Oppe i stuen, i enden af sofaen, ligger en rullepølse. Ja, det er Oline, som ligger dernede for enden af skidtet, rullet ind i et tæppe, med tv og computer kørende. Hun har på det nærmeste ikke rørt sig, siden hun flyttede ind i den sofa i går eftermiddag. Man kunne blive helt bekymret, hvis ikke hun ind imellem vågner af dvalen og indtager både mad og drikke.
Ind imellem har hun selskab af enten Kenneth eller mig. Hun og jeg har lige set Verdens største kinesiske restaurant, en udsendelse på DR2. Imponerende, fremmedartet og eksotisk. Vi var begge tryllebundet af den korpsånd, der herskede på den arbejdsplads.
Mens vi sad i sofaen, dukkede et gammelt ønske frem af gemmerne. Jeg ville nu sagtens kunne se, at de lange puder fra Gode Vibrationer, ville gøre sofaen endnu lækrere, så de skal vist på programmet igen. De er oplagte til de 3½ meter siddeplads, tænker jeg.
Jeg elsker striber. Jeg elsker farver. Hvad mere er der at betænke sig på… altså ud over prisen, som er temmelig voldsom, hvis du spørger mig. Måske man selv kunne et eller andet…
Nu er Oline halvvejs besvimet igen og jeg har lagt den nystartede, flaskegrønne Pine fra mig, for at tage endnu en tørn på mit værelse. Man kan se gulvet. Faktisk kan man se hele gulvet, for jeg har taget tæppet af. Nu går jeg og kigger lidt, mens jeg overvejer, om ikke det er sådan, det skal være. Jeg tror det.
Der er stadig enkelte bunker at eliminere, men det er småtingsafdelingen. Det kører som smurt i olie, gør det. Jeg ender med sirlig, sydende sanselig spazazzzzzz…
15 kommentarer
Trine B
18. januar 2009 at 22:44Har lige været forbi Ikeas hjemmeside. De har stribet stof i smukke variationer – til 45 kr. meteren…
Liselotte
18. januar 2009 at 00:11Lene, forældrene sørger for det livsnødvendige. Oline sørger selv for underholdningen. Lige nu en eller anden gyser, så jeg laver noget andet, for jeg gider ikke :-)
Liselotte
18. januar 2009 at 00:01Jeg troede også, at jeg var SÅ færdig med Pine, fordi jeg ikke fattede en bjælde af opskriften, men jeg lavede jo min egen version i stedet for og den har altså vist sig, at være rigtig god. Der må endnu en af pindene ;-)
Lene
17. januar 2009 at 22:46jamen jeg synes jo nærmest at Oline er blevet “stuffet” med dyner og puder, som jeg gør ved mine patienter. Så ligger man godt, ingen grund til at rejse sig, når blot ens forældre sørger for ernæringssituationen :-)
Gitte
17. januar 2009 at 22:14Når alt står stille hos en selv er det skønt at følge med i alle dine tiltag mht oprydning, ommøblering og omrokering.
Og troede egentlig at du bare var SÅ færdig med Pine!!! :-)
Cathrine
17. januar 2009 at 19:37Så flott det blir over alt, godt dere har vett til å slappe av litt innimellom!!!
De lange putene var utrolig spennende, gå for de!!
Liselotte
17. januar 2009 at 19:27Vores hus er kæmpestort. Åh ja… mange kvadratmeter at gøre rent på, men også utroligt lækkert, når man kan lide at brede sig. Det gør vi på samlet 300 kvadratmeter, men Kenneth har nu annekteret de 100 af dem, så dem slipper jeg for at forholde mig til ;-)
Puderne, dem syr jeg vist selv med den pris… så jeg er frisk på at gå på jagt efter striber, er jeg og den Pine, den skal dælme ikke vælte mig og nu har det jo vist sig, at den er blevet min yndling, så det… ;-)
merete
17. januar 2009 at 19:27det lyder som alletiders lørdag for en fjortenårig. du vil sukke over det næste år, hvor det vel mere er drenge og rock n’roll….
Anne Dyrholm Stange
17. januar 2009 at 19:24Puder må der til, lange og stribede!
Men mon ikke man kunne fremstille en stak ved egen symaskine, så der også var til plaider og andet deco?!
Jeg har lige haft en ny pude med hjem fra t.i.n.g. i dag, og nyder nu at gå og klappe den i form henne i sofaen sammen med de andre.
Forårsfrisk og kras stribet er den, dejligt.
Og så Pine igen? Du er sgu ikke sådan at vælte :-)
Ella
17. januar 2009 at 19:22Det måtte bare være sådan – når bare hun rør på sig – så der ikke gror mug, går det vel ;-)
Laila
17. januar 2009 at 19:17De lange puder ville helt klart give det sidste pift til flyderen.. og det må da være muligt at flikke noget sammen selv!
Det ser lyst og lækkert ud på dit lille himmerigs værelse.. men jeg har nu altid været helt vild med det tæppe! Ville have svært ved at undvære de gode farver.. :o)
Catarina
17. januar 2009 at 19:12Det lyder som en dejlig lørdag, hvor hver i sær har lave det de har lyst til. Det er sådan en fridag skal være.
Karen
17. januar 2009 at 19:07Har du kastet dig ud i en ny pine? Wow :)
De puder er fede..måske man kunne lave dem selv?
kokken
17. januar 2009 at 18:59Nu må jeg sgu da be’ om mine himmelblå: Sagde hun virkelig Pine en gang til! Det troede godt nok ikke skulle ske fru Weller:-)
Hanne C
17. januar 2009 at 18:59Fede puder forstår godt du ønsker dig dem. Dem syr du da bare selv….
Sig mig er jeres hus kæmpe stort???