Så kørte vi en smut op omkring Kenneths favorit, eller med andre ord Super Best på Hobrovej. Det er det nærmeste Kenneth kommer en kirke og i hvert fald er det ikke løgn, at han lovpriser i forbindelse med den forretning, men så kommer vi vist ikke tættere på, for Gud er ikke med, når han handler ind.
Det er indkøbssedlen til gengæld og jeg skal love for, at manden har styr på logistikken, når vi kommer indenfor. Han er i stand til at styre mig lige lukt udenom alt det unyttige og direkte ned i afdelingen, hvor de ikke kan orddele…
Årh altså, hvor jeg altid skal bemærke den slags, men det har det med at springe lige i øjnene på mig. Hakket kød eller med andre ord en snild lille deling omtrent på midten. Om jeg må be’…
Det blev ikke til grisetæer i aften. Næ, det endte med økologisk, hakket okse, som om lidt forvandles til små, krydrede kødboller i spicy tomatsauce. Uhm og så var ingen forøvrigt interesserede i et lynkursus i orddeling, så vi fortsatte over i afdelingen for bjerge…
Her lå noget, som sagtens kan forvandles til et glas vitaminer og energi, så sådan bliver det. Jeg elsker friskpresset appelsinjuice. I får mig ikke til at drikke den fabriksfremstillede frivilligt. Det handler ikke om snobberi, men jeg bryder mig ganske enkelt ikke om det, som kommer i kartoner.
Hele vejen ud, i tiden mens vi var i butikken og hele vejen hjem, har jeg nærmest hulket af grin, for jeg har verdens sjoveste livsledsager og den slags er meget værd, når to og to skal give fire.
Nu er der tændt stearinlys allevegne, her dufter af hvidløg og krydderurter og jeg fandt pludselig den ro, jeg manglede tidligere. Tænk engang at en tur til Kenneths yndlingsudflugtsmål kan gøre den slags og det endda uden, at jeg fik lejlighed til at tage en tur gennem non-foodafdelingen.
Nå, så okay da… jeg fik sneget et dejligt, glittet magasin ned i tasken på vej ud. Det skal indtages til teen lidt senere. Ah…
23 kommentarer
et cetera» Blogarkiv » Langsomt, men støt!
7. december 2008 at 18:53[…] husbond’s foretrukne “food-pusher”, dén butik er han forresten ikke alene om at foretrække […]
Anna-Kirstine
27. november 2008 at 13:48Jaa, nogle kalder den jo også for SuperVærst, ikke fordi jeg har holding for eller imod. Måske synes jeg bare godt om ordspillet.
Mange hilsner
Marianne
27. november 2008 at 10:18Sjovt sådan handler husbonden også når jeg er med…. indkøbslisten er skrevet op i forhold til hvordan vi kommer ind i forretningen og så kører vi (vi går ikke) målrettet mod det vi skal købe og intet andet…..
Liselotte
26. november 2008 at 09:29Følelsen efter at have været på tur med Kenneth var dejlig og stavefejlene, jamen de giver da et godt grin :-)
Hanne
26. november 2008 at 08:25Sammensat ord eller ikke, det er en af de svære til diktat-prøven, kan jeg hilse og sige, så mig undrer det skilt ikke, men det IRRITERER mig !
– og på vore breddegrader er Superbest et nødvendigt onde, Kvickly rules !
Losarinas mor
26. november 2008 at 08:22Det må være rart at den følelse efter en indkøbstur :-)
Liselotte
25. november 2008 at 23:41Jamen, det er så absolut heller ikke fordi jeg er perfekt. Langt fra! Jeg bemærker det bare – og synes, at det er sjovt :-)
Pernille
25. november 2008 at 23:02Sidst min kæreste og jeg var på indkøb sammen, faldt vi over et skilt, der ville sælge æbelchips… hvad hedder det i flertal? æbeler?
Kæresten min spurgte i kassen og en lettere rødkindet kassemedarbejder kunne berette at, de skilte lavede de skam selv….
