Her er et billede af Grædemuren som nogle af vi lokale kalder de sidste, sørgelige rester af Kvægtorvet. Jeg turde ikke gå over og slå hovedet ind i væggen, for det lader til, at bygningen skal klare endnu en vinter uden tag og jeg vil nødig være årsagen til det totale kollaps, som venter lige om hjørnet efter snart fire års forfald i stedet for den lovede, smukke renovering, som efterhånden er ved at have lange udsigter.
Bygningen ligger ved siden af Nordkraft og lige foran pladsen (omtrent, hvor jeg står), som skal rumme Musikkens Hus, som angiveligt skulle være færdigt i overgangen 2012-2013. Det hele ligger med udsigt til havnen og jeg endte der, fordi jeg efter dagens Kommunikation og Udvikling trængte til frisk luft og udsyn og ofte finder den slags nede ved havnen.
Jeg deltog i undervisningen med åbent sind. Jeg var aktiv. Jeg bidrog. Også med grin. Jeg nåede også at kede mig, fordi jeg havde hørt det hele mere end én gang før. Sådan er det jo og det kan ikke være anderledes, når man skal indrette en undervisning, som ikke er kommet i stand ad frivillighedens vej, men i stedet er pålagt. Udgangspunktet for ny læring spænder vidt både hvad angår motivation og ikke mindst vidensfundament, så opgaven synes helt umulig og underviseren måtte da også indrømme, at der var nogle af os, som ville blive “tabere” i forsøget på at tilrettelægge et forløb, som tåler både varierende basisviden og stor udskiftning i deltagerne (dette gælder samtlige moduler/emner der udbydes).
Nogle deltagere/sygemeldte stopper, fordi de vender tilbage til deres arbejdsplads. De afløses af andre sygemeldte, som venter i kulissen på en plads i forløbet. Som nyankommet skal man også med rimelighed kunne forvente at skabe mening af den undervisning, man tilbydes, så gentagelser af tidligere undervisning/begrebsafklaring må nødvendigvis forekomme hver gang, der er nye på holdet. Det kan der så i teorien være hver eneste uge.
Jeg forudser en lang række gentagelser for de, som kan se frem til nogle uger/måneder i det regi og jeg finder det vanskeligt at forene med kommunens teori om, at det giver god mening og ny energi for os at deltage. Det giver absolut ingen mening. Overhovedet. For mig altså… eller alle de andre, som kun hviskende tilkendegav deres foragt og frustration af angst for at miste sygedagpengene.
19 kommentarer
Liselotte
13. oktober 2009 at 09:44Det er meningsløst og derfor har jeg det svært i det regi, men jeg tager de sidste dage med, for at have en idé om indholdet på i hvert fald en del af deres tilbud. Måske jeg bliver positivt overrasket :-)
PMX, i Aalborg har idéen i hvert fald været, at der skulle udarbejdes en præmieringsordning, som skulle være bestemmende for budgetmidlerne, der tilflød de enkelte centre, bestemt af hvor mange sygemeldte de får aktiveret eller tilbage i delvis arbejde. Det er da også en form for motivation, men ikke en, som levner mulighed for at medindregne hensynet til individet. “Alle må og skal aktiveres, så vi kan fastholde arbejdspladser her på kontoret”, kan snarere vise sig at være motivet for at sende os af sted på kurser uden relevans.
Hanne
13. oktober 2009 at 09:39Liselotte – du burde skrive en kronikk i en av Danmarks store aviser om dine opplevelser med denne hodeløse og lett desperate aktivering av sykmeldte.
Det store Systemet, bestående av mennesker som skal ta hånd om oss sykmeldte, må jo enten være i sterk indre konflikt med seg selv. Eller også er de hjernevasket til å tro at sykdom handler om umoral og uvitenhet. De later til å tro at sykdom ville vært utryddet om alle bare la fra seg chipsposen og fjernkontrollen og kom seg i trening i stedet.
Og jeg vet ikke hva som er verst. At de (be)handler i strid med sin indre overbevisning, eller at de er overbevist om at syke mennesker er grunnleggende mistenkelige skapninger.
Bevar din styrke, din glede og ditt mot, Liselotte – og la hele verden få vite hva uheldige, syke mennesker utsettes for!
PMX
13. oktober 2009 at 08:27Jeg har faktisk kigget lidt på selskaberne bag disse kurser. Og hvad de nu besidder af midler, og det er rent faktisk det mest foruroligende, jeg fandt et, som de sidste 10 år har hevet 35 mill. ud af statskassen og plantet dem alle pænt i et holdingselskab. Så slipper man jo også belejligt nok for at betale ligeså meget i skat som alle os andre.
Det er også lykkedes mig at opsnuse, af de modtager 800-1000 kr. pr. uge pr. deltager, samt at de modtager en provision, som oftest udgør 2500-3000 kr hvis den jobsøgende kommer i praktik. Og endnu højere hvis denne kommer i job. Men det er dog forskelligt fra kommune til kommune, og om det er individuel aftalt eller om de har en aftalt kvote pris.
