20

Onsdagsvisit i luksusklassen

Jeg har haft dejligt besøg i dag. Når bjerget ikke kan komme til Mohammed, må Mohammed komme til bjerget og sådan er det vist med os. Hver gang jeg har skullet sydpå, er der kommet et eller andet i vejen. Seneste at min bil holder i Sydfrankrig og ikke på gårdspladsen, hvor den ellers hører til. Endnu. Det er der råd for, men en tid endnu er jeg billøs bilejer.

Hannes mor er gudsbenådet væver. Hun har købt 100% cashmere fra Garnudsalg og det i selskab med silke er blevet forvandlet til det smukkeste tørklæde, som i dag blev mit. Jeg er simpelthen så glad for det, for det er på alle måder smukt. Farverne er smukke og så er det ægte, uforfalsket håndværk udført af en, der kan sit kram. Det er snorlige, jævnt og meget, meget delikat. Hun er noget så dygtig.

Nu er Hanne på vej hjem og jeg er tvangsindlagt til to citronmåner. Oline skal bage og jeg skal være stand-by og co-driver. Jeg har sat mig på bænken ved langbordet. Jeg har fattet strikkepindene og besluttet mig for, at jeg vil nyde denne aften. Jeg holder af at sidde og kigge på hende, det smukke, unge menneske. I morgen tager hun på tur med alle sine skolekammerater. Det er kun to dage. Jeg kommer til at savne frygteligt. Jeg øver mig på at tåle afstand, men det er ikke nemt for mig.

Jeg øver mig.

Du vil sikkert også kunne lide