Ja her springer fejl også i øjet :)
Louise
25. november 2008 at 22:49ps – kommer da til at tænke på at jeg har nogle “giffer” liggende med stavefejl/betydningsfejl fra div. brochure…. ja en underlig hobby – det ved jeg, men det er skisme morsomt… (Og jeg kan altså godt selv lave stavefejl, så jeg er ikke selv perfekt:-))
Louise
25. november 2008 at 22:37Jeg får helt lyst til at tage ind til “Dreisler”, som jeg stadigvæk kalder det… Blot for at se om vores har samme trykfejl… Sådan noget springer også i øjnene hos mig. FX. har vi en landmand her i området, der sælger sådan noget som katofler (Ja – det står sådan – uden r) … Jeg har tit spurgt, om vi ikke skulle tage ind og besøge ham, for at se sådan nogle – dem kender jeg ikke :)
Vita
25. november 2008 at 22:08Åååh ja – Anne Mette – den er god din parantes. :-D
Anne Mette
25. november 2008 at 21:48Sjovt med den manglende deling…
Herovre går jeg fuldstændigt i spåner over den manglende evne til at bøje ordet ‘hjemmelavet’… Hjemmelavet chokolader? Hjemmelavet småkager?
(…og så kigger man panisk sin kommentar igennem for stavefejl, inden man trykker send!)
Lisbeth Bula
25. november 2008 at 21:48En god kveld ble det tenker jeg.. særlig med tanke på at onsdag er hjemmearbeids-dagen! Det gjør alltid noe med kvelden før også, ikke sant?
anne f
25. november 2008 at 20:37Altså piger, det der med først og anden pladsen, med hensyn til livsledsager, der kan i godt gå hjem og lægge jer. Jeg lever efter ( min mands eget udsagn) med verdens lykkeligste mand. Ja, kom så igen hvis i kan.
Det er nok mest, fordi han har en 35 år gammel Landrover og en 6 måneder gammel Tysk jagtterrier Begge dele elsker han højt.
Og så lige hygge til dig Liselotte, med det glittede papir, det kender jeg godt. Jeg er faktisk ret facineret af fedt papir, med blanke og smukke billeder. Om end, det er en noget beskåret verden som gengives. Men verden i små bidder, uden nullermænd og spindelvæv i krogende, er sgu ok.
Liselotte
25. november 2008 at 20:13Årh Kirsten, kan de ikke dele førstepladsen så? ;-)
Kirsten
25. november 2008 at 20:11Nej, hvor er det sjovt – tænk, at du kan få en tur i SuperBest til at lyde attraktiv :-) I mit tilfælde ville en sådan tur nok umiddelbart blive koblet med ordene “hurtigt ind, hurtigt ud”…
Bli´r dog lige nødt til at rette på dig mht én ting: Verdens sjoveste livsledsager bor altså ude på landet – men jeg vil gå med til at Kenneth får en andenplads ;-)
Liselotte
25. november 2008 at 19:47Han er tæskeskrap, Ella ;-)
– også til at lede andre i fristelse, kan jeg forstå ;-)
Ella
25. november 2008 at 19:45Jeg er også blevet smålun på butikken på bakken. De har simpelthen alt. Men det kræver sin mand, at få sin kvinde forbi nonfood i juletiden. Godt gået begge to ;-)
Liselotte
25. november 2008 at 19:27Jamen så er der nok noget om snakken, der er bedst på bakken… altså bakken på Hobrovej ;-)
Ja, de stavefejl er altså underholdende om ikke andet :-)
Randi
25. november 2008 at 19:13Her på Vesterbro i København er Super Best også favoritten. Vinder over selv Iso.
Mit øje generes også over stavefejl på skilte – men det er dog næsten forfriskende at se en manglende orddeling for en gangs skyld ;-)
Det plejer at være orddeling, hvor der ingen skal være, som skilteskrivere oftest har problemer med.
et cetera
25. november 2008 at 18:58Det er også husbonds yndlings “fourageringssted” – han mener f.eks. at deres grønt-afdeling er uden sidestykke – og da vores mænd har forstand på de dele (også), så er der jo nok noget om snakken :-)
… og så kunne man måske til nød gå med til “hakkekød” i ét ord – men selv da ville man nok spørge med de engelsketalende: “Is that a word???” – godt sprog ville det ihvertfald ikke være – og det andet – det er simpelthen noget sjusk … ;-D
Bibberen
25. november 2008 at 18:53Du har en skøn mand …
Det har jeg også – det er en glæde og en tak til kontinuerlig til taknemmelighed ….
fisker & fernández
25. november 2008 at 18:35Eller ogsaa skulle de have ladet t’et blive i skiltemaskinen. Saadan noget springer ogsaa i oejnene paa mig ;-)
Jeg tror, der er mange som synes det er en dejlig butik. Kender selv et par stykker.