24

Hvor blev den af?

Dagen er rendt afsted med mig, men sådan kan det gå og jeg kender et verdensfirma, som garanteret ikke er utilfreds med dagens indsats, så det er fint nok. Der er kommet styr på mere end én ting og jeg ånder lidt lettere, kan jeg mærke.

I morgen er helliget egne projekter. Der ligger en stak og venter. Der er nok at gribe og gøre i, men det er dejligt, at der ikke mangler sjove opgaver, så jeg klager ikke det mindste.

Ind imellem hækler jeg. Oline vader rundt på de lapper, som allerede er færdige. Hun synes det ligner en blomstereng, så derfor ligger lapperne på gulvet, hvor hun beundrer dem med mellemrum. Næ nej, det er bestemt ikke noget for hende, men derfor kan man jo godt synes, at det er meget pænt, ikke…

Det er fint med sådanne små projekter, som kan tages frem, når tiden er til det. Lige nu er det rigtigt sjovt at hækle lap efter lap, men om et øjeblik er det måske kedeligt og kan gemmes lidt af vejen.

I aften er helliget Amelia. Jeg er ved det sidste ærme og skal bare lige tage mig sammen. Den bliver så smuk. Æblegrøn og frisk til sommerens brune hud, men jeg er sådan lidt træt af det strikkeri lige nu. Sådan er jeg. Ind imellem er jeg bidt af en gal strikker, men i perioder får jeg intet lavet. Det er sådan, det skal være.

Jeg syntes alligevel også lige, at jeg måtte prøve med en roligere udgave af sekskanterne. Hvid kant på samtlige lapper giver et helt andet udtryk. Det er heller ikke grimt og så er der da to muligheder, når pausen banker på engang i morgen, for det gør den jo. Hvis jeg husker det.

Du vil sikkert også kunne lide