Jeg har føjtet i dag. Mere end jeg plejer. Faktisk så meget, at jeg næsten ikke synes, at jeg har set Lone. Det er ikke helt sandt, men det føles sådan.
Jeg nåede også at hilse på Hans Lækkerhøjhed Nikolaj, som valgte at sove fra alting. Heldigvis var hans mor (min dejlige kollega, Lisbeth) vågen. Det var et dejligt, men alt for kort gensyn.
Jeg har været, hvor min mor trådte sine barnesko.
Glasværket 5, 1. sal til højre. Der boede hun sammen med sine tre søskende og mine bedsteforældre. De boede i en lille lejlighed. Når ungerne blev store nok, flyttede de op på tørreloftet. Så kunne de ligge der med kig til stjernerne og med frost om tæerne, når vinteren bed. Indtil de blev store nok, måtte de ligge i lag. Og bade i en balje i køkkenet. De havde nok, men heller ikke mere. Vækkeur behøvede de ikke, for de havde fløjten ovre på værftet. Den fløjtede første gang kvart i seks og så igen klokken syv. Så skulle man nok komme op.
Siden flyttede Villy og Jenny i hus ude i forstaden Skalborg. Eget hus med have. Det var lidt udenfor byen og så måtte Jenny tage sin Velo Solex ind til arbejde. Det gjorde hun i en menneskealder. Vi kunne møde hende på vej ud eller hjem. Altid med tørklædet knyttet stramt under hagen, for håret skulle sidde. Også når hun nåede frem. Hun arbejdede på Hygæa. Det lå nabo til Glasværket, hvor hun havde opfostret alle sine skønne rollinger.
Jenny stoppede på Hygæa ganske kort tid før sit 25 års jubilæum. Ikke tale om, at hun ville fejres. Så hellere sige op. Hun var et beskedent menneske.
I dag var jeg der og huskede. Vi har tjent til føden samme sted. Mig i en lidt kortere tidslomme.
Senere nåede jeg lige en kort frokost, inden jeg bevægede mig ud i den anden ende af byen. Undervejs blev jeg fristet og en kjole rigere.
Jeg blev samlet op på hjørnet af Holbergsgade og Korsgade. Jeg måtte finde skygge, mens jeg ventede. Sensommeren er god ved os aalborgensere. Jeg elsker det.
9 kommentarer
Kiki Lindholm
20. august 2011 at 11:29Hej Liselotte.
Har i flere år med stor glæde og fornøjelse læst din blog. Kommenterer desværre ikke så ofte, men denne gang kan jeg simpelthen ikke tie stille….
Jeg er også født og opvokset på Glasværket. Boede der indtil jeg som 6-årig – i 1965 -flyttede til GUG. Det er selvsagt ikke mange ting jeg kan huske fra Glasværket, men den lille 2-værelses med far, mor og 4 børn, toilet på bagtrappen og vask i balje på køkkengulvet står lysende klart. Også købmanden i gavlen, gyngerne der kom op på tørrestativerne i weekenden og “mol” i kolonihaverne bag blokken, står klart.
Tusind tak for tilbageblikket og TUSIND TAK for den dejligste læsning – hver dag… ser frem til endnu mere.
GOD WEEKEND til dig og alle dine.
Liselotte
19. august 2011 at 06:51Det var en dejlig dag at føjte på, for solen skinnede og vejret var varmt :-)
Mette – jeg vinkede helt vildt og du så bare ingenting, men du var i mine tanker. Jeg ved jo godt, at du sidder derinde et eller andet sted :-)
Kjolen er en hverdagsskriggrøn kjole, som jeg nok skal komme til at elske og ud over den er der i posen min GAMLE cardigan, som var alt for varm :-)
Daugaard
18. august 2011 at 23:40Jeg kan ikke se kjolen… ;o)
Mette
18. august 2011 at 22:10Du kunne ha’ vinket – jeg sidder lige deroppe på 3. mod øst i den hvide bygning :-)
Lone
18. august 2011 at 21:29Savner Ålborg, du blev samlet op lige ved min gamle lejlighed i Korsgade.
Hanne
18. august 2011 at 20:28Jeg kan altså se mere end en kjole i de poser :0). God weekend, der er Regatta i Silkeborg, hvis udflugt lysten melder sig
Berit
18. august 2011 at 19:47for en deilig historie : )) de var nok mere bestemt den gang.. ingen slinger i valsen.. hun hadde nok neppe falt for fristelsen over en kjole.. tenk så deilig vi har det.. å kunne unne oss slike utskeielser : ))
nyt den indian summer som tydeligvis fant veien til dere i dag : ))
Marianne
18. august 2011 at 18:36Fantastisk historiefortæller, ja det er dig Liselotte. Du skal bare lige et lille visit og vupti så er der en historie ved siden af- jamen hvor er det skønt. Du er så god til ord og meget andet :)
Den kjole, den må du altså vise frem – du kan da ikke bRe sige du købt en kjole og så ikke mere ;0))
Må i få en pragtfuld aften i sensommerens skær.
Kristin72
18. august 2011 at 18:31For en skjønn historie, vurderer du noen gang å forfatte noen bøker? Du er så god med Dēt skrevne ord og å skape stemninger. Takk for at du deler med oss lesere. Kh Kristin