29

Morgen med ponchovarme

Oktobermorgener kan være en gave til sjælen. Jeg tog en runde, som jeg plejer og der er vådt derude, men der er også mildt og dejligt. Luften er frisk og farverne efterhånden helt utrolige. Frisk luft i lungerne, mens kaffen trak de sidste minutter. Skønt.

Jeg frøs ikke det mindste, for jeg snuppede den nye poncho fra sengen, hvor jeg havde smidt den i går, da jeg endelig blev nødt til at give slip på den. Den er skøn og varm de helt rigtige steder.

Frida ville gerne se den. Jeg skal lave bedre billeder senere, men her er både den og jeg med morgenhår og så vil jeg ikke høre ét ord om, at jeg både ser sur og træt ud. Jeg er ingen af delene. Jeg er lige stået op.

Den er strikket i perlestrik, som er en af mine yndlinge. Jeg elsker de små knopper og så er det sjovt at strikke.

Den tog kun et øjeblik, for den er strikket på pind 7 med en tyk Natur uld og den er blød og lækker. Den kan arrangeres lidt tættere til halsen, men jeg skulle bruge varme om skuldrene og trak den derfor ned omkring dem. Uhm, som den er skøn. 35 masker og så derudaf til den er så lang, som du foretrækker.

I virkeligheden er den grå. I virkeligheden er den ikke til at undvære, når jeg sidder her ved computeren. Godt jeg lige tog mig sammen…

Du vil sikkert også kunne lide