31

Dobbeltglad

Kenneths sko

Nogle dage er jeg ekstra glad for, at han vælger at parkere sine sko for enden af min sofa.

I dag er jeg. Dobbeltglad. Jeg kender ingen anden, som kan se, når jeg trænger til trøst. Og det gjorde jeg. Yderligere nogle ugers sygemelding er nødvendigt. Fremtidsbekymringer overtager og fornuftens stemme, den, som fortæller mig, at det rent faktisk går den rigtige vej, forsvinder i forestillinger om en vissen arm. Og hvad så…

– jo, så er det godt at vide, at han parkerer skoene lige dér, for enden af sofaen, for Kenneth giver verdens allerbedste og mest dyrebare kram.

Du vil sikkert også kunne lide