Hjem! Ud! Luft! Nu!
Det eneste der gik gennem mit hoved for et øjeblik siden…
Man kan jo i grunden godt dø af iltmangel. Uden problemer.
Luk mig inde og jeg bliver helt stille og utilpas, men luk mig inde i et rum, som er alt for småt og ganske uden ilt i løbet af bare ti minutter og jeg bliver helt og aldeles febrilsk. Ukoncentreret. Bed mig så sidde i det rum tre timer og se mig udvikle hovedpine, blive indebrændt og småsur. Irritabel er vist ordet.
Så er det godt at komme hjem og komme ud i haven. Ikke store forhold med meget udsyn, men illusionen er tilstrækkelig. Jeg får det straks bedre. Jeg kan trække vejret. Panodil må holde hovedpinen i skak, til jeg engang i eftermiddag har fri for alvor.
Jeg ville ønske, at arbejdsdagen havde bragt mig ud i landskaberne. Derud, hvor lyset er et andet og luften frisk. Derud, hvor pladsen er rigelig. Så ville jeg måske være heldig at kunne sidde på bænken hos ham her med et krus varm kaffe og bare være stille med en udsigt til verdens ende. Kun et øjeblik. Inden verden gik videre. Det gad jeg godt.
Nu sidder jeg her og jeg kan trække vejret. Man skal vel heller ikke bede om for meget. Bare lidt ilt, tak.
6 kommentarer
Liselotte
12. august 2008 at 17:46Steen, jeg gad godt sidde ved siden af og være stille. Jeg kan godt! :-)
Liselotte
12. august 2008 at 17:46Helle, det er frygteligt :-(
Steen Brølling
12. august 2008 at 17:44Jaaaaaaa. Jeg tror jeg vil sætte mig ud på terrassen med en kølig pils og en cigarøg nu hvor regnen er slut. Lige nu vimser små 1500 gæs herindover, spurvene holder ravnegilde hos hønsene, og køerne går så stille og fredeligt og græsser med alverdens udsigt…
Helle K.
12. august 2008 at 17:31Du har ret, det er ganske forfærdeligt – tankerne stopper fuldstændigt og alting skriger: “UD”
Liselotte
12. august 2008 at 13:03Det er SÅ skrækkeligt at være lukket inde på for lidt plads og med alt for lidt ilt, Catarina. Jeg kan slet ikke holde det ud og får brug for plads, lys og luft!
Hovedet modtog Panodil med taknemmelighed ;-)
Catarina
12. august 2008 at 12:57Kan sagtens følge dig – sådan har jeg det ofte efter en arbejdsdag hvor jeg kun har været på kontoret hele dagen. Så er det bedste at komme ud, jeg vælger så tit at tage en løbetur, men når den ikke står på løb, er det haven, der er redningen. :-)
God bedring med hovedet.