Dagen har været brugt til det en søndag skal bruges til. Ingenting ud over det, som faldt lige for. Det var så lidt strik, lidt vasketøj, lidt støvsugning, lidt mere strik og så en frygtelig masse hygge med dem, jeg elsker.
Lidt af aftenen er brugt med Anita i telefonen. Hun skulle lige jumpstartes på mønsterdelen i Klokkeblomst, men vi fik løst det hele i en håndevending og så vidt jeg er orienteret, går det nu raskt derud af nede i Holstebro.
Jeg fik til gengæld lejlighed til at forfine opskriften yderligere, for det er en gave, når folk fortæller mig, at de læser opskriften helt anderledes, end jeg har tænkt muligt. Så er der chancen for at gøre instruktionerne endnu nemmere at forstå.
Efterfølgende fik hun lokket mig i fordærv. Et af hendes garnindkøb levede ikke op til forventningerne og i den forbindelse havde hun været i gang med at lege Sherlock Holmes og var ad den vej endt inde hos Blue Moon Fiber Arts og så var det altså, at tingene skred en smule for mig, for jeg er til fals for smukke farver. Altid. Her var der Socks that Rocks og så…
Ja, nu er det så sådan, at jeg nok bliver nødt til at strikke mig en bette ting. Snart. I smukke, betagende farver. Heldigvis.
15 kommentarer
Endelig arriveret | Slagt en hellig ko...
31. marts 2009 at 20:37[…] Koi Karperne og de hollandske marker ankom tidligere i dag. Jeg brydes lidt med dem for øjeblikket. Det skal nok lykkes i en eller anden form, for farverne er betagende smukke og garnet er ualmindelig lækkert at strikke med, så sikke en fornøjelse. Uhm… […]
Liselotte
23. marts 2009 at 17:42hannekludekone, jeg tror også, at mit garn ender som et Chevron, men lad os se… og tolden, den hører jo ligesom med til at bo i Danmark og ad den vej betale lidt til statskassen. Jeg er egentlig ikke spor utilfreds med det koncept, men mere med fordelingen af ressourcerne efterfølgende ;-)
hannekludekone
23. marts 2009 at 17:39Det er så skønt, det garn! Og farverne er virkelig dejlige. Jeg har strikke Chevron scarfs af det flere gange, og jeg bliver lige glad hver gang! Men for hulen, hvor er det ærgerligt med den told!
Liselotte
23. marts 2009 at 17:30Lise, man betaler naturligvis told af varerne. Den skal man huske at medregne, når man regner prisen ud. Nogle gange sker det så, at pakkerne går gennem uden du betaler told, men det skal man bestemt ikke regne med.
Deborah, det er bare at fortsætte, for øvelse gør virkelig til mester, når det gælder den slags. Jeps… jeg har flere meter skab fra gulv til loft og jeg bruger faktisk alle mine ting :-)
Frau Putz, det er du ikke ;-)
Frau Putz
23. marts 2009 at 17:0670 bundter… Hold op! Så er jeg ikke den værste garn-narkoman her i Bloglandia… Det er da altid en trøst.
Deborah
23. marts 2009 at 16:20Jeg er stadig dødmisundelig, men forsøger mig stadig, og hvis jeg øver længe nok, så lykkes det nok til sidst. Heldigvis er jeg også stædig som et gammelt æsel.
Jeg fik en tanke forleden – Hvor hulen gør du af alle de lækre ting, du strikker Liselotte – du må have skabe så store som hele værelser med den produktion, du holder dig *LOL*
Lise
23. marts 2009 at 14:12Novice som man er – så bliver jeg i tvivl om tolden på sådan noget skønt garn. Krydser man bare fingre og håber den ikke bliver nuppet i tolden?
Liselotte
23. marts 2009 at 12:34Frau Putz, det er svært ikke at blive fristet af at surfe rundt ude i Blogland, så du er ikke den eneste ;-)
Nu skal jeg fortælle dig en hemmelighed, som måske kan retfærdiggøre dit sidste indkøb. Jeg bestilte 70 bundter Cascade, da jeg gik amok – så det er jo vand, det du har bedrevet ;-)
Frau Putz
23. marts 2009 at 12:03Åh nej, Liselotte.
Nu har du gjort det igen!
Lagt totalt uimodståelige billeder på din blog af totalt uimodståeligt garn…
Jeg har lige bestilt 29 bundter Cascade 220 i 20 (!) forskellige farver – og det er din SKYLD! :o)
Hvordan skal det dog ikke gå? Jeg håber altså, at det bliver MEGET GRIMT, det du strikker af det her flerfarvede garn…
Jeg når nemlig overhovedet ikke at strikke så meget som dig!
Nå… men god fornøjelse med det, da.
Liselotte
23. marts 2009 at 09:53Jeg glæder mig meget til at modtage garnet. Farverne ser så smukke ud, så jeg håber, at de lever op til forventningerne :-)
Eva
23. marts 2009 at 07:52Ja ja… Det er sandelig ikke kun dig der bliver lokket i fordærv… :-) Sikke nogle vidunderlige farver.
Må uge 13 blive en god én af slagsen…
Anette
22. marts 2009 at 22:28Det ser lækkert ud det garn og sikke nogle skønne farver ;)
Anita
22. marts 2009 at 22:07Hvis du kun valgte de to nøgler, så har du dælme været sej! Det er et smukt valg, uanset hvad :-)
Liselotte
22. marts 2009 at 22:01Herligt, at det hele glider af nålen nu, Anita :-)
Næ, det var altså for fristende for mig, at smide sådan et link i min retning, men jeg synes selv, at jeg beherskede min trang til farver temmelig godt ;-)
Anita
22. marts 2009 at 21:59Det suser afsted nu og inden jeg ser mig om, er trøjen fiks og færdig.
Man kan alt alt for let fristes hos BMFA med alle de skønne farver og jeg burde holde plastickortet HELT i ro, men for pokker, hvor er det svært! Det er et stykke tid siden, jeg fandt netbutikken, men først idag kom jeg i tanke om den igen.
Det sku’ jeg måske i grunden ALDRIG ha’ gjort! ;-)