Ud i det blå… Oskar elsker at være med på tur. Det er omtrent det bedste han ved og allerbedst er det, når han kan få pladsen med… Fortsæt med at læse →
Småt bliver stort Mit tempo er som sneglens, langsomt, men sikkert. Jeg kommer fremad og det må vel være dér, den skal foldes. Jeg skal huske, at… Fortsæt med at læse →
Lurpas Marie danser i det underligste vejr. Lummert, er vist betegnelsen. Jeg sover. Lurpasser den på to Panodiler og vågner med en arm, som gør… Fortsæt med at læse →
At vide, at man ikke ved… Der er mennesker, som tror de kender mig. Det gør de ikke. De glemte at spørge og talte om sig selv i stedet for.… Fortsæt med at læse →
God fredag til dig Duften af regn strømmer ind gennem det åbne vindue. Udenfor hænger næsten modne figner og frister. Indenfor er der varm kaffe og en arm,… Fortsæt med at læse →
Det gode selskab Jeg har været i det bedst tænkelige selskab hele eftermiddagen. Hvor har jeg dog nydt det. Jeg har ingen fotodokumentation, men til gengæld har… Fortsæt med at læse →
Jeg keder mig… Jeg sidder i skyggen og sorterer knapper. Med venstre hånd. Fordi jeg ikke kan andet. Jeg keder mig gudsjammerligt…… Fortsæt med at læse →
Stilhed, så larm Albuen var stille og fuld af fred, da jeg stod op denne morgen. Så lavede jeg mine øvelser. Nu larmer den. Jeg er tæt… Fortsæt med at læse →