11

Efter stormen kommer stilhed…

Vi er heldige. Ingenting er der sket her på matriklen, når vi ser bort fra effekten af at bo på en tolænget gård for enden af en blind vej. Når man gør det, fungerer husets hjørne som posen for enden af en bladstøvsuger. Hoveddøren kvitterede med cirka en million efterårsblade, da vi åbnede den denne morgen. Vi gik i blade til knæene. Vi siger tak, for det ER jo nådigt sluppet.

I Skørping har de mistet byens juletræ. De er ikke de eneste. Jeg hører rygter om, at også Aalborgs store juletræ er skalperet, men jeg har ikke set det med egne øjne. Til gengæld så jeg Skørpings liggende på torvet uden at have forvoldt stor skade. Det er også nådigt sluppet.

På turen til Skørping passerer man skovstrækninger, så jeg kørte tempereret. Jeg skulle ikke overraskes, men det var små træer, der var væltet og der havde allerede været folk ude, som havde skåret op og skubbet ind i rabatten. Det gik glat at komme den halve time syd for Aalborg.

Et par lærketræer havde smidt grene i skovbunden. Jeg fyldte lidt i bagagerummet. Måske jeg pludselig får trang til at jule. Man kan aldrig vide.

Bagefter returnerede jeg til Aalborg. Det skete i dagslys. Siden blev det mørkt, uden jeg opdagede det. Så så jeg hvad klokken var. Nu har jeg lige fløjtet til fyraften efter at have ageret medhjælpende hustru inde i verdensfirmaet. Det må være på tide. Benene op!

Du vil sikkert også kunne lide