Oline skulle bruge et foto til en skoleopgave. Et foto fra en ferie for længe siden.
Jeg vil ikke påstå, at jeg har sirlig orden i vores digitale billeder, men sådan rimeligvis – hvis man altså kan skyde sig ind på et årstal og en cirka årstid. Så går det an. Det gjorde det også i dag, hvor hun fandt præcis det billede, hun eftersøgte. Jeg fandt til gengæld en hel masse flere. Dejlige fotos fra dejlige øjeblikke med alle dem, jeg elsker. Nogle af dem, jeg har elsket, er her ikke længere. Derfor har jeg ikke brugt meget tid på billederne. Smerten har været for stor, når jeg genså dem. Savnet blev alt for nærværende. Jeg havde vist brug for at hele, inden jeg igen kunne kigge billeder.
I dag kunne jeg. Jeg fandt de dejligste billeder. Billeder, som fortæller om så utroligt mange stunder fyldt med lys og lykke, glæde og grin, sjov og ballade og også billeder af alt det, der ligger der imellem. Et af yndlingsbillederne fandt jeg pludselig.
Det af Sander, der tager sig en sommerlur.
Vi er ved den franske Riviera. Vi bor i et fantastisk hus, som ligger en stenkast fra Middelhavet og vi elsker det. Vi hygger os med alt det, man skal hygge sig med, når man holder ferie. Og så finsoves der, når man har lyst til det. Det havde Alexander denne eftermiddag.
Jeg kan stadig huske, da jeg lidt senere gennem det åbne vindue kunne høre ham ligge og klukke for sig selv. Han var vågen og veltilpas. Han hyggede sig og havde det så dejligt, når vi havde tid til at være sammen 24/7, så han nød vores sommerferier. Han var ikke den eneste.
Det var dejligt at finde det billede. Jeg savner ham frygteligt, men hvor er jeg taknemmelig for, at jeg fik lov til at være hans mor.
87 kommentarer
Camilla
3. februar 2011 at 22:31Hvor er det smukt og hvor blev jeg rørt over billedet og dine ord!
Anita
11. december 2010 at 16:58Kære Liselotte
Forstår godt at billedet af din sovende Alexander er et af dine yndlingsbilleder. Når vores børn ligger og sover fredfyldt, kan vi bare nyde synet af dem længe, ikke’? Også længe efter de er vokset fra babystadiet. Hvor dejligt at du kan glædes ved at se billeder af din dejlige dreng, uden sorgen overvælder. Jeg tror, du er en rigtig stærk kvinde med et stort overskud.
Jeg er normalt også bare “en flue på væggen”, der har stor fornøjelse af at læse dine skønne tekster og se de flotte billeder (og ønsker jeg selv kunne forfatte mig på den skønne måde).
Ærgerligt at 5to6’s kolde, harske bemærkning har fået så stor opmærksomhed, for den hører til dem, der burde ties ihjel (øv, nu fik den også opmærksomhed fra mig…)
Liselotte
11. december 2010 at 15:56Tusinde tak for alle jeres ualmindelig søde kommentarer. Allesammen varmer og gør en forskel, skal I vide. Tak for at tage jer tiden :-)
Christina
11. december 2010 at 09:36Kære Lisbeth,
Det billede rummer så meget kærlighed, at vi er mange der rammes med et sug i maven. Tak for dine smukke ord, dit flotte billede og et indblik i din hverdag.
At 5to6 skriver noget andet- ja, det må være for egen regning… Beklageligt er det!
Kh Christina
Christina
11. december 2010 at 09:37Undskyld, at jeg skrev lisbeth- mente Liselotte! Det hele gik lidt stærkt- denne morgen med sløjt barn og at stå op før hanen galer!
Kh Christina
sweetymum
10. december 2010 at 19:04At græmmes over andres lykke er en grim ting. Skam den der ikke kan glæde sig på andres vegne.
Glædelig jul til dig Liselotte og tak fordi du er som du er.
Ella
10. december 2010 at 14:19Et smukt og stemningsfuldt billede af en trygt sovende ung mand, smukke Alexander, lækkerbrun og fin, foreviget af en kærlig mor ,der elsker uendeligt. Det er hvad jeg ser, Liselotte.
