hvis der skulle opstå fare for kuludvikling.

Nu er vi vendt hjem igen og kan konstatere, at tiden passede perfekt. Nu mangler vi kun at stege laks og så er der sen sommermad. Alt er godt.