Ydermere får sagsbehandleren/jobkonsulenten også en form for provision. Det kan godt være det er mig men, jeg synes det virker som en høj høj pris for at “knække” folk…….
Lotte
12. oktober 2009 at 22:34“som kun hviskende tilkendegav deres foragt og frustration af angst for at miste sygedagpengene.”
Den værste form for hykleri af dem alle.
Man kan undertrykke EN, men man kan ikke undertrykke mange med mindre, de giver deres stiltiende accept.
:-(
Charlotte Thaarup
12. oktober 2009 at 21:16Ja det er ude i det virkelige liv, vi mærker, hvad der besluttes på “Borgen”. Det er forfærdeligt, hvad du og mange andre fortæller. Meningsløst og ødelæggende for selvværd og selvrespekt. Det var ikke mig, der stemte på dem, der bestemmer for tiden. Det er sandt: Husk det nu næste gang vi skal stemme. Det gør faktisk en forskel med det X
Kirstenk
12. oktober 2009 at 20:21Uh, hvor jeg synes det er sørgeligt som vort samfund mere og mere kontrollerer borgerne, øv øv
madam m
12. oktober 2009 at 19:56Venstres politiske ordfører, den unge Peter Jensen siger, at alle kan få en plads på livets solside, “hvis de arbejder hårdt, passer deres pligter, svarer enhver sit og opfører sig ordentligt”.
Det er vist meget betegnende for det menneskesyn, der ligger bag kravet om aktivering af sygemeldte, og al anden aktivering iøvrigt.
Kommunerne er pisket til det af hensyn til økonomien.
Derimod stilles der ikke krav til kvaliteten………
Husk det når der skal stemmes næste gang, – og husk at det ikke er kommunerne der har besluttet det her.
Jeg håber du finder din humoriste sans frem, Liselotte og overlever på den :-)
Ja, jeg venter jo selv på hvad min kommune finder på at indkalde mig til.
Hvis altså ikke min albue kommer sig så meget, at jeg kan aftale småopgaver på jobbet forinden.
Der er garanteret mange der smutter tilbage til arbejdet delvis, såfremt det er muligt.
Og lur mig om ikke det vil blive udlagt som om, at lovgivningen er en succes.
Ella
12. oktober 2009 at 19:15Hmmm, det kan være svært at finde mening i sådan en samlebåndaaktivering – der er vel et væld af forskellige sygdomsårsager på holdene, og hvordan lige ramme dem med noget relevant.
Og du er jo på vej tilbage på arbejde, Liselotte.
Mest af alt virker det som om det er regeringens tro på at de fleste “bare pjækker” – de skal ikke sidde derhjemme og fise den af.
Sikke et menneskesyn og mistillid til at de sygemeldte selv gør hvad de kan for hurtigt at komme tilbage på job.
KontrolDanmark, jeg græmmes!!!
Liselotte
12. oktober 2009 at 18:55Ja, det gør de, Hannah – tegner et billede af menneskesynet… og det er trist. Rigtigt trist.
Hannah
12. oktober 2009 at 18:50De tilbud tegner jo netop et billede af, hvem man mener er sygemeldte – dem med løse ansættelser, lav uddannelse, dårlig form og overvægt. Sindssygt. Folk med den slags problemer kunne man bruge kræfterne på og så lade de andre fylde deres tid meningsfuldt selv og lade op og blive raske. Eller ønsker man at tage den evne fra folk?
betty
12. oktober 2009 at 18:32Hvor er det ærgerligt for dig. Det giver jo ingen mening.
Liselotte
12. oktober 2009 at 18:14Ja, godt jeg snart er tilbage på job… og ja, vi SKAL have skiftet det menneskesyn/den regering ud… og Hege, det er sådan, at refusionsreglerne for sygemeldte er ændret for ganske få dage siden her i Danmark.
Tidligere fik kommunerne 50% refusion fra staten på deres udgifter til sygedagpenge. Nu forholder det sig sådan, at kommunernes “aktiverede” sygemeldte kan hjemtage 65% refusion, mens de “hjemmegående” sygemeldte “kun” kan hjemtage 35% refusion fra staten.
Det forholder sig også sådan, at kommunens forklaring på, at deres borgere skal tvangsindlægges til denne aktivering er, at “I har så godt af at komme lidt ud hjemmefra. Det er bevist!”.
Nu sidder jeg så pludselig i iskolde lokaler – “ja, de er helt umulige at varme op om vinteren”, var undervisers kommentar – og skal tvangsindlægges til deltagelse i et forløb, som angiveligt skulle være med en stor grad af selvbestemmelse, fordi vi kan vælge mellem en vifte af aktiviteter (de skulle skamme sig med det ynkelige og latterlige tilbud, siger jeg bare) som allesammen skal være med til at hjælpe mig til en hurtigere helbredelse og dermed tilbagevenden til min arbejdsplads.