Ondskaben fortjener ingen opmærksomhed, overhovedet!
Motionisten
9. december 2010 at 22:25Et fantastisk billede! Af en smuk dreng – og imponerende ord fra dig Liselotte.
madam m
9. december 2010 at 20:19Liselotte, det er et smukt billede af et elsket, sovende barn.
Fivetosix – grim bemærkning.
Børn er børn, – uanset sygdom.
På min væg hænger et billede af den pap-datter jeg fik lov at kende i 9 år frem til hendes alt for tidlige død.
Hendes billede hænger sammen med mine andre børn og børn jeg kender.
Hun var hjerneskadet.
Jeg er totalt måløs over din bemærkning om, at billeder af syge eller hjerneskadede børn ikke må vises.
Skam dig! Meget!
Føj.
Dorte
9. december 2010 at 20:10Smukt billede og smukke minder. Jeg bliver så rørt over den måde du fortæller din og Alexanders historie på.
Vibse
9. december 2010 at 19:54Sød unge og skønt billede! Jeg kan godt forstå at du bli’r varm om hjertet af det!
Som så mange andre har givet udtryk for – vi er landet i 2010 i et frit og inkluderende samfund. Her skal ingen gemmes væk eller skammes over fordi de er på en bestemt måde! “Krøller eller ej – vi elsker vores børn…tralllalalala…” :D
Tak fordi du deler dit relativt almindelige liv med os – ledsaget af billeder der vidner om Ualmindeligt godt styr på det meste…personligt ville jeg ikke byde andre at se billeder af mit rod LOL!
Liselotte
9. december 2010 at 18:24Ja, det er et dejligt billede til minde om en dejlig sommer med et dejligt barn. Heldigvis ventede der stadig mange sommerferier dengang, da billedet her blev taget :-)
Jette
9. december 2010 at 17:24Skønt billede som sædvanligt her på bloggen, Liselotte. Sygt og stygt at fivetosix har så stort behov for opmærksomhed… Men det er jo desværre ikke første gang…
Jette
Sarah
9. december 2010 at 16:03Jamen, hvor dum kan man være?
Han ser sød ud, som han ligger og sover. Og mindet er dejligt og teksten tårefremkaldende.
S.
Anne-Marie
9. december 2010 at 14:01Hvor smukt og dejligt et billede…..
Gid alle “dumme” holdt mund……
strikkelise
9. december 2010 at 13:57For et nydelig minne og et fint bilde. Du minner meg stadig på hvor takknemlig jeg er for mine egne barn. Takk for det!
(litt ille at det snør på Alexander, bare, han som er sommerkledt! :o) )
Djohanne
9. december 2010 at 13:52Smukke dreng.
Smukke minder
alice
9. december 2010 at 13:51Det er et rigtig dejligt billede af din dreng:) Jeg har købt nyt kamera og håber at jeg med tiden kan blive bedre til at tage billeder, men jeg når nok ikke op på dit niveau:)
Karina
9. december 2010 at 13:51Hvor dejligt at se at man åbenbart aldrig bliver træt af at fotografere sine sovende unger – uanset hvor gamle de bliver :) Der er intet smukkere end et sovende barn!
Kram til dig Liselotte og et ekstra fordi du skal lægge øre til SÅ håbløs en kommentar!!
Sole
9. december 2010 at 12:28Smukt, Liselotte, lige præcis sådan et billede har de fleste af os sikkert taget af vores barn/børn :-)
Yrsa
9. december 2010 at 10:36Helt igennem et smukt billede af et smukt sovende barn. Dejligt du ville dele med os.
A. Winther
9. december 2010 at 09:58…..tårene triller ned af mine kinder, så smukt et billede – han minder om min søn…og jeg er så heldig at have ham..! Dine ord rører mig dybt!!
