41

Ualmindelig heldig

Jeg var lige kørt af motorvejen efter en dejlig tur tværs gennem Danmark tirsdag eftermiddag og kørt ind i starten af Folehaven, da en hård opbremsning længere fremme kombineret med for meget fart på eget køretøj (vi snakker måske 30 kilometer i timen) resulterede i, at jeg smadrede hele fronten på Alphalfa. Smadrede, som i en fuldstændig trykket front, en smadret forlygte og noget, som mest af alt lignede en smadret ferie. Heldigvis var der ingen personskade. Alle slap fra uheldet uden nogen former for skader, men bilen…

Spørg lige om jeg har tudet øjnene ud af hovedet de sidste to et halvt døgn og jeg kan svare ja med bevis i form af et øjenparti, som efterhånden er ved at ligne noget, som fortjener øjenkirurgi, men jeg har en ven, som kan udvirke mirakler. Samme aften blev bilen kørt til Roskilde. John, min redningsmand, som nu er indskrevet i testamentet som enearving, kiggede på bilen, kiggede undrende på en usammenhængende og stortudende mig og sagde så “tag det nu roligt Liselotte, det ligner mest af alt noget kosmetisk”, mens han med vold løftede motorhjelmen fri af krøllet metal.

Bilen blev i Roskilde, jeg blev kørt hjem og så er der ellers forsvundet halvandet døgn i en tåge af offentlig transport, mareridt med gentagelse af uheldet i slowmotion om og om igen og næsten ingen søvn, et kursus (som for øvrigt var drøngodt) og angsten for, at jeg ikke alene havde smadret bilen, men også smadret familiens ferie.

I morges kørte jeg ind til Titangade, rystende som espeløv, i Alphalfa, som omtrent ligner sig selv bortset fra en smadret forlygte. Det gik glat, men jeg var ikke stolt ved situationen. Jeg vidste til gengæld, at den bedste kur var en tur ind midt i København, så fandeme om ikke jeg gjorde det.

Forlygten er som sagt smadret. Nu er det jo så uheldigt, at det ikke er Hr. Hvemsomhelst jeg kører i, så sådan en forlygte er ikke noget, nogen som helst er lagerførende i. Sådan én skal bestilles hjem fra Italien og tiden er jo mildest talt knap, men i går aftes lykkedes det os at lokalisere en brugt i Brørup ved Vejen. Jeg lavede en hurtig aftale om at komme forbi i dag efter kursus og heldigvis har jeg verdens bedste kollega, som uden at blinke indvilligede i at udvide turen hjem med en ikke helt lille omvej, så vi har være SYV timer undervejs fra Titangade i København til Tjørnevang i Gug. Til gengæld havde jeg på bagsædet en forlygte, som kan monteres i morgen, inden vi – stik mod hvad jeg troede – kan sætte kursen mod Normandiet.

Jeg har fået spænding nok for resten af 2009. Mere end nok faktisk, men den portion held, som følger mig, den er jeg altså ualmindelig taknemmelig for. Jeg er så glad og lettet over endelig at være hjemme og jeg træt, som jeg ikke sidst kan huske, at jeg har været træt. Om lidt kryber jeg til køjs og hvor jeg dog trænger.

Du vil sikkert også kunne lide