DSB’s gamle vandtårn fra 1902. Vandtårnet ligger i dag et stykke inde i Kildeparken klemt op ad et nyt parkeringshus på Aalborghallens parkeringsplads.
Dagens arbejde foregik ude i byen og derfor passerede jeg både parker og mere end en fristelse både på vej ud og på vej hjem igen. Ud holdt jeg mig i skindet, men hjem røg der altså lidt ind under “det her kan jeg da ikke leve uden på ferien“, så derfor var jeg svært tilfreds, da jeg returnerede til kontoret. Nu er der vist ikke meget mere, jeg kan påstå mangler til den forestående sommerferie. Det skulle da lige være en bog eller to mere.
Kenneth har også handlet ind til ferien. Han har købt en ny bil. Ikke ny som i ny, men ny som i anden end den, jeg troede, vi skulle køre til Provence i. Sådan kan man snildt gå hen og blive overrasket sådan en mild torsdag i juni, hvor man egentlig er overbevist om, at der er styr på det meste. Nu har vi plads til en lilleskole på bagsæderne og det har vi jo også rigtig meget brug for, som Lone sagde ;-)
Undervejs i dagens opgaver og overraskelser kom så også besked om, at både Olines og mine briller lå klar. Nu er jeg så gået i gang med at øve en glidende overgang. Brillen har den glidende overgang, men jeg mestrer den ikke endnu. Ikke elegant i hvert fald, men jeg er sikker på, at jeg snart har kørekort til det også og nu er det tid for egenforkælelse, inden jeg skal i gang med at pakke til to dages inspirerende samvær med alle mine kolleger fra det ganske land. Der er nok, jeg kan glæde mig over og til.
12 kommentarer
Irene
17. juni 2011 at 01:09Er du nu også helt sikker på det er en god ide at det er Kenneth, der har købt den bil? Altså, jeg mener, når man tager bagkataloget i betragtning, så … ;-)
Liselotte
17. juni 2011 at 11:17Nej, jeg er absolut ikke sikker, Irene. Der er immervæk nogle morsomme historier i det bagkatalog, men denne gang har han taget vores mekaniker med på råd. Det er så fornuftigt, at det nærmest er naturstridigt, når vi taler om Kenneth, men jeg er svært tilfreds med, at han gjorde det :-)
FRØKEN LARSEN I/S
16. juni 2011 at 23:09Nå ja, men ret har du jo, og jeg har talt med travle Kenneth i dag, som har sendt mig forkert garn. Det resulterede nu bare i en billig ordre, som er langt bedre end porto den ene og den anden vej.
Ha, hvor heldig kan man være, det nytter jo ikke at blive tøsesur.
…..og om lidt skal jeg befries for en grå stær, så det bliver nok også nye briller til mig.
Det lever jeg fint med, for sådan er jeg…
Kram Lene.
Liselotte
17. juni 2011 at 11:15Ind imellem har han virkelig, virkelig travlt, men så er det da godt, at han retter op på fejlen, Lene. Det er jeg glad for at høre :-)
Jeg håber, at operationen gik godt :-)
Pernille
16. juni 2011 at 22:25Det er skønt, du kan glæde dig over hvad som helst.
Nye biler af enhver slags, minder mig altid om dengang jeg var gift med en pladesmed, der sammen med en kammerat, havde store planer om et værksted og renovering af gamle biler. Jeg vidste aldrig hvad der holdt ved kantstenen, og til tider var det bedst ikke at vide…
I øvrig var værkstedet ikke nogen succes – i hvert fald ikke i økonomisk forstand – men så vidt jeg kunne vurdere, følte de sig som konger, hvilket også er noget at glæde sig over :D
Liselotte
17. juni 2011 at 11:14Jeg havde en far, som skiftede bil konstant, Pernille. Nu synes jeg efterhånden, at Kenneth er ved at arve den tilbøjelighed ;-)
Marianne bentzen
16. juni 2011 at 21:03Ja man skal være ordentlig kørende, når man skal til Provence – der skal jo også lige være plads til alle strikketøjerne, skakspillet osv.
Du skal nok blive glad for brillerne!!!! Jeg går her og er så forbavset over, hvor godt jeg ser uden briller. Her er gang i skuresvampen og kludene. Rynkerne kan jeg jo ikke gøre noget ved, så dem er jeg ved at vænne mig til.
Kærlige knus
Marianne
Liselotte
17. juni 2011 at 11:12Der skal nemlig være plads til det hele, Marianne :-)
Brillerne bliver jeg glad for. Jeg er sikker på, at det bliver godt :-)
Marianne
16. juni 2011 at 19:29Ja, der er noget med biler og jer ;0) Lyder til der er god plads , jamen det er jo skønt – du finder garanteret noget der kan fyldes i bilen på vejen hjem fra Provence.
Rigtig god fornøjelse med briller( giv endelig ikke op ) og dejlige kolleger.
Liselotte
17. juni 2011 at 11:10Ja, der er altså noget med biler og os, Marianne. Nogen gange er det lykkeligt og andre er det mere sjovt end lykkeligt ;-)
GitteSP
16. juni 2011 at 18:27Hvor skønt sådan lige at komme til at købe en ny bil ….. det kan jo ske – oplevede det af og til i mit barndomshjem! God fornøjelse med den :-)
Liselotte
17. juni 2011 at 11:09Åh jo, det kan jo ske… og jeg havde en far, som kunne nå at skifte bil i en frokostpause, så jeg orker snart ikke blive overrasket mere, Gitte ;-)