Tante T
9. december 2010 at 09:52Din kærlighed, din sorg og dit savn rører mig dybt. Tak for din åbenhjertighed. TAK…
karen
9. december 2010 at 09:39Takk for at du deler, Liselotte, på en så vakker måte. Det betyr mye for meg og tydeligvis for mange. Jeg ser din fantastisk flotte sønn på bildet. Jeg ser fred, lys og kjærlighet. Jeg ser mine barn, jeg ser meg selv og jeg ser livet. Jeg ser noe grunnleggende som binder oss mennesker sammen. Du har en enestående evne til å formidle, det er viktig, verdifullt og jeg håper du fortsetter med det.
yt
9. december 2010 at 09:36Jeg sender en krammer ;)
Det eneste du ville var at vise os din dejlige søn,
på et skønt billede fra en ferie.
Et smukt minde.
Så fik du den kommentar fra en ubehagelig læser, som bestemt ikke er fortjent,
som fik dit indlæg vendt helt på hovedet.
Tak for du ville dele det skønne billede med os.
Knus Yt.
Sandra
9. december 2010 at 09:19Hvor har han dog haft et skønt liv mens han var her…..ser ud til at være en skøn lur! :-)
(Fivetosix hvis ik man har noget at sige uden at det har indhold af idioti, skal man sgu nok bare lade være!!!!!)
Dejlig dag til alle, er sikker på Sander har sådan en deroppe! :-)
Knus til dig Liselotte!
Ellenkathrine
9. december 2010 at 09:07Kære Liselotte!
Tak fordi du gang på gang minder mig om at de børn vi får til låns er en gave som jeg ihvertilfælde i hverdagens ræs ind i mellem glemmer at være 100 % taknemmelig for.
1000 tak for det både ifht den glæde du beskriver over samværet med Oline og glæden og sorgen over Alexander.
Lone
9. december 2010 at 08:11Åh sommerferie, hvor man kan tage sig en “morfar” når man lyster..
Jeg har ikke mistet et barn, jeg har muligheden for at kikke på dem hver aften når de sover!!
Liselotte dette billede går lige i hjertet, og jeg synes det er utrolig smukt og din kærlighed til dit barn kan mærkes udigennem skærmen.
SNØFT.
Vinni
9. december 2010 at 08:06Du skulle have en pris for din evne til at fotografere med hjertet.
Jeg indrømmer blankt min misundelse for din evne og krammer endnu en gang i tankerne de børn jeg lige har afleveret i børnehave og skole.
Tak for din indfølelse og det du minder os om.
Hav en fantastisk dag.
Katrine
9. december 2010 at 08:03pyyy…. er meget rørt over dit indlæg. Sikke en stærk vilje du har til at kunne vise billeder og fortælle om dengang. Det er virkelig kun smukke mennesker, der kan det.
Kærlig Hilsen Katrine
annette
9. december 2010 at 07:30dejligt billede Liselotte…jeg elsker billeder m stemning .
og hvorfor maa man kun vise billeder af de perfekte born, og gemme de andre nederst i skabet!!! livet er smukt, dejligt, haardt, sorgeligt og langtfra perfekt…
knus herfra hvor solen skinner og himlen altid er blaa
Bente
9. december 2010 at 07:24Følger hver dag denne skønne blog som “flue på væggen”, men nu kom jeg da op på stolen. Det skønne billede ligner nøjagtig et jeg tog i weekenden af mit dejlige barnebarn i min seng sovende. Ligner en kopi af Alexander. Han fejler heldigvis ingenting. Ved kun I har mistet ham, men ikke hvorfor. Det får man så at vide gennem en gemen kommentar. Utroligt voksne mennesker kan tillade sig sådanne ondskaber. Hvad med et danskkursus før man skriver på andres blog ???
KirstenK
9. december 2010 at 07:11En mors sorg over sit mistede barn heles aldrig helt…men man lærer at leve med sorgen og smerten! Men den dukker op ind i mellem, og det kan ikke være anderledes. Et dejligt og stemningsfyldt billede af en sovende Alexander!
Cathrine
9. december 2010 at 01:10Det er et deilig bilde, fra en deilig mor om hennes deilige barn! Jeg hadde blitt revet i filler av tapet! Det har nok også du blitt, men takket være slike bilder og slike minner lappes bitene stadig sammen igjen, om ikke helt til det samme, men noen krøller og arr!