Jeg har svært ved at se, at en dag som denne kan være med til at sætte fart på min helbredelse. I morgen har jeg valgt at deltage i en omgang afspænding – lækkert nok, men jeg er jo allerede (ligesom de andre med fysiske skavanker) i gode og erfarne behandlingshænder, så vel er det lækkert, men vel ikke direkte medvirkende til en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Torsdag skal jeg så deltage i “kostvejledning” og jo, det er da godt at lære om sund kost og gode vaner på den del af livet, men jeg vil nu mene, at jeg er temmelig godt funderet på det felt også og igen har jeg svært ved at se, hvor relevansen er i forhold til mit arbejde.
Desuden er der en samling aktiviteter samlet under overskriften “Job”. Det er tilbud om hjælp til jobafklaring, udfærdigelse af jobansøgninger og udfærdigelse af CV. Det er vist heller ikke dér, mit behov ligger, så de aktiviteter er ikke aktuelle for mig.
Det sidste tilbud der er, kan jeg ikke anvende. Det er svømning, som absolut ikke er foreneligt med min tennisalbue – eller træning i træningscenter, hvor jeg ville have garanti for vejledning af en person, som har forstand på/erfaring med skader som min, inden jeg ville turde deltage. En fysioterapeut er tilknyttet forløbet, men han kommer først om 2 uger, hvor han for øvrigt udelukkende kommer, for at give lidt generel information. Han kan altså ikke anvendes i forbindelse med de aktuelle og individuelle behov folk måtte have.
Jeg SKAL vælge tre ugentlige aktiviteter. Jeg kan altså – af de aktiviteter der udbydes – kun vælge “Kommunikation og forandring”, afspænding og kostvejledning, fordi de andre aktiviteter giver – om muligt – endnu mindre mening for mig.
Det giver simpelthen ingen mening for mig, det her.
Hege
12. oktober 2009 at 17:51Det forundrer meg at du skal gå på et sånt kurs. Jeg trodde det var for dem som sto i fare for å falle ut av arbeidslivet. Du har jo en jobb du vil og skal tilbake til. Du er tidsbegrenset sykemeldt pga en fysisk skade. Du skal ikke omskoleres. Du har en utdanning.
Dette forstår jeg ikke.
Camilla
12. oktober 2009 at 16:28Vil blot lige pippe om, at kommunen kan vælge ikke at foretage sig noget. Det er så absolut en KAN bestemmelse at aktivere sygedagpengemodtagere.. kommunen skal blot, såfremt den ikke aktiverer sygedagpengemodtagere, finde millioner af kr. i besparelser på andre områder for at financiere den omlægning af refusionsbestemmelserne som er vedtaget i folketinget… Måske vi skulle stemme på nogen andre næste gang..
Godt du snart er tilbage på jobbet Liselotte :-)
Helle K.
12. oktober 2009 at 16:22Øv :(
helle wj kbh
12. oktober 2009 at 15:28-Som om nogen kan lære dig noget om kommunikation !
Du er jo suveræn til at bruge ord, billeder, grafik og endda tegnsprog ………
helle wj kbh
12. oktober 2009 at 15:22Kursusudbyderen kan høre kasseapparatet klinge, hvergang der kommer en ny deltager !
Luna
12. oktober 2009 at 15:17Ohh, jeg kender til det !!! Har et ungt menneske der er på “aktivering” indtil han skal ind til militæret. Han er fuldstændig de-aktiveret når han kommer hjem…. Efter at have søgt utallige jobs, store som små, har selvtilliden lidt et knæk….. og den skal nok “vende tilbage” ved at sidde 6 timer på en stol i aktiverings-centeret hver eneste dag, og kede sig ihjel. Der foregår intet andet end 10 min. samtale om ugen, lidt hjælp til CVét og evt. at skrive en ansøgning. Det er jo ikke motiverende 6 timer dagligt i flere uger. Når han går hjem føler han ikke, at det har givet ham noget, tværtigmod er han er ved at gå op i limningen.
Og jeg forstår ham…..
et cetera
12. oktober 2009 at 14:51Som det er godt beskrevet – det er lige præcis sådan det ér!
– og fri mig for flere velmenende råd om at udvise gode intentioner – hverken de eller målrettede og sammenbidte ønsker om at være både positiv, aktiv og samarbejdsvillig – gør en snus forskel i slutfacit, som ér, at det er en uværdig og nedladende holdning til sygemeldte og arbejdsløse, som har dannet basis for de forløb – og at jeg endnu mangler dokumentation for at nogen – og jeg gentager lige
N-O-G-E-N, får nogetsomhelst ud af dem!
Nå nej forresten da, korrektion: det skulle da lige være kommunen – som modtager en anden og højere refusion for “aktiverede” sygemeldte …