Man kunne godt få lidt stress af at have min familie. De rykker ikke rigtigt igennem. De har god tid. Altid. Også i dag, hvor der ikke er én af dem, der er bare i nærheden af at være i gang med at gøre klar. Jeg kender deres tempo, så halvanden time til begge er ikke for meget. Måske kommer vi for sent. Heldigvis skal vi et sted hen, hvor de kender os og ikke er to sekunder i tvivl om, hvem der bærer forsinkelsen, så jeg har snuppet strikketøjet og fundet en solplet, hvor jeg nyder lyden af stemmer, som trænger gennem åbne døre.
Heidi, Annemette og Oline snakker om Fogh og Tyrkiet. Muntert…muntert…
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
8 kommentarer
Liselotte
4. april 2009 at 20:12Vi nåede det! Ah… og jeg har vænnet mig til, at jeg i deres selskab skal påregne at komme en smule for sent. Sådan er det bare – og jeg elsker dem, så jeg venter :-)
Trine-Talks
4. april 2009 at 19:13Lige en sidebemærkning : Man får helt lyst til at lære at strikke, når man ser
dit skønne billede :0)
Nicole
4. april 2009 at 15:17Knitting looks so great when I look at your pictures… But I am no good at it! Too bad!
I will just admire what you make!
Tina - omme i London
4. april 2009 at 14:19Der er ingen Jamaikansk blod i din elskede, er der? MAN, kender jeg problemet eller hvad. Vi koerer paa tre tidszoner her i huset: Danish time, English time and JAMAICAN time. Du maa selv gaette paa hvor vidt de ligger korrekt paa kortet, mht hvem der er faerdig foerst!
Jeg haaber du har rigeligt med garn med. Fniiis…
Karin Grøn
4. april 2009 at 12:40Ja, det kender jeg med al ønskelig tydelighed. Man venter og venter og pludselig skulle man have været ude af døren og manden kan ikke forstå at det tager tid at pakke børn, tøj, hunde bil men tror man kan gøre det på 0 min. Indtil da snulrer han rundt – men han er så thybo, så det giver jeg skylden. Jeg sætter mig også tit med et strikketøj.
Karin Grøn
4. april 2009 at 12:40Ja, det kender jeg med al ønskelig tydelighed. Man venter og venter og pludselig skulle man have været ude af døren og manden kan ikke forstå at det tager tid at pakke børn, tøj, hunde bil men tror man kan gøre det på 0 min. Indtil da snulrer han rundt – men han er så thybo, så det giver jeg skylden. Jeg sætter mig også tit med et strikketøj.
Lene
4. april 2009 at 11:48Jeg husker pludselig min bryllupsdag, hvor min bror var ved at drive os til vanvid, især min mor ;-)
Han skulle lige klimpre lidt på guitar inden fest dresset skulle på og han var ufattelig langsom til at komme, så familien kunne blive fotograferet inden afgang til kirken :-)
min mor satte sig ikke til at strikke, det gjorde vi fire søstre heller ikke :-)
det skulle vi måske have gjort.
Så bare, bare, bare tag det roligt og giv dig god tid, I når det nok. God festdag.
Maria Jensen
4. april 2009 at 10:47politisk morgensnak og masser af forår!
SKØNT håber i får en dejlig dag!
knus