Mine hår reiser seg i fortvilelse og sorg over stygge kommentarer her inne!
Dette er et nydelig bilde, både visuelt men også tankemessig!
Ha en god dag Lotte!!!
Klem Cathrine
Karin
8. december 2010 at 23:59Åhh – hverdagskærlighed når den når størst. Tænk sig sådan en rigdom når vi ser vores aller kæreste i helt almindelige situationer og ved at det er ualmindeligt fantastisk det vi får lov at opleve.
Lise
8. december 2010 at 23:58Ja, det er et rigtig fint billede og jeg fik hele sommer, tid, familie og kærlighed helt ind under huden af din beskrivelse dertil. Den helt utroligt ubehagelige kommentar fik mig tværtimod til at brænde risengrøden på af bare befippelse over, hvordan mennesker også kan være.
Lise
Britta A.
8. december 2010 at 23:51Ja, jeg kan kun gentage: Bare SÅ smukt et billede, som rummer dejlige minder! Stor tak og knus til dig, Liselotte!!
kirsten pauli
8. december 2010 at 23:43well said.. beautiful photo.
Hanne B
8. december 2010 at 23:09hvilken dejlige foto du har taget af Alexander
Ulla
8. december 2010 at 23:00Dejligt billede af din elskede sovende søn <3
Heidi
8. december 2010 at 22:53Hej Liselotte
Så flot af dig at dele ud af noget så personligt og skrøbeligt med mennesker som du kender og ikke kender. Du har på ingen måde fortjent at få en over næsen over din velvillighed til at åbne dit hjerte i ord og billeder. Håber ikke det vil afholde dig fra at dele din verden med os der elsker din blog.
Knus og gode tanker til dig
Gilette
8. december 2010 at 22:38Helt igennem vidunderligt billede…… kan næsten dufte ham, det lækre sovende barn.
Gitte
8. december 2010 at 22:33Tak for din åbenhed og for at dele det fine billede af din smukke søn.
Merethe
8. december 2010 at 22:26Man kan næsten mærke at det billede er taget med kærlighed.. Det er meget smukt!
Mette Astrup Hansen
8. december 2010 at 22:26Jeg bliver rørt og ramt af dette fantastiske billede og dine ord – et øjeblik – omgivet af kærlighed:)
Louise
8. december 2010 at 22:15De to sidste sætninger under billedet fortæller det hele.
Smukt billede.
Lene
8. december 2010 at 22:11Et barn der sover, rummer alle mulige chancer for moderen til at nyde, til at standse op og være til, lige der hvor barnet er. Du formår med dit billede at vise den kærlighed, stakkels dem, der ikke kan se det.
Frau Putz
8. december 2010 at 22:09Smukt billede, som i al sin enkelthed fanger hele sommerferiestemningen.
Dejligt med mennesker, som forstår at se det smukke i det enkle. Som tør at føle efter, også selv om det gør ondt. Som har smukke minder om gode dage. Og som deler denne skønhed med os andre.
God aften til dig, Liselotte.
KH Karina
Maria Jensen
8. december 2010 at 22:00og sikke heldig Alexander var og havne hos jer :)
Charlotte
8. december 2010 at 21:54Skønt billede!
anette
8. december 2010 at 21:49Et smukt billede af din smukke søn :-)
Signe
8. december 2010 at 21:32Fivetosix, har du oplevet at miste? Kender du nogen, der har? Ved du, hvad du taler om? Har du nogensinde elsket? Har du børn? Eller kunne du ikke få nogen og er derfor bitter nu? Hvad er det præcis ved det billede af Alexander, der gør dig utilpas? Hvorfor synes du, han bliver udstillet?
Du har brug for et spejl. Til at kigge lidt indad i. Mærke efter, hvorfor det er farligt eller ulækkert eller stødende at være anderledes. Eller vise sin kærlighed, sit savn og sin sorg.
Jeg forstår ikke, hvorfor du læser med her hos Liselotte, hvis det byder dig så meget imod. Der er ganske mange lige så intetsigende blogs som din, så hvorfor bruge din kostbare tid her? Du er ikke inviteret, og har du ikke noget pænt at sige, så lad være.
Det er en af de første lektioner i pli, dannelse og situationsfornemmelse.
jytteb2
8. december 2010 at 21:32Smukt billede af en smuk dreng, som var så heldig at have en familie, der også nu udtrykker den kærlighed, der er så fundamentalt for alle mennesker, hvis de skal blive hele individer.
Stakkels de, der har manglet.
Tine Fys
8. december 2010 at 21:31Åååh, sikke fint et billede, og sikke dejlig en dreng. Lige til at kramme, også i tankerne :-)
Elsebeth
8. december 2010 at 21:26Skønt billede!
Jeg kan sagtens forstille mig, hvordan du har stået og betragtet den kønne, sovende dreng – og fik lyst til at tage et billede af ham og netop det øjeblik som et evig minde.
Godt at du fik det gjort – og flot at du vil dele………..
Dortheivalo
8. december 2010 at 21:22SIKKE ET SMUKT BILLEDE!
Hverken mere eller mindre!
(Jeg, som er mor til et fysisk handicappet barn, bliver utrolig trist indeni, når jeg læser/oplever folk,- i dette tilfælde five to six, som tilsyneladende kun accepterer og rummer folk som dem selv, -hvor der ikke er plads til mennesker med sygdomme eller skavanker, – hvor der ikke er plads til alsidigheden og mangfoldigheden.
Er det mon skræmmende, at se mennesker med psykiske sygdomme?
Med hjerneskader? Er det foruroligende, at se mennesker med fysiske handicap? Jeg vil hellere end gerne vise billeder af min fysisk handicappede søn og gør det, for selv om han ikke er fysisk perfekt, har han ikke bare givet mig, men sine omgivelser oplevelser og nye syn på både det at være et menneske. )
Liselotte: Du er kanon med dit kamera!
Ditte
8. december 2010 at 21:19Hvor er du heldig Liselotte! For i dag har du været mega stærk, du kunne kigge på det smukke billede, og mindes. Og du gav din oplevelse, og ikke mindst billedet videre til os herude på den anden side af skærmene. Smukt!
Lisbeth
8. december 2010 at 21:19Det er et rigtig dejligt billede og jeg forstår din glæde ved gensynet. Sådan en glæde føler jeg også når jeg ser billeder af mine egne drenge fra de var små (de er voksne nu). Jeg er glad på dine vegne at du nu kan holde ud at kikke på dine gamle fotos, holde ud at mærke glæden, mindet og sorgen, det er gode tegn for smerten forsvinder jo aldrig, men livet forsætter. Jeg blev rystet over den beske kommentar! Jeg håber at du får en dejlig aften:o)
Tittei
8. december 2010 at 21:00For et nydelig bilde! Vakkert på alle måter. Så heldig du var som hadde ham til sønn. Takk for at du delte.
Kat
8. december 2010 at 20:42Og hvor var han heldig at du er hans mor.
et cetera
8. december 2010 at 20:34Det er et poetisk og utroligt stemningbærende billede af et sovende, fredfyldt barn. Stakkels dén, som ikke ser det …
Marie-Louise
8. december 2010 at 20:23Kære Liselotte
Et lille pip fra en fast læser, der heller ikke normalt kommenterer, men elsker at læse din blog. Jeg synes dit billede er skønt, og det fik mig straks til at tænke på glæden ved at tage en “morfar” midt på dagen under en ferie – bare fordi man kan! Der er da ikke noget skønnere, og din dreng ser dejlig ud.
Jeg var sikker på at den ondskabsfulde kommentar var en “troll” – men næ nej, der findes sørme “rigtige” mennesker derude der er så triste. Synd for hende, men nu har hun da fået lidt flere hits på sin side…
God aften til dig, og tak for en inspirerende blog!
anni
8. december 2010 at 20:07SMUKT billede, Alexander levede sit korte liv i “smørhullet” hos jer.
Glædelig jul til jer, trods savnet af jeres englebarn.
Og five to six, du er kvalmende, rynkerne får du af dine meget sure opstød! Hold dig dog til din egen blog.
Anja
8. december 2010 at 20:07har fulgt med på din blog et stykke tid, men aldrig før givet mig til kende (håber det er ok)Blev SÅ provokeret da jeg læste en tåbelig kommentar til dette indlæg!!
Jeg ser en skøn ung knægt som tager sig en slapper :) En ung mand som er højt elsket. Folk som ikke kan se det, burde holde deres tåbelige kommentarer for sig selv!
Fríða
8. december 2010 at 20:05sikke et smukt billede af en smuk, smuk dreng. tak endnu en gang for at du så gavmildt deler med os andre.
kh.fra Island
Frida
Helma
8. december 2010 at 19:57Dejligt billede af en træt lille dreng.
Hvordan kan det provokere til den tarvelige kommentar … ?
Marianne
8. december 2010 at 19:55At genopdage billeder, smukke billeder af vore smukke børn, er en gave.
En gave at kunne se alt det smukke – godt du har fået den gave.
Dejlig aften og december til dig og dine.
Karin
8. december 2010 at 19:46Hej – sidder stadig og følger “lidt med på sidelinien”, beriget inspireret- af ord billeder og stemninger (og wheeee ….. hvor har jeg dog fået lyst til at strikke lidt igen :) )
Stemningerne i dine ord/billeder kan både vække glæde inspiration sorg og medfølelse – har mistet og kender følelsen.
Jeg har ikke mistet et barn – tænker at det er helt “naturstridigt – vi MÅ bare ikke overleve vores børn”.
Men når det så sker alligevel – så beskriver og deler du med “gudoghvermand” på smukkeste vis .
Tak for det siger jeg :)
Jeg er socialpædagog og arbejder med mennesker med autisme – vores mision er at skabe gode liv . Det er vi så stolte af at vi gladeligt lader os interviewe og fotografere – og vi har selvfølgelig indhentet tilladelse fra forældre/pårørende/værger .
Du behøver det ikke – det er dig der er “moren” .
Tak fordi du gider dele med os :)
Og rigtig glædelig jul .
Venlig hilsen Karin
lise
8. december 2010 at 19:35Godt vi har nogle dejlige billeder af det bedste, vi havde, men ikke fik lov at beholde. Kniber selv en tåre ved tanken om den vidunderlige 11årige dreng ,vi mistede for 23 siden ved en trafikulykke.Altid lige under huden, i hjertet gemt.
Hvor er det dejligt at du kan varmes ved at finde dette billede fra en dejlig sommer.Det kan ingen tage fra een.Heller ikke dumsmarte bemærkninger kan få lov at såre,vi er et andet sted.Ønsker dig en god aften.
Sidsel
8. december 2010 at 19:33Præcist!!! Liselotte. Og inderst inde, kender vi de sande værdier. Dejligt at OPLEVE livet med kærlighed og varme. At andre må svælge sig i ondskab og fortræd, handler om helt helt andre ting. Og ‘fivetosix’ du er ikke gangbar. Du er bærmen af afskum. Slå det bare op.
Jane
8. december 2010 at 19:24Hvor er det et dejligt billede og et skønt minde for jer at ha´.
Fivetosix jeg synes din kommentar er noget malplaceret. Det vel ligemeget om drengen er hjerneskadet eller ej. Alexander er/var Liselottes barn og selvfølgelig viser man billeder af sine børn og som mor er man altså lige stolt og glad for sit barn hjerneskadet eller ej!
Jeg bli´r simpelthen så ked af det på Liselottes vegne over at du skriver sådan en dum kommentar. Alle mennesker er lige og der skal være plads til alle, også de handicappede.
Hilsen en der også er mor til et hjerneskadet englebarn.
Liselotte
8. december 2010 at 19:24Jeg ser ikke et hjerneskadet barn. Jeg ser mit barn. Et barn, jeg elskede højt og savner noget så forfærdeligt. Jeg ser et menneske. Et af de kærligste, sjoveste og klogeste af slagsen.
Jeg synes billedet viser et smukt barn, som sover. Ikke andet.
Det smukke barn er mit. Jeg udstiller min kærlighed, min sorg og mit savn. Ikke andet.
Der leves usle, grimme og fattige liv rundt omkring. Det har mit aldrig været. Det er rigt på kærlighed og smukke mennesker. Jeg holder hjertet åbent. Ind strømmer rigdom. Du skulle prøve det, fivetosix.
Gaia´s mor
8. december 2010 at 20:16Hvor fantastisk godt skrevet!
Kram Joan
Stine
8. december 2010 at 20:29Du husker mig på at nyde min pige mens jeg har hende – selvom det kan være hårdt en gang i mellem. Ligesom dig, ser jeg hende også som mit barn – jeg ser hende ikke som syg, for hun er den hun er – ligesom jeg er mig, og du er dig.
Og ja – det er bare hyggeligt, når hun ligger og klukker for sig selv, og man ikke aner hvad hun har sanset, der er så sjovt :) Det er lige så hele kroppen griner!
Lisbeth K
8. december 2010 at 19:22Et billede taget i kærlighed, det er hvad det er. Er sikker på Alexander vidste hvor heldig han var at have dig som mor.
Anne
8. december 2010 at 19:18Det er et rigtigt smukt billede. Tak fordi du vil dele det med os.
Jeg har selv et handicappet barn; han bliver “udstillet” på lige fod med vores andre børn, det ville da være “sygt” andet.
Kamma
8. december 2010 at 19:17Fivetosix – Det er jo dig der er syg…. Billedet viser en fantastisk dreng som nåede at give utroligt meget til rigtig mange mennesker. Hvor er det sygt at du skriver den slags pga din gennemsyrede misundelse på Liselotte. Man kan jo tænke over hvorfor du skal skrive på en blog med læsere, modsat din egen som har få, nærmest ingen, læsere. Tænk sig at skulle benytte sig af andres blog’s for at få udstillet sin egen dumhed, ondskabsfuldhed og infantilisme. Undskyld, til din oplysning Fivetosix, infantilisme betyder barnlighed.
Søg dog professionel hjælp.
Sidsel
8. december 2010 at 19:15Fantastisk smukt billed. Præcis med hygge og hjertevarme. Håber du ved at det hjælper at dele al din kærlighed og savn. Sådan. Men med hvilken ondskab er der så det forrige indlæg fra?Et ondt (sygt menneske). Kan du ikke slette det?
Catarina
8. december 2010 at 19:12Super skønt billede. :)
Sidse
8. december 2010 at 19:11Helt ærligt Fivetosix.. Din kommentar fortæller vist mere om dig, end du tror.
ThinkingSpace
8. december 2010 at 19:06Du skriver om din sorg og din kærlighed, så det tydeligt kan mærkes gennem skærmen. Det er et meget smukt billede af en smuk sovende dreng.
FivetoSix
8. december 2010 at 19:02Lidt sygt, at udstille sit hjerskadede barn på den måde :-(
Catarina
8. december 2010 at 19:14Jeg ser et barn der sover og intet andet!
Sådanne billeder har jeg også af vores drenge.
Bianca
8. december 2010 at 19:19Du skulle virkelig virkelig skamme dig, FivetoSix…..!!
Winnie
10. december 2010 at 12:09Det er et smukt og dejligt billede Liselotte. Dejligt at mindes :-)
FivetiSix; Det eneste der er sygt – er tilsyneladende dit menneskersyn der lægger bag ved din kommentar.
Jeg elsker alle mine billeder af begge mine børn – det ene handicappet, det andet “normalt” (hvad det så end er). Jeg viser stolt og gerne mine billeder frem ligesom Liselotte. Sådan er det når man elsker og ikke skammer sig.
Håber du tænker dig om en anden gang inden du sender en sådan besked afsted.
Helle K.
8. december 2010 at 18:52Man kan mærke stemningen gennem billedet :)
Sidse
8. december 2010 at 18:45Kan næsten mærke suget af savnet (dit savn),i min mave.. Det savn alle mødre ved noget om. Smukt smukt billede.